Foto: JENS DRESLING

Om kunsten at være et plankeværk

Er det at være håndboldmålmand en kunstart? Eller måske en videnskab? Og er målmændene aldrig bange? Og skal de absolut være 2 meter høje og veje 100 kilo? Politiken har talt med dem, der var verdens bedste i 1967 og 2008. Og er det i 2014.

FOR ABONNENTER

Hæng mig ikke op på året, hæng mig ikke op på byen, men det var et sted i det vinterkolde Sverige i 90’erne. Og det var i en håndboldhal – før ordet hal blev skiftet ud med det mere prangende arena.

Spillerne på banen var ved at varme op til en landskamp, og på den svenske banehalvdel var det målmændene Mats Olsson og Tomas Svensson, der tiltrak sig opmærksomhed med deres nærmest akrobatiske program – designet for stræbsomme mænd i omegnen af de 2 meter.

Og efter at have været en tur nede i spagat, både højre- og venstrevendt, sluttede de to store svedende fyre i træningsdragter, den mørke, lidt dystre Svensson og den næsten skræmmende, albinoagtige Olsson, af med at stille sig hen ved målet, gribe fat i hver sin stolpe – for så at svinge det ene ben op på overliggeren. Værsgo.

Smidighed, kraft og elasticitet i samme krop, skabt og formet af en målrettet træning og styret af et hoved, der aldrig mister overblikket. Sådan er profilen på den moderne håndboldmålmand. Når han er absolut bedst.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce