Margueritløbet

Om Margueritløbet

Margueritruten er rammen, når Politiken søndag den 24. september gør Danmarks smukkeste veje levende. Når du tilmelder dig et af de 32 margueritspots støtter du det lokale foreningsliv, mens du bevæger dig gennem vores lands tusindårige natur- og kulturhistorie.

Margueritløbet

Vil du ruskes af den vilde vestkyst? Vil du løbe langs diger ved Vadehavet? I nordjyske klitplantager? Forcere trails i Kongernes Nordsjælland? Opleve krigsfangelejr fra første verdenskrig? Udforske arkitektur i Københavns Strandpark? Eller løbe med gennem en rejse tilbage til den kolde krig og fortællingen om rumvæsnet Orthon, som proklamerede jordens undergang?

Klik dig rundt på vores interaktive Danmarkskort og find frem til den oplevelse som du og din familie vil være en del af på Margueritløbsdagen.

Danmarks nationalrute

Margueritruten er hele Danmarks nationalrute. En strækning på knap 3600 kilometer ad Danmarks smukkeste veje, som passerer både by og land og aldrig krydser sit eget spor. En rute, som godt nok er tilrettelagt til biler, men som også byder seværdigheder, natur, udkigspunkter og nogle af landets mest bedste motionsruter.

Ruten blev indviet i 1991 af Dronning Margrethe II, da dronningen den 24. april klipper snoren til Danmarks nationalrute, opkaldt efter majestætens yndlingsblomst, margueritten.

Indtil 2011 var Friluftsrådet leder af Margueritruten, men siden 2012 har ruten været varetaget af Naturstyrelsen.

Margueritløbet støtter foreningerne

Politiken har inviteret det danske foreningsliv til at tage del i Margueritløbet ved at tilrettelægge en rute og fortælling, som de gerne vil give danskerne om det helt særlige ved deres egn.

De 32 Margueritspots er tilrettelagt af 32 lokale idrætsforeninger eller løbeklubber. Når du deltager i Margueritløbet går halvdelen af deltagergebyret til den lokale forening. Under hvert Margueritspot på det interaktive Danmarkskort kan du læse om den forening, der varetager spottet.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce