I denne uge var der ikke mindre end tre flasker, som havde prop.

Heldigvis får vi dubletter af hver vin, og det viste sig, at supplementflaskerne var i orden. Men tre ud af ti flasker må være rekord.

Der er jævnlig vine med skruelåg – fortrinsvis blandt de hvide – i testen. Det er mere sjældent blandt røde.

Til gengæld er der reelt hver uge flere vine, som har propper af hård plastik/gummi. Men denne uge var der faktisk en rød med skruelåg (Rhône-vinen fra Bernard), og det ser vi ikke så tit.

Ingen argumenter for kork
Der er ingen argumenter for ikke at forsyne vinene i denne klasse med skruelåg eller andre kunstige lukkeanordninger.

Man slipper for risikoen for, at vinen har propsyge, der er en forurening med TCA, trichloranisol, der skabes af bakterier i korkproppen.

Man kan ikke med sikkerhed undgå risiko for propsyge, når man bruger korkpropper.

Der er foretaget undersøgelser og smagninger, som tyder på, at hvidvine holder sig friskere, når de er forsynet med skruelåg eller andet end korkprop. Også med et par års lagring.

Endnu ved man dog ikke, hvordan vine, som skal lagre i mange år, udvikler sig med alternativer til kork. Der er nu efterhånden en del erfaringer med selv ret fine vine, som tappes med andet end kork.

Vi har dog stadig til gode at se de største vine med andet end kork. Men det kommer måske en dag.

Ud med redskaberne
Men tilbage til vinene, som kommer i vintesten. Der er næppe mange af de vine, som præsenteres i testen, som lagrer hjemme. Ja, man skal nok snarere tælle det videre liv efter købet i dage end i år. Og at vælge korkpropper for at få noget af stemningen ved at åbne vinen på klassisk vis med proptrækker er lidt patetisk, når vi taler om vine i denne priskategori.

Skal man vælge mellem skruelåg og kunstige propper, ville jeg foretrække skruelåg.

Mange kunstige propper er meget genstridige, når de skal op, mens åbningen af en vin med skruelåg er let, enkel og ingen redskaber kræver.

Der var ikke mange ord om ugens vine. Der var heller ikke meget at komme efter!