Ulf Horak var fra 1986 og de følgende 20 år direktør for Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gl. Dok Pakhus.

Her fik han afgørende indflydelse på stedets gode og kvalitativt høje indretning og indhold.

Han forlod posten i utide – i Berlingske blev det forklaret med, at Ulf Horak »var træt af bureaukraterne og papirnusserne i Kulturministeriet, der alt for ofte lægger administrative pligter i vejen for kreativ udfoldelse«.

Ulf Horak var oprindeligt uddannet lærer fra Blaagaards Seminarium. Han blev ansat på Specialskolen Lundevang som lærer, siden som souschef og endelig chef mellem 1965 og 1985.

Samtidig virkede han som lærer på sit gamle seminarium og var tillige 1991-1997 ekstern konsulent og kunstudvalgsmedlem for Kunstcenteret Silkeborg Bad.

I 1986 tiltrådte han stillingen ved Statens Værksteder og var derudover konsulent for Kunstcenteret Fuglsang og Det Classenske Fideikommis.

Ulf Horak var tildelt Egill Jacobsen Fondens Kunstnerlegat i 1992 og Designfondens Vitaminpille i 1997. Ulf Horak arbejdede efter sin pensionering bl.a. med bæredygtigt byggeri i Guatemala.