•Formanden for bestyrelsen for Nunatta Eqqumiitsulianik Saqqummersitsivia/Grønlands Nationalgalleri for Kunst Josef Motzfeldt skriver mindeord om billedkunstneren Anne-Birthe Hove, Bornholm, 61 år:

Det er med stor sorg, at vi i bestyrelsen modtog nyheden om, at Anne-Birthe Hove ikke længere er blandt os. Vi havde længe vidst, at Anne-Birthe kæmpede med en ukuelig tro på livet mod sygdommen, som tog hende fra os alt for tidligt.

En mandag morgen i august, hvor jeg var på besøg hos min fåreholderfamilie langt inde i landet, sad jeg uden for huset og nød sensommerens milde skønhed. I sådanne øjeblikke fanges jeg ofte af, hvad kunstens, videnskabens og hverdagens helte har skabt og givet os. Den åbne terrassedør tillader, at jeg kan følge morgenradioen, først med dagens tekst efterfulgt af vejrudsigten. Så kommer nyheden om Anne-Birthes død, som ligesom skifter min udsigt ud med tanker om, hvad Anne-Birthe har skabt af kunst.

Anne-Birthe Hove vil for altid indgå i Grønlands kunsthistorie for sine fine kunstneriske bidrag til fortolkningen af tidens Grønland. Vi er blevet begavet med hendes fine værker, der pryder hverdagen på universitetet og mange andre offentlige steder, og vi vil altid kunne beskue disse værker i mindet om hendes kunstneriske identitet. Hun har afsat sine kunstneriske fodspor i sneen, præcis som flere af hendes værker også illustrerer bogstaveligt.

Hun var kunstneren, der brændte for kunsten og bidrog positivt og optimistisk til udviklingen af kunsten, hvad enten det var som lærer på kunstskolen eller i sit virke for kunstnersammenslutningen KIMIK eller i sit bestyrelsesarbejde for Nationalgalleriet.

Alle steder satte hun barren højt i sit kunstneriske virke og bidrog med stor kvalitet i sit engagement og arbejde og de værker, hun fremstillede.

I Nationalgalleriets arbejde var hun en kompetent og samlende figur og bidrog med stor sans for kravene til kvalitet. Nationalgalleriets bestyrelse har mistet en stor kunstnerisk kapacitet med Anne-Birthes død.

Det var en stor og glædelig overraskelse for bestyrelsen, at Anne-Birthe valgte at benytte sin takketale for modtagelsen af Selvstyrets Kulturpris i juni og fastslå behovet for en officiel anerkendelse af behovet for og nødvendigheden af realiseringen af et Nationalgalleri, hvor kunsten kunne få et hjem.

Anne-Birthe var med til at beslutte det arkitektoniske vinderprojekt for Nationalgalleriet, og ethvert videre skridt i retningen af realiseringen af byggeriet vil være med Anne-Birthes fortjeneste for sin ihærdighed for dette.

Hun havde glædet sig til at se det realiseret for at kunne bruge sin energi på et hjem for kunsten og for at kunne fordybe sig i det kunstneriske indhold, det får.