Annonce
Annonce
Annonce
Motion

Ny forskning: Du skal veje mere end du tror

Selv mennesker med et BMI på op mod 35 bør passe på med slankekure, lyder det.

Gem til liste

fakta

BMI står for Body Mass Index og er en beregningsform, der bruges til at finde en persons idealvægt.

Verdens Sundheds Organisationen, WHO, bruger i dag disse definitioner:

  • Undervægt: Under BMI på 18,5
  • Normalvægt: BMI på 18,5-25
  • Overvægt: BMI på 25-30
  • Fedme: BMI på 30-35
  • Svær fedme: BMI på over 35

Det viser den nye forskning:

  • Undervægt: BMI under 20 - Undervægt er meget usundt. Øg din vægt med sund kost og motion.
  • Normalvægt og overvægt: BMI på 20-30 - Ingen grund til vægttab, hvis du motionerer, spiser sundt og ikke har sygdomme.
  • Fedme: BMI 30-35 - Langvarige og blivende livsstilsændringer vil være sundt. Korte slankekurer vil formentlig være skidt.
  • Svær fedme: BMI over 35 - Vægttab vil være godt for din sundhed.

Kilde: Morten Zacho

Du skal veje mere end du tror.

Den seneste forskning viser nemlig, at let overvægtige lever længere og har færre sygdomme end meget slanke mennesker.

Det skriver DR’s nye livsstilsmagasin Lev Nu.

BMI under 20 er skidt for helbredet
I dag anbefaler Verdens Sundheds Organisationen WHO og Sundhedsstyrelsen, at dit BMI være på mellem 18,5 og 25.

Men den anbefaling bør ændres ifølge de nyeste internationale undersøgelser.

»Det er flere meget store undersøgelser, der inddrager hundredtusinder af mennesker. Så det giver ret solide tal«, siger Morten Zacho, der er studielektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅKlarlund: Idealvægten er under forandring

Han har netop lavet en sammenfatning af forskningen på området, og konklusionerne er meget klare.

Hvis du er meget slank og dit BMI er under 20, så er det rigtigt skidt for dit helbred. Er du til gengæld lidt rund med et BMI på op mod 30, så er der ingen grund til at gå på slankekur, hvis du ellers motionerer, spiser sundt og ikke har sygdomme.

»En slankekur kan selvfølgelig godt være sund. Men langt de fleste mennesker går på en kort kur og tager på igen, går på kur og tager på igen og om igen. Og det er rigtig usundt for kroppen, når ens vægt går op og ned som en yoyo. Man kan simpelthen se, at de folk lever kortere end overvægtige, der bare fastholder deres vægt stabil«, siger Morten Zacho.

LÆS OGSÅKlarlund: Det ideelle BMI ligger mellem 20 og 27

Selv decideret fede mennesker med et BMI på op mod 35 bør passe på med slankekure.

»Dermed ikke sagt, at fede mennesker ikke vil have godt af en langvarig livsstilsændring. Hvis en fed person taber sig og fastholder den lavere vægt resten af livet, så er det en sundhedsforbedring. Men det er kortvarige slankekure med efterfølgende vægtøgninger ikke«, siger Morten Zacho.

Han mener især, at den nye forskning bør få betydning for de rigtig mange danskere, der har et BMI mellem 25 og 30.

LÆS OGSÅ Overvægtige lider af selvbedrag

»De bliver i dag kaldt overvægtige og får nærmest per automatik at vide, at de skal tabe sig. Og det behøver de altså ikke for at leve et langt og sundt liv, hvis de ellers motionerer, spiser sundt og ikke har særlige sygdomme«, siger Morten Zacho.

Forskningen anerkender dog, at overvægt øger risikoen for flere livsstilssygdomme som for eksempel type 2 diabetes.

»Men de nye undersøgelser inddrager ikke kun enkelte sygdomme, men alle sygdomme. Altså hvad er din idealvægt, hvis du vil leve et langt liv. Det er altså det helt store billede, og det er jo det mest væsentlige«, siger Morten Zacho.

LÆS OGSÅForskere afliver fedmemyter på stribe

Ifølge den nye forskning bør kvinder ideelt set have et BMI omkring 22,5, mens mænd lever længst med et BMI omkring 24,5 - altså det der ellers i dag betegnes som lige på grænsen til overvægt.

Og ens vægt kan være op til seks kilo højere eller lavere end idealvægten, uden at det øger risikoen for sygdomme.

»Så der er altså ret stor spændvidde. Vi skal derfor have bredere rammer for, hvad man kan veje og stadig blive betragtet som sund og rask«.

PolitikenPlus
  • Cykellygter Bookman cykellygter ? til stilsikre cyklister!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Løbe t-shirt Nike er kendt for den gode kvalitet, det smarte design og mange funktionelle detaljer. T-shiten har gode svedtransporterende egenskaber, og klæber ikke.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Bycykel Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 3.295 kr. Alm. pris 3.629 kr. Køb
  • Bycykel med 3 gear Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 4.295 kr. Alm. pris 4.629 kr. Køb