Annonce
Annonce
Annonce
Motion

'Vi cykler på arbejde' nytter - de nye bliver hængende

Kom med i kampagnen: Vi cykler til arbejde - og gør motionen til hverdag.

Gem til liste

Tilmeld dit hold

Frem til 28. april har du og dine kolleger mulighed for at tilmelde jer som hold til kampagnen ’Vi cykler til arbejde’. Tilmelding og betaling (40 kroner per deltager) sker på hjemmesiden www.vcta.dk. I konkurrerer så mod andre hold om at cykle flest kilometer til og fra arbejde i maj – fra 3. til 31. maj. Cykelturene må gerne kombineres med offentlige transportmidler.

15. juni trækkes lod blandt vinderholdene. Hovedpræmien er en rejse til hele holdet til en værdi af 11.000 kroner per deltager. Dertil mange andre præmier, bl.a. cykler og cykeludstyr.

Sidste år cyklede over 110.153 deltagere til arbejde fordelt på 10.574 hold. Holdene tilbagelagde tilsammen 11.698.418 kilometer svarende til næsten 3.400 Tour de France-cykelløb eller 300 gange Jorden rundt.

Dansk Cyklistforbund og Dansk Firmaidrætsforbund står bag kampagnen med Dong Energy og DSB som samarbejdspartnere.

110.000 cyklister deltog sidste år i 'Vi cykler til arbejde'. Over 10.000 af de 'nye' cyklister fra sidste år har nu gjort det til en vane at cykle til at fra arbejde. I stedet for at sidde i bilen. Og I kan stadig nå at melde jer til.

»Man tænker godt, når man cykler, så det er en rigtig god måde at starte og slutte arbejdsdagen på. Man får lige landet sit arbejde, før man kommer hjem til ungerne. Man kan lugte foråret og duftene fra pizzeriaerne og kaffebarerne, hvilket man slet ikke kan i en bil. Mange bruger cyklen som mental aflastning«, siger Loa Bendix, pressechef for ’Vi cykler til arbejde’.

LÆS ARTIKLEN Bliv klar til det største cykelløb for kvinder

Kampagnen, der sigter på at få virksomheder til at danne hold, som fra 3. til 31. maj cykler så mange kilometer som muligt, løb af staben første gang i 1997 og er en stigende succes år for år. Sidste år deltog over 110.000 mennesker, og arrangørerne håber at slå rekorden i år.

Næsten 50.000 har allerede tilmeldt sig, og det er muligt at stille hold frem til onsdag 28. april på kampagnens hjemmeside www.vcta.dk.

Økonomi og sund fornuft

Økonomistyrelsen er en af de virksomheder, som ivrigt har grebet udfordringen. I fjor deltog 179 medarbejdere ud af en stab på omkring 600 – altså næsten hver tredje – fordelt på 17 hold på tværs af afdelinger, som tilsammen fik cyklet 22.602 kilometer.

LÆS ARTIKEL Sådan træner du op til Tøse-Runden

Husets vinderhold, der kaldte sig ’Team ØSI On’, fik alene cyklet over 3.000 kilometer under konkurrencen. Ikke nok til at blive præmieret af den officielle kampagne, men rigeligt til at høste intern anerkendelse, champagne og blod på tanden til at øge kilometertallet i år.

LÆS ARTIKEL Træn lidt – men godt

Antallet af ansatte er i mellemtiden vokset til 788, efter at regnskabsmedarbejdere fra en række statslige institutioner er blevet en del af huset. Hvis kadencen fra sidste år holder, således at hver tredje medarbejder melder sig til, vil Økonomistyrelsen i år kunne mønstre cirka 250 deltagere til kampagnen.

Understøtter fællesskabet

Deres deltagergebyr - 40 kroner pr. person - bliver betalt af firmaet. For ledelsen betragter cyklingen som en aktivitet, der fremmer det sociale liv på arbejdspladsen:

»Folk taler om det, der hænger lister rundt omkring, og det er alt sammen med til at understøtte fællesskabet, at man deles om noget socialt«, siger HR-chef Clea Bach.

LÆS ARTIKEL 215 kroner i prisforskel på cykeltjek

Nok så vigtigt er motionen til og fra arbejde også led i Økonomistyrelsens samlede indsats for medarbejderens sundhed, fortæller HR-chefen:

»Vi har meget fokus på sygefravær og på forebyggelse af sygdom, og da motion er meget centralt for ens helbred, bakker vi fuldstændig op om at cykle til arbejde«, siger Clea Bach

Fri motion og frugt

Cykelkonkurrencen står ikke alene. Resten af året har de 788 medarbejdere bl.a. fri adgang til et motionscenter på arbejdspladsen og frisk frugt hver dag.

Ifølge cykelkampagnen er ledelsens opbakning vigtig for medarbejdernes motivation til at trampe i pedalerne til jobbet:

»Det betyder rigtig meget, at ledelsen bakker op, at de selv cykler med og betaler for medarbejdernes deltagelse. Mange steder sætter ledelsen præmier på spil internt, og det er også med til at øge interessen«, siger Loa Bendix.

Gør dig afhængig

Det gælder især om at få fat i de mennesker, som tager bilen til korte ture under fem kilometer. For bliver de først glade for at cykle til og fra arbejde (eller til og fra tog/bus), er der en chance for, at de bliver siddende i sadlen, også når konkurrencen er overstået.

LÆS ARTIKEL Nu kommer cyklen gratis med i S-toget

»Hvis man kommer direkte fra bilen, er det selvfølgelig hårdt for kroppen i starten, ligesom den første løbetur er hård, men det kan virke stimulerende at være en del af et hold, der kæmper sammen. Og når først folk er kommet op på cyklen og pludselig kan se alle de dejlige fordele, bliver de ofte ved bagefter«, siger Loa Bendix.

Mærk cykelverden

Årets kampagnetema er ’tag cyklen og mærk verden’:

»Det handler om at fortælle danskerne, at vi kan være rigtig stolte af vores cykelkultur, som er helt unik i forhold til andre lande. Når du cykler, mærker du verden, men også, at andre lande kigger på vores kultur. For eksempel har New York anlagt 350 kilometer cykelsti, som de kalder Copenhagen Lanes«, siger Loa Bendix.

LÆS ARTIKEL Gratis elcykler gør bilister til cyklister

Hun er ansat i Dansk Cyklist Forbund, og her mærker man en stigende interesse fra andre lande for den danske cykelkultur, fortæller Loa Bendix:

»I Danmark er vi så vant til at cykle, at vi ikke tænker over det, men vi vil gerne bringe en stolthed ind i folks liv, så de kan være superstolte over, at de ved at cykle gør noget godt for sig selv, for miljøet og for verden«.

Vi cykler som gale

17 procent af mændene og 36 procent af kvinderne cykler til og fra arbejde i Danmark (2004-tal).

I Københavns Kommune er der siden 1995 sket en stigning i cykeltrafikken på godt 46 procent (2009-tal), og der cykles ca. 1.200.000 kilometer daglig i kommunen. 58 procent af københavnerne cykler hver dag.

9 ud af 10 danskere har en cykel. I alt er der cirka 4 millioner cykler herhjemme.

Der sælges årligt 400.000-500.000 cykler i Danmark.

Kilde: Kampagnen ’Vi cykler til arbejde'

PolitikenPlus
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Nike Trail Kiger Jacket Nike Printed Trail Kiger jacket er en løbejakke til dig, der søger en let løbejakke med et hav af lækre detaljer, og et design der skiller sig ud fra mængden af løbejakker.

    900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere