Foto: Katinka Hustad

Tønderpigen: »Jeg har det, som om jeg bliver holdt kunstigt i live«

2014 fik ikke en lykkelig slutning for den ældste pige fra Tøndersagen. Selv om Nadja fik fortalt sin historie og fik erstatning for svigt og seksuelle overgreb, blev året fyldt med nedture, fem selvmordsforsøg og frygt og vrede over, at hendes far snart bliver løsladt.

FOR ABONNENTER

En iskold novembervind får fat i gardinet og river terrassedøren op i ét ryk. Nadja skynder sig over for at lukke den. Hun finder sine cigaretter og en kop til skoddene frem og får ild på en smøg. Sætter sig på sin seng og trækker benene op under sig. Hendes øjne er trætte og mørke. Stemmen lav og uden klang. Neglelakken på hendes fingre er næsten slidt af og håret samlet i en ligegyldig knold. Hendes ansigt er låst i en tom mine, mens hun sidder og prøver at få hul på historien om sit år.

2014 var kun lige begyndt, da Nadja brød tavsheden og fortalte sin historie om en barndom i Tønder, hvor hun ufrivilligt havde en rolle i danmarkshistoriens værste sag om massive svigt, vold og seksuelle overgreb begået af hendes far, der også endte med at leje hende ud til sex med fremmede mænd. En sag, hvor kommunen i årevis vidste, at noget var galt, men undlod at gribe ind, før politiet fik et anonymt tip i 2005, da Nadja var 11 år.

En tidlig forårsdag i marts 2014 valgte Tønder Kommune at anerkende kommunens rolle i det massive svigt, Nadja havde været udsat for, og udbetalte hende en stor erstatning. I pressen og på de sociale medier drog mange et lettelsens suk og følte, at Tønderpigen havde fået noget, der lignede retfærdighed.

Det var bare ikke lykkeligt for Nadja.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Mest læste

Forsiden

Annonce