Annonce
Annonce
Vi guider

Vi guider Billig økovin løber med førstepladsen

Gem til liste

Næste uges vintilbud

MAD prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge. I alt 11 af de største danske forhandlere udvælger vinene, som på skift anmeldes af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen.

Ved 6-5 glas får man bedre kvalitet, end man betaler for, 4-3 glas er en o.k. vin til prisen, og ved 2-1 glas får man en ringere kvalitet, end man betaler for.

Det var ingen mindeværdig uge. Bedste til prisen var en merlot fra Chile. Producenten, Emiliano, er økologisk og laver ofte vine med god nerve og friskhed.

Merlot er ofte vel sød og affabel – altså uden positivt modspil – i oversøiske versioner. Men her er fin vibrerende frugt.

Forvent ikke en karakterfuld St. Emilion, men accepter en billig, saftig sydamerikaner!

30 - 60 KRONER

Merlot Eco 2010
Emiliano
Rapel Valley, Chile,

Irma, 2 fl. for 85 kr.

Blommefrugtig duft – let sødme, men også nerve. Saftig smag – igen nerve og ikke vanlig merlotsødme. God økovin. Hvad med økogris?









Côtes du Rhône Villages
2010, Bernard
Rhône, Frankrig,

Netto, 1 fl. for 45 kr.

Ret mørk frugt – let krydret. Middel koncentreret smag med lidt frugtsyre. Ganske god – f.eks. til lam.




Cabernet sauvignon
2010,Miolo
Campanha, Brasilien,

Kvickly, 2 fl. for 110 kr.

Varm, mørk og let ristet duft. Lettere end ventet i smagen. Men nydelig vin fra en sjælden kant.














Côtes du Rhône 2010
Le Serre
Rhône, Frankrig,

Erik Sørensen, 6 fl. for 330 kr.

Ret rig, mørk og bred duft. En del tannin i en struktureret smag. Lidt mere intens end Bernard’s.













Chardonnay 2009
Hayes
Livermore, Californien,

Skjold Burne, 60 kr. v. 6 stk.

Let eksotisk frugtnæse med lidt vanilje. Rund smag, der kunne have lidt mere syre – lidt flabby og ufokuseret.



60 - 100 KRONER










Monte Antico
2007
Toscana, Italien,

Erik Sørensen, 6 fl. for 420 kr.

Mørk og kafferistet næse. En del frugtsyre og lidt streng smag – klart til mad. F.eks. til kalvekød.













Bolgheri 2009
Castagno
Toscana, Italien,

SuperBrugsen, 1 fl. for 79 kr.

Mørk, ristet og fadpræget duft. Kraftig og intens smag med en del tannin. Rank sag – oplagt til rødt oksekød.











Castillo de Albai reserva
2007
Rioja, Spanien,

Netto, 1 fl. for 60 kr.

Typisk rioja med vaniljefad og halvmørk frugt. Bred smag med lidt tannin og syre. Klassisk stil, men ikke spændende.















Rinforzato 2009
Giordano
Apulien, Italien,

Irma, 2 fl. for 139 kr.

Sødmefuld, næsten jammy, duft – mørk frugt. Fyldig og rig smag – men lidt konstrueret stil med lidt for meget af det hele.








Cabernet sauvignon
2009, Wente
Livermore, Californien,

Skjold Burne, 75 kr. v. 6 stk.

’Blød’ duft med lidt chokoladetoner. Ret let smag med lidt tannin. Til den lette side. Fornærmer ingen – og det er ikke en ros!

PolitikenPlus
  • Franske Vindage På Franske Vindage 27. & 28. februar er du selv vineksperten, når du smager dig frem til dine egne femstjernede favoritter blandt mere end 200 franske vine.

    Pluspris fra 170 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Køkkenmaskine Den nye multimaskine fra Tyske Gastroback har mere end 20 programmer indbygget så maskinen kan det meste af hvad man har brug for i et køkken.

    Pluspris 1.274 kr. Alm. pris 1.499 kr. Køb
  • Køkkenrulleholder Gejst transmission køkkenrulleholder, som er inspireret af gear, akseler og tandhjul.

    Pluspris 335 kr. Alm. pris 395 kr. Køb
  • Vuelta Vino - bog og 10 fl. Rundtur i Spanien ? få den helt nye vinbog ?Spansk vin? og 10 udvalgte vine fra områder og producenter, der omtales i bogen. Læs og smag samtidig!

    Pluspris 1.560 kr. Alm. pris 1.840 kr. Køb
  • Cavakassen, 12 flasker Cava produceres på samme måde som Champagne ? og det smages! Fylde, smag og velduft i store mængder fylder glasset ? og boblerne giver liv og glæde. Smag tre af Spaniens bedste cavaer i denne kasse.

    Pluspris 1.395 kr. Alm. pris 1.660 kr. Køb