Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 18. dec. 2011 KL. 07.00

Vi guider Vinguide: Her er de bedste vine til julemaden

Det kræver sin vin at hamle op med julemadens klassiske kombination af kraft og fedme fra and, gris og sovs, sødme fra brune kartofler og syre og krydderi fra rødkålen.

Vi tager nemlig som vanligt udgangspunkt i hvorledes vinene klarer at hamle op med den klassiske kombination af kraft og fedme fra and, gris og sovs, sødme fra brune kartofler og syre og krydderi fra rødkålen. Det kræver sin vin, der fremfor alt bør have pæn kocentration, sødme og gerne et krydret element. Det klarer de dyrere vine (i julens anledning uden prisloft) generelt en smule bedre, men der er også svipsere her og gode muligheder i alle prislejer.

Op til 60 kroner



Grenache Noir V.V. 2010
Galhaud Côtes Catalanes, Frankrig

Kraftig vin med fuldt fart på en ungdommelig, fuldmoden bærfrugt. Saftig og med et fint tanninbid til sidst. Ikke helt sød nok til brune kartofler, men fin til kål og and.

Erik Sørensen, 6 fl. for 359,70 kr.










Valpolicella ripasso 2009
Villa Cerro
Veneto, Italien

Enkel og frugtig næse – kirsebær. Let sødme i smagen – middel fyldig. Rund stil – lille vin, men går an til maden.

Fakta, 2 fl. for 80 kr.










Lastone 2009 Preare

Veneto, Italien

Mørk kirsebærfrugt med lidt brændt kaffe. Middelkraftig smag med en del syre. Pæn power til julemaden i dette prisleje.

SuperBest, 3 fl. for 129 kr.





Primopasso (u. årg.)
Terra dei Celti, Italien

I sig selv en lidt simpel og bærpræget vin, men dens sødme og krydrede karakter gør den ganske velegnet til julemiddagen, og prisen er absolut i orden.

Irma, 2 fl. for 89,50 kr.











Valpolicella Superiore
Ripasso Pagus Bisano
Veneto, Italien

Pænt balanceret middelfyldig vin med toner af moden kirsebærfrugt og lidt rosiner. Balanceret sødme i frugten og en anelse tør afslutning. Pæn vin, bedre til gås og gris end and.

Kvickly, 1 fl. for 49 kr.








Passo Doble 2009 Masi
Tupungato
Mendoza, Argentina

Middelfyldig vin med ristede kaffetoner og en glat, let sødmefuld frugt. Fremstår en anelse syntetisk, men hamler pænt op med madens saft og kraft – især hvis sødmen er behersket.

Netto, 1 fl. for 59 kr.










Anthera 2010
Dom. du Bon Remède, Ventoux
Rhône, Frankrig

Ret lys og let frugt i duften. Til gengæld flot kraft i smagen -– en del tannin giver struktur. Fin til and.

Vinens Verden, 1 fl. for 60 kr.












Carmenère 2010
Caliterra
Colchagua Valley, Chile.

Både grønne og jammy toner i duften. Også grønt præg i smagen – det gør den mindre egnet til den sødmefulde julemad.

Føtex, 2 fl. for 80 kr.







Malbec 2009 Alamos
Catena
Mendoza, Argentina

Kødfuld og sødmefuld duft med mørke bær. Ret kraftig og med moderat tannin. Men savner lidt rigdom til dansk jul på bordet.

Philipson Wine, 50 kr. v. 12 stk.






Pago de Cirsus 2009 Bodegas
Iñaki Nuñez
Navarra, Spanien

Middelfyldig og fadpræget vin med toner af vanilje, urter og trælast. En smule bærfrugt i smagen, der slutter tørt. Kommer til kort over for sødme og fedme i maden.

Skjold Burne, 2 fl. for 110 kr.








Over 60 kroner




Old Vine Zin 2009
Gnarley Head
Californien, USA

Kraftig bulderbasse med markeret bærsødme, 14,5 pct. alkohol og et krydret strejf i blommefrugten. Ret simpel vin, men den vokser med maden og klarer det hele med bravour.

Netto, 1 fl. for 70 kr.










Enamore 2009 Allegrini+Renacer

Mendoza, Argentina

Både kraftfuld og elegant vin med masser af 'slikket' bærfrugt og god friskhed midt i den tætte, let sødmefulde smag. De 14,5 pct. og vinens dybde klarer det meste.

Erik Sørensen, 6 fl. for 779,70 kr.







Amarone 2007 Piacentini

Veneto, Italien

Tørret frugt og chokolade i næsen – god amarone-karakter. Kraftig, ret bitter smag med god saftighed. Holder hele vejen til gris og and. Seriøs.

Føtex, 1 fl. for 169 kr.











Brunello di Montalcino 2005, I Palazzi

Toscana, Italien

God, ristet næse med lidt tobak. Kraftig, karakterfuld smag med en del tannin. Lækker, og trods sin strenghed går den faktisk godt til julemaden.

Vinens verden, 1 fl. for 169 kr.






Caro 2003 Rotschild/Catena
Mendoza, Argentina

Både kraftfuld, animalsk og elegant vin med stor dybde i frugten, let sødme og balanceret fadpræg. Klarer både and, kål og sukker og også flot for sig selv.

Skjold Burne, 1 fl. for 299 kr.






Ch. Vaudieu 2006 Chateauneuf du Pape

Rhône, Frankrig

Let krydret duft med ret mørke bær. Pænt kraftig, fyldig og varm smag med moderat tannin. Fin til julemaden.

Philipson Wine, 130 kr. v. 12 stk.








Valpolicella ripasso 2007 Le Ragose

Veneto, Italien

Let ristet duft med kirsebær og kakao. Middel koncentration og let sødme. Nydelig, men lige let nok til den tunge julemad.

Superbest, 1 fl. for 80 kr.





Vignoble Fabre 2007 Chateauneuf du Pape

Rhône, Frankrig

Varm, bred,let sødmefuld grenache-duft. Fyldig smag med moderat tannin – igen bred stil. Glimrende, men ret dyr. Men en julevin.

Løgismose Vin, 186 kr. v. 12 stk.




Brunello di Montalcino 2004 Le Torri del Falco

Toscana, Italien

Middelfyldig vin med mørke bærtoner og ristet fadpræg. God dybde og alene et fint glas, men den er for tannintør og trods 14 pct. uden krop nok til den traditionelle julemiddag.

Irma, 1 fl. for 275 kr.






Pomerol 2009 Château Hermitage Mazeyres

Bordeaux, Frankrig

Middelfyldig med fin saftig bærfrugt og velbalanceret tannin, men til maden bliver den mere simpel og for tyndbenet med en urtet, lidt umoden tone.

Kvickly, 1 fl. for 119 kr.





FACEBOOK Bliv ven med Politiken