Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 12. feb. 2011 KL. 09.00

Vi guider Let italiener vinder på prisen

Europa tager første- og sidstepladserne i ugens test, mens de oversøiske lande placerer sig omkring midten.

Næste uges vintilbud

MAD prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge.

Vinene er udvalgt af de deltagende forhandlere og anmeldes på skift af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær. Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen.

Der gives karakter fra 1 til 6 glas.

Barberaen og Solaines Reserve er ikke ugens bedste vine, men til prisen er de svære at slå.

Let, uforfalsket og lys barberafrugt eller kraftig, alkoholrig og sort blanding af monastrell, cabernet sauvignon og grenache – gode køb kommer i alle forklædninger.

Vinguiden uge 7

30-60 kroner

Barbera d’Asti 2009 Vinchio-Vaglio, Piemonte, Italien

Netto, 1 flaske (1 l) for 39 kr.

Saftig, bærdomineret og frisk vin i letdrikkelig stil. Vellavet og ærlig uden dikkedarer. Drik let afkølet til lettere kødretter eller f.eks. stegt kylling.






Soave Classico Vicario 2009 Cant. Di Monteforte, Veneto, Italien

Irma, 2 flasker for 79 kr.

Pæn Soavevin med fylde over gennemsnittet og behagelig, madvenlig bittertone. Slutter lidt kort, men viser forinden fin, velmoden frugt.











Malbec Selección 2009 Agento, Mendoza, Argentina

Kvickly, 6 flasker for 199 kr.

Frugtdomineret, ungdommelig vin med let syntetisk sødmefuldhed og en snert af lakrids i afslutningen, der er kort. Pæn, men uden personlighed.









Toque Noir 2009 Cellier des Dauphins, Côtes du Rhône, Frankrig

Skjold Burne, 3 flasker for 120 kr.

Pæn og vellavet vin med sødmefuld, fuldmoden frugt, der dog slutter lidt kort. Mørk lakridstone og en del ung tannin dominerer afslutningen.






Rasteau Réserve 2008 Dom. De Trapadis, Côtes du Rhône Vill., Frankrig

Erik Sørensen Vin, 6 flasker for 359,70 kr.

Ret kraftig Rhônevin med let overmoden æbletone, pæn intensitet i frugten og lidt rustik, ret tør afslutning. Ikke helt i balance.








Solaines Reserve 2005 Bodegas Castano, Alicante, Spanien

Netto, 1 flaske for 60 kr.

Særdeles tæt og kraftfuld vin præget af modne kirsebærtoner, let sødme og et tvist kaffe. Den megen alkohol integreres næsten i dybet. Til grillet kød med sødmefuld sauce.








The Footbolt Shiraz 2007 d’Arenberg, McLaren Vale, Australien

Erik Sørensen Vin, 6 fl. for 599,70 kr.

Indbydende, frugtdrevet og ret kraftig vin med klar sødme i en ’smooth’ smag med fuldmodne solbær og lidt sort vingummi. Vellavet vin med balancerende friskhed til sidst.








Mendocino Zinfandel 2008 Bonterra, Californien, USA

Irma, 2 fl. for 179 kr.

Relativt kraftig vin med masser af solmoden, let sødmefuld bærfrugt og en lille vaniljetone. Heldigvis også lidt tannin til sidst, der giver balancerende modstand.








Gran Vino Reservado Cabernet Sauvignon 2009 Viña Tarapaca, Maipo, Chile

Skjold Burne, 1 fl. for 99,75 kr.

Ung, solmoden og let sødmefuld frugt præger en vellavet, men også lidt uinteressant vin. Pænt med saft og kraft, men ikke så meget mere.






Amarone della Valp.cella Rocca Alta 2008 Cant. di Soave, Veneto, Italien

Kvickly, 1 flaske for 89 kr.

Duften af lidt kirsebær og chokolade er acceptabel, men smagen er ubalanceret, anonym og kort uden Amaronesaft og -kraft. For dyr vin – og alt for billig Amarone!