Favoritretten for mange - frikadeller!
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Favoritretten for mange - frikadeller!

Mad og drikke

Lav let og billig mad i studenterhyblen

Hvis du lige er flyttet hjemmefra og næste uges madplan mangler inspiration til nærende, enkel og billig mad, så kig med her.

Mad og drikke

Det er ikke så svært.

At lave sund aftensmad der smager kan være ganske enkelt og overskueligt.

Her er fem opskifter til fem af ugens dage - en med gris/ko, en med fisk, en med grøntsager, en med kylling og en med æg.

God fornøjelse!

1. Standarddellen 3-4 portioner

500 gram hakket kalv og flæsk
1 æg
ca. 1 dl. mel
1 lille løg (revet eller finthakket)
1 tsk. salt og lidt peber
2 dl. mælk
smør til stegning ca. 25 gram

Sådan gør du
Læg alle ingredienserne, undtagen mælken, i en skål. Rør det godt igennem med en grydeske. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Farsen må hverken være for blød eller for fast, så mængden af mælk kan variere lidt. Farsen har en tilpas konsistens, når den kan slippe skålens sider, men stadig kan røres.

Smelt smørret på panden, lad det bruse af og blive gyldent. Dyp en spiseske i en kop vand, tag en passende klump fars, og form den til en frikadelle med skeen og din nyvaskede hånd.

Anbring frikadellerne på panden og husk nogenlunde rækkefølgen. Begynd f.eks. ved håndtaget og gå med uret rundt. Skru lidt ned for varmen og steg frikadellerne i ca. fem minutter. Skru op igen og vend dellerne.

Start med den du først lagde på og så videre. Skru igen lidt ned og giv også frikadellerne fem minutter på den anden side.

Stegetiden afhænger af, hvor store dine frikadeller er.

SE GUIDE

2. Fiskepakker
Fiskepakker er portionsanretninger, hvor fisken er pakket i folie med krydderier og væske, så der dannes lidt sky i pakken.

Pr. portion :
1 stykke aluminiumsfolie
lidt smør
ca. 125 gram fisk, fx makrel, sild eller havørred
1 skive citron
salt og peber
2 skiver tomat
1 kvist dild
2 spiseskefulde vand

Sådan gør du
Smør folien med lidt smør. Læg fisken på midten og anbring citron, tomat, dild og salt og peber ovenpå. Fold pakken lidt sammen og tilsæt vand. Fold pakken helt sammen, så saften ikke kan løbe ud.

Dampes i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Server med kogte kartofler og stegte squash i tern eller skiver. Retten kan også laves med røget makrel eller røget sild.

SE OGSÅ

3. Kartoffel-porresuppe
Porren i denne suppe er kun et eksempel. Har du ingen porre, kan du tage et løg, lidt selleri, en gulerod, eller hvad der ellers gemmer sig i køleskabet.

2 portioner:
4 mellemstore kartofler skåret i
store tern
1 porre i skiver (gem lidt skiver til pynt)
6 dl. vand
1/2 bouillonterning
salt og peber
et lille drys revet muskatnød

Sådan gør du
Alle ingredienser hældes i en gryde og bringes i kog. Lad suppen koge ved svag varme indtil kartoflerne er meget møre. Det vil sige ca. 1/2 time.

Derefter skal suppen mases gennem din gode, solide stålsigte. Sørg for at få så meget som muligt med, også det der sidder udenpå sigten. Hæld suppen tilbage i gryden.

Lad den småkoge med de sidste porreringe i ca. 5-10 minutter.

Det er selvfølgelig nemmere at blende suppen, hvis man har en blender, men suppen bliver noget klistret af den behandling. Blenderen er hurtigst, sigten giver den bedste smag.

SE ARTIKEL

4. Ovnstegt kylling
3-4 portioner

Gnid kyllingen med olie eller med lidt blødt smør. Drys med salt og peber. Læg dyret i et smurt ildfast fad og sæt den ind i ovnen ved 200 grader. Lad den stå der og passe sig selv til den er færdig. Det tager cirka en time.

Hvis du har parteret kyllingen før stegningen, skal den kun have cirka tre kvarter.

Når ovnen alligevel er tændt, kan du servere bagte kartofler, kartoffelbåde eller pommes fritter til.

SE OGSÅ

5. Tortilla
En tortilla er en spansk kartoffelomelet. Den kan spises som selvstændig ret eller serveres som tilbehør. Du kan bruge kogte kartofler eller rå. Hvis du bruger rå, skal de steges møre, før du hælder æggene på. Panden må ikke være for stor, for så kan tortillaen ikke hænge sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1 portion :

2 kartofler i tern lidt hakket løg lidt fedtstof 3 æg salt og peber



Sådan gør du Kartofler og løg svitses i lidt fedtstof til de er møre og varme. De må kun få en anelse farve, så der skal ikke være alt for meget varme på kogepladen.

Pisk æggene sammen med salt og peber og hæld det ud over kartofler og løg. Løft lidt op i det så det hele bliver ordentligt fordelt på panden. Når al æggemassen er stivnet kan du spise din tortilla, eller du kan vende den og stege den på den anden side. Hvis du vil vende den, lader du den glide over på et fad eller et grydelåg eller noget andet passende.

Læg panden over og vend hele herligheden.

Denne manøvre kan kun anbefales, hvis du har en ordentlig pande.

NB! En mexikansk pandekage hedder også en tortilla, men det er bestemt ikke det samme.

SE OGSÅ

Kilde: 'Grydeklar i eget køkken'

af Gitte Laub Hansen og Anne-Dorte Gjerulff fra serien af pjecer 'Ren Besked' nr. 4 oktober 2002

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce