Annonce
Annonce
Annonce
Motion

Motion giver gravide færre smerter

Der er ingen grund til at være bange for at motionere under graviditeten.

Gem til liste

Kan det være farligt at spæne derudad, til sveden hagler ned ad panden på løbebåndet? Give den fuld gas på motionscyklen? Og løfte tunge vægte? Det bliver kvinder ofte usikre på, når de bliver gravide, og derfor får de ikke motioneret.

Men en god løbetur, hvor pulsen kommer op, og man får sved på panden, er givet godt ud for gravide, skriver 24timer.

Man kan nemlig styrke sin fysiske og psykiske tilstand og ikke mindst afhjælpe smerter, viser resultatet af et nyt forsøgsprojekt.

»Man får færre smerter under graviditeten ved at motionere. Det afhjælper blandt andet smerter i bækkenet og i lænden,« fortæller oversygeplejerske Nina Søndergaard fra gynækologisk og obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Randers til 24timer.

Mindst en halv time om dagen
Sammen med Gigtforeningen og Randers Kommune har Regionshospitalet Randers lavet en forsøgsordning kaldet Mor i Bevægelse’.Her blev fysisk inaktive gravide kvinder tilbudt træning, en skridttæller samt råd og vejledning både under graviditeten og i barselsperioden. Formålet var at få dem til at motionere og se på de positive effekter af træningen.

45 procent af de kvinder, der var med i testgruppen undgik smerter og ubehag i lænden, hvorimod kun 24 procent af kontrolgruppen (en gruppe af inaktive gravide, der stod uden for projektet, red.) undgik smerter og ubehag.

LÆS OGSÅ
Du behøver ikke løbe for at være sund

»Det er en stor reduktion, og det er positivt, da utrolig mange kvinder lider af rygsmerter under graviditeten,« fortæller Hanne Hegaard, der er jordemoder og ph.d. i Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed på Rigshospitalet, til 24timer.

For nogle år siden var Sundhedsstyrelsen ude at anbefale gravide kvinder at dyrke motion mindst en halv time om dagen. Men ifølge Hanne Hegaard er det svært at få de inaktive gravide til at røre sig mere. Mange gravide bliver desuden utrygge og ved ikke, hvordan de skal motionere - og om de må dyrke den sport, de dyrkede, før de blev gravide.

Rygøvelser og mavetræning
Jean Vennestrøm er ph.d. i grundbiologi og forfatter til bogen Træning & Graviditet’. Hun er ikke overrasket over resultaterne fra Randers og er enig i, at motion for gravide er meget vigtigt.

»Det er vigtigt, at man får styrket hele kroppen. Alt fra ryg-øvelser, over mavetræning og til de rigtig vigtige bækkenbundsøvelser. Jeg vil faktisk næsten sige, at styrketræningen er vigtigere end at få konditionstrænet. Fordi det kan afhjælpe smerter i blandt andet ryg og bækken,« siger hun til 24timer.

Jean Vennestrøm understreger dog, at kvinder, der forinden graviditeten ikke har været særlig aktive, kan få meget ud af blot at cykle og gå nogle ture.Motion er desuden en faktor, der let bliver overset på hospitalerne, fordi læger og jordemødre har travlt med at informere de gravide om andre risikofaktorer, mener Nina Søndergaard.

»Vi er rigtig opmærksomme på at fortælle kvinderne om den rigtige kost, og hvordan det er skadeligt at ryge og drikke alkohol. Og derfor husker vi ikke altid at fortælle dem, at det også er vigtigt at gå en tur og få motioneret,« siger hun til 24timer.

Noget af det, der kunne få de gravide kvinder fra Randers i træningstøjet, var blandt andet muligheden for at motionere med andre gravide, og at der var både jordemødre og fysioterapeuter til stede omkring træningen.

»Det har hjulpet dem, at det er fagfolk som fysioterapeuter, de træner med. De fortæller, at de har større tiltro til dem end til en eller anden flot fyr i fitnesscentret«, forklarer Nina Søndergaard til 24timer.

Projektordningen kostede 631.000 kroner, men det er en billig pris at betale, mener Hanne Hegaard.

»Man kan diskutere, om vi har råd til at lade være. Jeg ser det som hjælp til selvhjælp, og vi får nogle meget mere velfungerende kvinder ud af det, både fysisk, psykisk og socialt«, fastslår hun over for 24timer.

Gigtforeningen håber, at andre kommuner vil tage konceptet til sig.

PolitikenPlus
  • Bikeray IV Evo Den mindste pandelampe i Bikerays sortiment men stadig en kraftkarl med sine fire Cree XPG2-dioder, der giver 1.500 lumen i lysoutput ? rigeligt til at lyse det meste af skoven op. Brændetid:4 timer.

    1.000 kr. Spar 350 kr. Læs mere
  • Falke RU Energizing Blød og behagelig kompressionsløbestrømpe, der hjælper til at give et bedre tilbageløb i underbenets vener, således at affaldsstoffer hurtigere fjernes, så muskeltrætheden mindskes.

    275 kr. Spar 94 kr. Læs mere
  • Fusion Hot Long Vintertight Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • GripGrab Running Expert Running Expert er en high-end løbehandske, som giver fremragende isolering kombineret med enestående åndbarhed.

    185 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Craft ER Weather Jacket Med denne vind- og vandtætte løbejakke vil du kunne overkomme alle de udfordringer den danske vinter kan byde på, uanset om det sner, blæser eller regner.

    1.000 kr. Spar 400 kr. Læs mere