Foto: Christine Vierø Larsen

Sprogforsker: Kommaer er ret ligegyldige

Det er lige meget, hvordan vi sætter komma. Folk forstår alligevel teksten. Derfor er der ingen grund til at stramme kommareglerne, siger sprogforsker Ruben Schachtenhaufen.

FOR ABONNENTER

»En af de gamle mænd i Sprognævnet har vist sagt, at der måske er 100 mennesker, der kan gøre det korrekt. Der er ingen tvivl om, at det er ganske få mennesker, der har styr på alle reglerne. De fleste af os kan godt sætte de mest almindelige kommaer og adskille hovedsætninger og sætte kryds og bolle. Men kommareglerne er meget mere end kryds og bolle«.

Er det et problem, at så mange af os ikke kan sætte korrekt komma?

»Nej, det er et meget lille problem. Hvis det var væsentligt at sætte komma, ville vi være bedre til det. Det er noget, nogle folk går op i for at kunne vise, at de har hørt godt efter i skolen. Det er ikke, fordi en tekst bryder sammen, hvis man ikke kan sætte komma helt korrekt. Det gælder i øvrigt mange af de retskrivningsregler, vi har. Om man sætter ’t’ i slutningen af adverbier, eller om man skriver ’nogen’ eller ’nogle’. Det er ikke noget, vi gør forskel på, når vi taler. Vi klarer os fint i talesproget uden at markere den slags ting. Vi holder alligevel fast i, at man skal lære det, men det har primært til funktion at vise, at du er god til grammatik«.

Så kommaet betyder mere som en slags social markør, end det gør for den rent praktiske forståelse af en tekst?

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Mest læste

Forsiden