Foto: FOA's arkiv

Da Danmarks Slavinder fik stemmeret

Ikke kun kvinder, men også tjenestefolk fik for første gang stemmeret i 1915. En ny bog beskriver udviklingen fra tjenestepige til nutidens sosuassistent og konkluderer, at arbejdskampen langtfra er slut.

FOR ABONNENTER

Solen skinner på de røde faner. Fra Højbro Plads går 27 orkestre og 200 foreninger med 400 bannere som et folkeoptog hele vejen ud til Søndermarken i arbejderbevægelsens fejring af den ny grundlov.

Som nogle af de forreste i optoget går Københavns Tjenestepigeforening, for de har flere ting at fejre her 5. juni 1915. Som deres formand, Marie Christensen, tjenestepigen med det mørke hår og de fine træk, har sagt i sin 1. maj-tale samme år, så har der været hele to barrierer for deres ret til at stemme.

Det er nemlig ikke kun kvinderne, der får valgret med den ny grundlov; også handikappede, fattige og dømte kan nu stemme – og så tyendet, som tidligere var afskåret, fordi de indgik i deres arbejdsgivers husstand. Alle har de stået uden for demokratiet, der før kun omfattede 15 procent af befolkningen.

En ny bog beskriver tjenestepigernes kamp i anledning af 100-året for 1915-grundloven. Og der er virkelig noget at fejre, mener historiker Dorthe Chakravarty, som har skrevet bogen på opfordring fra Forbundet FOA.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce