»Jeg har fået patienter indlagt, som stoppede med medicin og forsøgte selvmord på grund af den debat, der kørte«
Debatten om medicin er løbet helt af sporet, fordi menigmand tror, at depression er lidt det samme som at være ked af det. Det mener professor Poul Videbech, der er en af landets førende psykiatere.
Egentlig havde psykiater Poul Videbech ikke den store lyst til at lade sig interviewe.
Han mener, at Politiken agerer mikrofonholdere for professor Peter Gøtzsche, der i sin nye bog ’Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse’ skriver, at medicin mod psykisk sygdom gør mere skade end gavn, og derfor bør forbruget skæres ned til sokkeholderne. Vi kører en klar antipsykiatrisk linje, og derfor er Poul Videbech »lidt betænkelig«, som han skriver i en mail:
»Men jeg bliver vel nødt til at sige ja«.













