Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Varulven drikker og taler med de døde

Chistian Lemmerz lever sit liv i Michelangelos skygge. Splittet mellem ekstremt selvhad og fuld tro på sit eget geniale projekt. Det eneste, han ønsker, er at skabe ét værk, der er godt nok. Vi har besøgt billedhuggeren i den toscanske marmorby, der blev hans skæbne, da han som 16-årig blev smidt ud fra kostskolen. Det blev 3 dage med både mørke tanker, bevingede samtaler med såvel milliardærer som pornokunstnere og masser af sprut på byens mange beværtninger.

FOR ABONNENTER

Varulven slingrer, for varulven har drukket.

Han trækker sig gennem gaderne som en stor skygge i jakke og halsklud. Han har marmorstøv på skoene og et skævt smil, der truer med at knække over i vanvid.

Det har været en angstnat uden søvn. En nat med krop og hjerne ude af trit. En selvhadende nat, og en selvædende nat, der ikke har rod i noget konkret, men som pludselig er der, og fylder alt.

Varulven går på bar i byen Pietrasanta og bestiller en flaske vin. Han drikker gratis her, for på væggen hænger to store tegninger med hans signatur i hjørnet. Den ene forestiller en mand, som varulven forudså ville dø inden for 2 uger. Han lignede et skelet, og varulven var nødt til at suge kunsten ud af ham. Den anden er en bred streg i japansk blæk, der er lige så hjerteskærende, som den er simpel.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Mest læste

Forsiden