Annonce
Annonce
Annonce
Mad 8. jul. 2012 KL. 06.00

De bedste køb er to hvide til havets frugter

Ugens bedste vin er en hvid riesling fra Løgismose, som er god til skaldyr.

Ugens vin

Mange har måske dårlig erfaring med navnet Piesporter, men der er stor sandsynlighed for, at der har været tale om Piesporter Michelsberg-vine på druesorten müller thurgau. De kommer fra et stort område omkring den lille by Piesport i den midterste del af Moseldistriktet og er ofte helt uinteressante eller det, der er værre.

Ugens vin, Haart to Heart, er derimod en riesling og producenten Reinholdt Hart en af de bedste fra området med vin fra de bedste marker tæt på byen. Det er en typisk moselriesling med sin lette, frugtprægede, liflige stil og den fine balance mellem syre og restsukker, som gør den anvendelig som aperitif, til skaldyr og til lettere chilikrydrede retter.

Det er ikke en specielt opløftende uge.

Vinene er godt nok o.k. til prisen, men kun få er interessante, og ingen et specielt godt køb.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Det er de to hvidvine fra Tyskland og Chile, der er testens bedste.

De er meget forskellige med rieslingens unge, friske lidt underspillede udtryk over for chardonnayens federe og mere kraftfulde stil.

Et fint par til en let forret med skaldyr og en hovedret med grillet fisk.

30 - 60 KRONER

Lomian 2011
Les Vignerons de Saint Chinian
Pays d’Oc, Frankrig


SuperBest, 3 fl. for 129 kr.

Blød og venlig vin i simpel stil med præg af fuldmodne mørke bær. Let krydret/spicy i smagen. Gør ingen fortræd og fungerer som allroundvin.










Candidato Tempranillo
2010 C & C
Tierra de Castilla, Spanien


Vinens Verden, 1 fl. for 50 kr.

Blød og bærpræget vin med en snert vaniljepræg. Forholdsvis let med en del syre og en lidt saftagtig afslutning. Enkel og løfter sig ikke rigtigt.












Ventoux 2010
Vidal-Fleury
Rhône, Frankrig


Philipson Wine 49,95 kr. v. 12 flasker

Middelfyldig bærpræget vin med en krydret tone og et bid tannin i afslutningen. Ret simpel og savner koncentration.










Perdido Garnacha
Rose 2011 Agronavarra
Navarra, Spanien

Fakta, 1 fl. for 29 kr.

Saftagtig og let syntetisk i smagen med toner af hindbærvingummi. Enkel og let sødmefuld smag. Nedkølet går den an, og billig er den jo, men ingen stor oplevelse.


60 - 100 KRONER






Haart to Heart
Piesporter Riesling 2011 Haart
Mosel, Tyskland


Løgismose, 1 fl. for 95 kr.

Frisk og indbydende vin i halvtør stil. Ung fremtoning med drueagtigt frugtpræg og en lille gærtone. Enkel og lidt kort, men velbalanceret og fin til eksempelvis fjordrejer.






Cuvée Alexandre
Chardonnay 2011 Lapostolle
Casablanca Valley, Chile


Philipson, 99,95 kr. v. 12 fl.

Intens vin, men en anelse kort i smagen, og de 14 procent alkohol mærkes. Fuldmoden gul frugt og en del fadpræg med toner af vanilje og popcorn. Pæn vin, men savner lidt rygrad og dybde.














Nord Sud Syrah 2010
Laurent Miquel
Pays d’Oc, Frankrig,

Vinens Verden, 1 fl. for 99 kr.

Forholdsvis fyldig og tæt vin med et let sødmefuldt, fuldmodent frugtpræg og en let pebertone. Vellavet og uden kanter med balanceret tannin. Mangler personlighed til den pris.



















Rioja Edición
Limitada 2009
Ramón Bilbao


Spanien, vinikassevis.dk, 79,95 kr. v. 6 fl.

Middelfyldig vin med moden frugt og et træagtigt/tørt præg over sig. Markant vaniljepræg og let sødmefuld tone i smagen. Mangler nerve.












Næste uges vintilbud

Spis&Bo prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge. I alt 11 af de største danske forhandlere udvælger vinene, som på skift anmeldes af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen. Ved 6-5 glas får man bedre kvalitet, end man betaler for, 4-3 glas er en o.k. vin til prisen, og ved 2-1 glas får man en ringere kvalitet, end man betaler for.