»Vi kunne indføre en grøddag«.

I de seneste mange årtier har det næppe været lysten, der har fået flertallet af danskerne til at gøre sig overvejelser i den retning.

En ugentlig dag med en klat grød i den dybe tallerken som hovedret har været synonym med en spareøvelse, noget, der hører til gamle dage og trange kår.

Småtrendy spise
Men det er ikke finanskrisen, der er skyld i, at grøddagene nu truer i hobetal i horisonten. Selv om det kan være svært at tro, hvis man betragter grød som mad for småbørn og tandløse, skyldes det derimod, at grød er blevet småtrendy.

I hvert fald er der kræfter, der arbejder ihærdigt på at skubbe grøden i den retning.

Mesterkokke har i de senere år sat grød på menuerne som led i udviklingen af det nye nordiske køkken. Blandt andre kokken Rasmus Kofoed. Han er kaptajn på det danske kokkelandshold og vandt sidste år sølv ved kokke-VM’et Bocuse d’Or og har altid været vild med grød.

150 grødvarianter
I modsætning til nogle af os andre, der har opbygget en vis væmmelse ved klistret grød i barndommen, grundlagde Rasmus Kofoed en solid kærlighed til kogt korn i 1970’erne, da han altid fik grød før hovedretten i sit barndomshjem:

»Jeg er vokset op med grød til op over begge ører, i 150 forskellige varianter. Vi fik det, fordi min mor var vegetar, men mest fordi vi var vilde med smagen«, siger Rasmus Kofoed.

Traditionen med grød har han videreført på sin og kollegaen Søren Ledets stilrene restaurant Geranium i Kongens Have i København.

Der er ikke grød på alle de eksklusive menuer, men da Geranium fik fem kokkehuer i Politiken sidste år, skrev anmelderen blandt andet henført om »en lille mellemakt med en slags grød af gamle kornsorter som emmer og spelt med multebær, lun mælk og koldt mælkeskum. Tænk, om man kunne få dette serveret hver morgen«.

Årets dessert 2006
Rasmus Kofoed, der også har vundet prisen for Årets Dessert i 2006 med en forfinet udgave af øllebrød, siger, at gæsterne i restauranten ligesom anmelderen har været positive over for at få serveret grød inden hovedretten – det er en overraskelse for de fleste, for man kan ikke umiddelbart læse af menuen, at det er grød, det handler om, og det er helt bevidst.

»Vi synes ikke, at gæsterne skal vide alting på forhånd, vi vil gerne overraske. Dem, der kommenterer grøden, giver udtryk for, at de kan lide det og aldrig har smagt grød sådan før. Vi ville aldrig servere grød helt som i gamle dage … det kan f.eks. være grød med en puré af multebær og luftig mælk i en særligt designet skål«, fortæller kokken.

Nyt niveau
Selv om man ikke står med moste multebær ved hånden, skal man ikke fortvivle.

Kokken mener ikke, at der skal meget til at løfte en gang grød op på et nyt og spændende niveau. Tørrede tomater eller svampe kan f.eks. også være den afgørende forskel.

»Grød er mange ting og kan spises af alle, fra spædbørn til man stiller træskoene. Grød er slet ikke så udbredt, som det burde være«, mener Rasmus Kofoed, der betragter det som en slags bonus, at det også er billig mad – det er dog ikke derfor, man skal vælge den, synes han, men på grund af den gode smag.

Lancering på Nationalmuseet
En holdning, han håber at kunne få flere til at dele – og i hvert fald deler med Jørn Ussing Larsen fra møllen og bageriet Aurion, der har specialiseret sig i gamle kornsorter.

Ussing Larsen og familie har eksperimenteret med grød, siden der kom en baby til for 26 år siden. De seneste år har en af firmaets sællerter været grødblandinger til voksne, og nu har Rasmus Kofoed sammen med Jørn Ussing Larsen udviklet fem grødblandinger, som Irma lancerer i den kommende uge ved et arrangement på intet mindre end Nationalmuseet for at understrege vores historiske forhold til grøden.

Grødblandingerne indeholder frugter, nødder, frø, svampe, urter og bær sammen med gamle kornarter som emmer, spelt og quinoa og dem, vi er mere fortrolige med: rug, byg og havre.

Det er, hvad Irma kalder »old school råvarer, krydset med moderne smag og madvaner«. Håbet er, at det vil have appel til et bredere publikum end dem, der tidligere har hentet deres grødingredienser i helsebutikkerne.

Kammer over
Grødbølgen er endnu ikke skyllet ind over magister i human ernæring ved Suhrs Videnscenter Preben Vestergaard Hansen.

Hans vurdering er, at det især er en mindre gruppe af meget bevidste forbrugere, der vil fatte skeen, før grøden trækker skind:

»Jeg ved ikke, om det bliver trendy at spise grød, det er basiskost, fattigmandsmad, som alle ude på landet levede af før i tiden. Kost- og ernæringsmæssigt er det absolut en god idé, hvis grød virkelig bliver trendy – grød er sundt! For mange er det nok ikke den oplagte hovedret, og jeg tror først og fremmest, man kan få de meget bevidste forbrugere til at spise grød. Dem, der identificerer sig med det, de spiser, og gerne skal have hele historien om guleroden og se, hvordan den bliver gravet op, før de spiser den. De vil vælge grød for at vise, at de har styr på tingene«, mener Preben Vestergaard Hansen.

Ikke alt gammelt bliver et hit
Han påpeger, at de gode gamle dage sælger godt i øjeblikket, af og til lidt for godt:

»Der er en tendens til, at alt, hvad der lugter lidt af gamle dage, er et hit. Kokke sælger et smart budskab om at komme tilbage til rødderne, og de sundhedsbevidste forbrugere er meget lydhøre. Det kan godt kamme lidt over«, synes Preben Vestergaard Hansen.

Som eksempel nævner han den meget opreklamerede kornsort spelt:

»Muligvis tilføjer spelt en ekstra dimension smagsmæssigt, men spelt er en hvedesort, som i sin tid blev opgivet, fordi den ikke var rentabel. Havre og rug er bedre, men på den anden side – alt korn er sundt«.