Selv om vintertiden er på retur, kommer man som cyklist stadig ud i de mørke timer.

Bliver det sent, er det mørkt på vej hjem fra arbejde. Ellers også tog det lidt længere tid inde i supermarkedet.

Lygteløs er man i hvert fald. Og belæsset med varer står man så og overvejer, om man skal snige sig hjem kørende på cyklen eller lovlydigt trække.

En jungle
Så nye lygter må der til, men det er en jungle. Før stod valget mellem en ustabil dynamo og en batterilygte – Nefalygten.

En rund plastikcylinder med en mat kuppel. Man tændte den ved at skrue kuplen ned, så pæren indeni berørte pluspolen på batteriet. Det gav nogenlunde lige så meget lys som en vågelampe på et børneværelse.

Forskellige lygte-trends
I dag er der langt flere muligheder. Man kan faktisk tale om forskellige trends – for lys på cykler er markant anderledes nu end for blot fem år siden.

Nu er der en mangfoldighed af sofistikerede batterilygter – mange med lysdioder, der sender imponerende meget lys ud.

Smart i går - ufedt i dag
Der er navdynamoer, oldschool-dynamoer (der ikke er så dårlige endda), induktionslygter, hvor magneterne sidder på egerne. Der er opladelige lygter, der skal i stikkontakten – og om fem år igen hedder det nanoteknik med lys, der blusser ud fra strategisk perfekte steder på stellet – energien induceret fra dækkets møde med underlaget.

O.k., det sidste var bare noget, jeg fandt på, men faktum er, at tingene skifter hurtigt – og hvad der var smart i går, er mindre fedt i dag.

Udød lygtetype
Det gælder for eksempel med de opladelige lygter. For fem år siden var det virkelig smart: Man tog bagenden af lygten, stak den ind i en stikkontakt, hvorefter batteriet blev ladet op. Supersmart, ingen udgift til batterier.

Men opladelige batterier har den ulempe, at de dør pludseligt og uden varsel – således også med den type – på 100 meter går den fra masser af lys til bødefaretruende mørke. Disse typer findes stadig, men er på tilbagetog.

Sjov diode
Der er også teknologier, hvor man tænker: Hvorfor er der ikke nogen, der er gået videre med det. Den første diodelygte på dansk grund var således en sjov lygte fra låsefirmaet Basta.

Ingen mekaniske dele overhovedet – man skulle blot kortslutte to metaltappe, der stak ud af plastikhuset – så var der lys. Altså rødt baglys.

For det kneb med at udvikle en diodelygte med hvidt lys. Men det kom. O.k., ikke helt hvidt, men grønligt og gulligt, og nu er der en del med et let blåligt skær.

Dobbelt levetid med blink
Nogle blinkede, andre kunne både permanent og blink. Dette er stadig tilfældet med langt de fleste diodelygter på markedet. Batteritiden fordobles nemlig med blink.

Der skulle lige lidt lovændring til, før blink blev tilladt, men det er det nu. Egentligt orienteringslys giver blinket ikke – på en mørk skovvej er det uanvendeligt, men i byen er noget, der blinker, mere eller mindre ensbetydende med en cyklist.

Døde batterier
Ved valg af lygtetype er der altid tale om et kompromis.

Har man batterilygter, skal de fødes med nye batterier fra tid til anden, hvilket er irriterende – især fordi batterilygter selv på næsten flade batterier har en tendens til at lyse godt op, lige når man tænder dem, hvorefter de langsomt begynder at fade ud.

Tabte lygter
Der er også det fugtige danske klima, hvor lygternes indre strømførende dele begynder at irre. Man skiller skidtet ad og kradser i kobberet med en skruetrækker og opnår på ny forbindelse. Man kan jo også tabe dem – det sker tit – batterierne forskubbes osv. osv.

Samtidig har lygtefabrikanterne en tendens til at fremstille individuelle holdere – flere fabrikanter har oven i købet flere forskellige holdere og dertilhørende lygter. Der gør, at man ikke bare kan flytte lygterne fra den ene cykel til den anden.

Dynamoen er blevet bedre
En dynamolygte sidder permanent på cyklen og skal blot klikkes ind på dækket. Sådan var det i gamle dage, og det var ofte noget ustabilt bras, der svigtede og ødelagde fordækket. Sådan behøver det faktisk ikke være.

Igen spiller vejrliget ind, og fugtige ledninger kan miste forbindelsen, men det er dog til at reparere – man rykker lidt i kablet, og der er lys igen.

Slip for ledning
Der er en tendens til, at baglygten er en batteridrevet diodelygte, så det kun er forlygten, der fødes af en dynamo. Hermed slipper man for en lang ledningsføring til bagskærmen – men det kan dog lade sig gøre.

En god dynamo kombineret med en halogenlygte giver et rigtig godt lys – og der findes lygter, der også lyser, selv om man holder stille.

Lav friktion
Man skal sørge for, at den runde, riflede ting, der kører på dækket, er både stor og fremstillet af et kunststofmateriale. Hermed opnår man både en lav friktion, samt at dækket ikke slides.

Dette løser bl.a. AXA-dynamoen til 170 kroner. Fordelen er, at man kan slå dynamoen fra, når der ikke kræves lys, og dermed forsvinder krafttabet.

Se nærmere på dynamolygterne her:

Hurtig reaktion

Stabilt baglys

Indre energi fra navdynamo
Krafttabet er der i en navdynamo, men det er virkelig ikke noget at tale om. Førhen kunne man godt mærke det lidt, når man kørte, men nu til dags er det givetvis målbart, men i praksis ikke føleligt. Navdynamoen tilfører naturligvis også cyklen vægt, men nu er vi ikke ude i en eksotisk racer på 6,8 kg.

Cykel med indbygget lys
Flere cykelproducenter har taget navdynamoen op – både hollandske Batavus og danske Winther, og Kildemoes har en række cykler i sortimentet, hvor en Shimano-navdynamo er indbygget i forhjulet. Priserne for sådan en cykel holder sig på den pæne side af 5.000 kroner.

Kildemoes har omkring 10 cykler på programmet med navdynamo. En børnecykel fås således til 3.500 kroner og en voksen til 4.299 kroner. Der kan være endnu billigere kampagnetilbud.

For fanatikere
En Shimano-navdynamo fås også separat til 360 kroner, men her skal man selv i gang med at bygge et forhjul op omkring den lille strømgiver. Er man så langt, er man også fanatiker.

Derfor kan man lige så godt hoppe op på øverste level: en Schmidt-navdynamo til 1.000 kroner. Den er bygget af aluminium og yder stort set ingen modstand. Hjulet, der skal bygges op omkring det fine nye nav, tager en fagmand sig af, hvis man ikke kan gøre det selv, og det koster.

Se det dyre lys her:

Luksusdynamo

Og lygterne...
Samtidig skal der jo også lygter til – her leverer det tyske firma Busch & Müller en forlygte, en Lumotec Plus Oval til 520 kroner. Den har indbygget kondensator og opbygger lynhurtigt en strømreserve – derfor lyser den også, når man holder stille.

Agter er samme firma leveringsdygtig i Seculite Plus til 210 kroner. Også den lyser, når cyklen holder stille. Ved denne løsning er vi ude i det optimale, hvor money absolut ikke er the issue. Men til gengæld er den netop også optimal. Endelig kan man vælge en batteribaglygte, hvis det med ledninger bagtil er helt galt. Busch & Müller har en Toplight Permanent til 160 kroner.

Se mere her:

Stabilt baglys

Også fra siden

Blus på dioderne
Den førnævnte Lumotec har en kraftig lysdiode, men det er den ikke ene om, og det puster nyt liv i batterilygterne. Hvor de før blot udsendte et markeringslys, kan de nye udsende en kraftig lyskegle. Dette kombineret med diodelygternes lange batteritid gør dem til et attraktivt alternativ. Men: De skal af og på cyklen, og man skal opbevare dem et eller andet sted, når de ikke er på cyklen.

Cateye leverer en lang række diodelygter. Lommevenlige er typen TL Ld 270 til 140 kroner for forlygten og 120 kroner for baglygten. De kan holde i op til 80 timer. Med blink forstås. Og her er der et dilemma, som præger andre lygter.

En god cykellygte skal nemlig ikke kun lyse fremad, den skal også kunne ses fra siden – og her kan det egentlig godt være generende med sådan noget blinkeri. Indeni befinder sig to små batterier af en lidt eksotisk type, som man ikke kan købe alle steder. Det trækker lidt ned, men til gengæld skal man med den fornemme batteritid ikke skifte så tit.

Se de lommevenlige lygter:

Handy

En velfungerende lommelygte
Fire batterier af typen AA kan man til gengæld købe alle steder, og det er, hvad Cateye HL EL 350 behøver. Den holder i 40 timer, og den kan virkelig få noget lys ud. En måleenhed for lys er enheden candela, og EL350 spytter 2.000 af slagsen ud. Faktisk kan man ikke holde ud at kigge direkte på den. På en mørk vej udsender den en kraftig blålig lyskegle, hvis kraftigst lysende cirkel måske er lidt for lille, men udenom er der også lys. Den koster 490 kroner, men må siges at være uomgængelig, hvis man ofte skal køre meget mørke steder. I tilgift har man en velfungerende lommelygte.

Der kommer også imponerende meget lys ud af firmaet Smarts nye diodelygter med navnet Super Flash. De bruger hver to almindelige AAA-batterier og koster 149 kroner for forlygten og 129 kroner for baglygten. De leverer samtidig et fint sidelys, men sætter man forlygten på blink, er det næsten for meget af det gode. Det holder 15 timer med permanent lys og 30 med blink.

Kig nærmere på lommelygterne:

Fuldt blus

Kraftkarle

Permanent lys
På cykellygtemarkedet er der de seneste år kommet en markant ny spiller på markedet. Det er induktionslygten – et smart princip, der opfylder behovet for permanent lys på cyklen. To magneter skrues fast på cykelegerne – disse passerer lygten, der er påspændt ved hjulakslen. Opfinderen er Troels Pedersen, og firmaet Reelight omsatte sidste år for 20 millioner.

Til at begynde med blinkede de kun, når man cyklede – efterfølgende blinkede de også, når cyklen holdt stille – det kalder Reelight Power Backup. Der findes billigere supermarkedskopier, og forskellen ligger i husenes holdbarhed og især design.

Populært system trods mangler
Hos de cykelhandlere, Lørdagsliv har spurgt, fortælles der samstemmende om et øget salg af disse typer. Akilleshælen er placeringen. For nede ved hjulakslerne er lygterne sårbare for skader ved parkering – desuden sidder de ikke optimalt, når det gælder om at blive set af andre trafikanter. De frygtede højresvingende lastbiler har svært ved at opfatte så lavtsiddende lygter. Men denne indvending til trods kan man godt forstå systemets popularitet og udbredelse.

Monteringen er legende let, og der er ikke noget med ledninger eller batterier, der skal skiftes. De sidder permanent på cyklen. Slut med at glemme lyset. Alle udgaver findes desuden i en extended version, hvilket vil sige større beslag og magneter, der egner sig til montering på cykler med tromle- eller skivebremser. Prismæssigt svinger de noget fra butik til butik, men de er set til 229 kroner uden backuplys og 289 kroner med.

En fremtid uden blink
Er man træt af blinkeriet, har Reelight et nyt produkt i ærmet, modellen Steady Light, som Lørdagsliv har prøvet. Lygterne, magneterne og holderne er i det ydre identiske med de øvrige i programmet, men disse holder – som navnet antyder – lyset permanent. Altså ikke noget med blink, men på en mørk vej kan man godt fornemme, at lyset pulser lidt. Steady Light har skam et udmærket markeringslys, men heller ikke mere, og ved stilstand fader det hurtigt ud.

Forskellen fra den blinkende forgænger står helt tydeligt at læse i firmaets brochure. En forlygte udsender lys med styrken 4 candela, hvor den blinkende forlygte har 30 at gøre godt med. Og eftersom modellen Power Backup bliver ved med at blinke nogle minutter ved stilstand, må det være den, der vinder. Men lur mig, om ikke teknikken for Steady Light forbedres de følgende år.

Se den faste løsning - uden blink:

Fast lys

En god nødløsning
Mange vil måske vægre sig ved at ofte så mange penge, som nogle af de beskrevne lygtetyper koster. For 40-50 kroner kan man jo i supermarkedet købe et sæt med både for- og baglygte. Helt bittesmå og med en lille elastik til at spænde på styr eller bagagebærer. De giver absolut minimalt lys og holder ikke særlig længe. Men til prisen er det en god nødløsning.

Hav sådan et sæt på dit arbejde, så du kan køre lovligt hjem, eller lån dem til en betrængt kollega, som derved undgår lyssky kørsel.

De billige:

Nødblus