Der huserede en del hjemmebagte boller med hørfrø i 1980’erne, men så gik frøene i glemmebogen.

I hvert fald hos mig, og jeg havde lykkeligt glemt alt om hørfrø. For de smager jo ikke rigtig af noget, de små brune frø fra hørplanten. Og helt ærligt var de der boller også lidt kedelige.

Men nu skal jeg hilse at sige, at hørfrøene har fået et comeback, ikke mindst hos helsefolket. For er der noget, der er stort i de kredse, hvor der bliver læst ’Kernesund familie’ og ’Køkkenrevolution’, er det hørfrø.

Det indiske frø
Sandsynligvis stammer hørplanten og dermed hørfrøet fra Indien. Planten har altid været dyrket først og fremmest for at producere hørstoffer, men frøene er også blevet spist. Af romere og oldtidens grækere, af russere i middelalderen og af tsaren i 1600-tallet. Sikkert også nogle egyptere.

Og har man ikke spist frøene, har man spist hørfrøolie. I det amerikanske opslagsværk ’Vejen til bordet’ af madskribenten Waverley Root står der således – og kun det – om frøene:

»Hørfrø udvandt man allerede olie af i bronzealderen ved de schweiziske søer«. Det har ikke været muligt at få denne oplysning bekræftet.

God indflydelse på kolesterol
I dag ved vi, at hørfrø har et højt indhold af sunde fedtstoffer og mange kostfibre, 28 gram fibre per 100 gram frø. På Life – Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – har man endvidere fundet ud af, at hørfrø ’binder’ fedt, hvilket betyder, at kroppen ikke optager al fedtet og energien fra hørfrøholdig mad.

Forskerne serverede rugbrød bagt med henholdsvis solsikkefrø og hørfrø for en gruppe mennesker, og det viste sig, at solsikkefrøene ikke havde den samme virkning. Hørfrøenes ’fedtbinding’ havde også god indflydelse på kolesterol i blodet. Men så kom der nogle storsælgende danske helsekostbøger, som anbefalede, at man skulle knuse eller kværne pænt store mængder hørfrø i en morter eller kaffemølle og hælde frøene på sin ymer som mysli eller blende frøene ned i en smoothie.

Overdrevent indtag er farligt
Den diæt har Fødevarestyrelsen i sommer advaret imod. Dels fordi hørfrø har et højt indhold af cadmium, der i store mængder kan skade nyrerne. Dels fordi hørfrø indeholder nogle naturlige giftstoffer, som kan omdannes til blåsyre. Især når frøene findeles. Faktisk er der risiko for akut forgiftning, om end faren ikke er dokumenteret.

Noget tyder på, at der frigives færre giftstoffer, når frøene spises hele, ligesom tilberedning – det vil sige bagning – reducerer stofferne.

Anbefalingen lyder på at spise 6 gram hørfrø pr. 100 gram brød, kun at bruge en lille smule som mysli og at spise varieret, også når det gælder brød og olier – hørfrøolien er også en populær helsekostvare. De sunde n-3-fedtsyrer i hørfrøolien findes også i raps-, soja- og valnøddeolie samt i fede fisk.