Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 15. jan. 2012 KL. 07.00

Vi guider Spring de billige vin over i denne uge

Rødvinene i prisgruppen 60 -100 kroner er de bedste i denne uges vintest.

Næste uges vintilbud.

MAD prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge. I alt 11 af de største danske forhandlere udvælger vinene, som på skift anmeldes af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen.

'Ved 6-5 glas får man bedre kvalitet, end man betaler for, 4-3 glas er en o.k. vin til prisen, og ved 2-1 glas får man en ringere kvalitet, end man betaler for.

Det er lidt som i brætspil: ryk fem felter frem. Vel at mærke til vinene i den dyre kategori. For der var ikke meget at glæde sig over i de billige vine denne uge.

Til gengæld kunne man finde et par fornuftige, solide, robuste og vinterværdige rødvine blandt de dyrere. En gammel kending i form af Campofiorin fra Masi, der skabte ripasso-begrebet, og en rank, streng, ret fadpræget portugisisk vin fra Douro.

30 - 60 KRONER


Portillo Malbec 2010
Salentein
Mendoza, Argentina,

Netto, 1 fl. for 49 kr.

Varm, ristet og sødmefuld duft. Middel koncentreret smag med lidt tannin. Lidt slankere i smagen end ventet.












Cabernet Sauv./syrah
2010, Tarapacá
Central Valley, Chile,

Skjold Burne, 6 fl. for 330 kr.


Tydeligt frugtpræg i duften – lyse bær med en del sødme i smagen. Lidt flabby og flad, men pæn duft.









Ch. des Eyssards
2010
Bergerac, Frankrig,

Erik Sørensen, 6 fl. for 330 kr.

Let krydret duft med en smule varme. Savner koncentration i smagen trods 14,5 pct. – har dog lidt tannin til at bakke op. Bedst i næsen.











Condado de Oriza 2007
crianza, Pagos del Rey
Ribera del Duero, Spanien,

Superbrugsen, 2 fl. for 119 kr.

Markant fadpræg i duften – meget spansk. Også meget fad i smagen. Mere rioja end ribera i stil. Lidt mindre fad, tak!











Campo verde
2010
Veneto, Italien,

Irma, 2 fl. for 83 kr.

Kirsebærfrugtig duft – lidt syrlig tone. Tynd smag med en del syre. Spids og ugivende vin. Nej tak!

60 - 100 KRONER




Campofiorin 2008
Masi
Veneto, Italien,

Netto, 1 fl. for 75 kr.

Nydelig duft med kaffe og sorte kirsebær. Middel intens smag med god balance og frisk syre. Fin valpolicella-stil.








Duorum
2009
Douro, Portugal,

Erik Sørensen Vin, 6 fl. for 510 kr.

Mørk, dramatisk og ristet duft. Og fad. Kraftig smag med meget tannin. En smule rå, men god struktur og karakter. Til rødt kød.













Primitivo di Manduria 2009,
Giordano
Apulien, Italien,

Irma, 2 fl. for 120 kr.

Jammy og krydret duft – lidt overmodne toner. Mere struktur i smagen, en del tannin. Ret voldsom stil – til kraftig vintermad.










Ch. Chantelys 2008
Médoc
Bordeaux, Frankrig,

Skjold Burne, 1 fl. for 70 kr.

Nedtonet, ret kølig duft. Mangler fylde, karakter og generøsitet i smagen – tynd, faktisk. En noget pjevset bordeaux.




Bold vine 2010
Zinfandel, Delicato
Lodi, Californien,

Superbrugsen, 2 fl. for 159 kr.

(Brombær)-marmeladeagtig duft med ret stor sødme. Fyldig smag – igen jammy, rund og blød. Typisk zinfandel-fedme.