Der skal en god sjat ond vilje til for ikke at give Poul Nesgaard hans betragtelige del af æren for dansk films succes mere eller mindre jævnt ud over størstedelen af de 20 år, han har været rektor for Filmskolen.

Nesgaard, der altså ved siden af jubilæet fylder 60 i dag, var en af de berømteste danske mediepersonligheder i 70’erne og 80’erne og har siden gjort en dyd ud af at arbejde i kulisserne med at skabe den dynamit i sit laboratorium, der skal erodere vores grundfæstede opfattelse af virkeligheden i en hel generations film eller to.

Stort medansvar for dogmebevægelsen
Da Nesgaard begyndte på Filmskolen, har han fortalt, var succeskriteriet for en afgangsfilm, at den blev kaldt »nyskabende« eller »kompromisløs« i Information eller Politiken. Det var så vidt, som man som dansk filminstruktør kunne håbe at drive det.

Fast forward 20 år til fortørnelsen over, at Thomas Vinterberg måtte tage hjem fra Cannes uden en pris for bedste film eller bedste instruktør!

LÆS OGSÅFlere filmtalenter skal klare sig for færre penge

Meget er der sket undervejs. Alt, hvad der er sket siden og endnu inden dogmebevægelsen anno 1995, har han et stort medansvar for med den selvlærte Nicolas Winding Refn som den eklatante undtagelse.

En bombe under Danmarks Radios respektabilitet
Hvis man som jeg er omkring de 50, kender man hver fold i den unge Nesgaards ansigt, hvert knæk i hans stemme, hvert fald i hans heller ikke dengang just prangende hårpragt. Han var en bombe under Danmarks Radios respektabilitet i sine – og mine – formative år.

Alt, hvad vi hylder Mads Brøgger og Mikael Bertelsen for i dag, har sit udspring hos Poul Nesgaard, der i en alder af 16 somre og fuldkommen uden nogen form for uddannelse blev opdaget og suget ind i multimediekoncernen.

24 år fik han hos DR, hvor han blev kværnet, ædt og brugt godt og grundigt og indefra og ud. Han var både forfatter, tilrettelægger og vært i B&U’s i dag legendariske programmer med titler som ’I sandhedens tjeneste’, ’Op på ørerne, vi er kørende’, ’Baggårdsredaktionen’, ’Jul og grønne skove’ og ’Kajplads 114’.

Nesgaard var den flabede knægt, der arbejdede sammen med notabiliteter som Nulle (Elith Nykjær Jørgensen), Søren Kragh-Jacobsen og Thomas Winding. Det var umuligt at banke respekt ind i den mand, og i de bedste af udsendelserne virkede det, som om ting nærmest tilfældigt drattede ned i deres turbaner.

Tiltalte den lille anarkist
Det var et knald i låget på dem, der lagde vægt på, at ungdomsfjernsyn skulle være opbyggeligt og pædagogisk, og det tiltalte den lille anarkist, der lurer inde i enhver ung mand eller pige.

Han, rektoren, den fine mand på det fine kontor på Filmskolen, fik mange år senere et chok, da nogle af hans filmstuderende kom til ham og bad om råd til at foranstalte et oprør, fordi de skulle ind foran Christiansborg og protestere imod endnu en umulig flertalsbeslutning.

Orkestreret oprør med styr på logistikken var so not, hvad der lå i kortene for 60’er-70’er-generationen.

Præstesønnen fra nordvest
Når man ser tilbage på den Nesgaardske ballast over en nu 44 år lang periode og anerkender dens potentiale for opgør og paradigmeskift, kan det måske undre, at han er præstesøn.

Godt nok fra det københavnske nordvestkvarter og ikke fra den jyske vestkyst, men alligevel.

Poul Christian blev han døbt, ’Den lille kristne’ oversætter han det selv til, og Nesgaard har i Kristeligt Dagblad fortalt, hvordan kristendommen for ham først og fremmest er en sproglig erfaring, der ikke veg tilbage fra de helt store eksistentielle temaer.

Et dystert hold afgangsfilm
Poul Nesgaard er, ikke med urette, stolt af, hvad de formår derude, de poder, der har betroet ham deres uddannelsesforløb og hele faglige fremtid.

Men i Berlingske tog han i et interview sidste år et dybt kig ned i puljen af afgangsfilm og blev frapperet af, hvor kuldslået et samlet indtryk de gjorde.

»Der må jeg sige, at jeg godt kunne savne, at der bare var en enkelt af stemmerne, der ikke var så mørk. Det er et dystert billede, de afleverer. Kritikken af afgangsfilmene til sommer bliver: Er der ikke nogen, der har et lysere, et mere muntert, et mere humoristisk bud på en fortælling?«.

12 sympatisører på Facebook
Nesgaard og Filmskolen er lige nu i gang med en omfattende gennemgang af skolens funktion i et moderne digitaliseret samfund, en ’tiårs visionsplan’, hvor et af underemnerne hedder ’internationalisering’.

Ikke mindst i kraft af Nesgaards power som igangsætter begynder man her ikke på en frisk.

På Facebook er der sågar en gruppe, der kalder sig ’Poul Nesgaard som generaldirektør for DR’, og selv om den kun har 12 umiddelbare sympatisører, er kimen sået.

FACEBOOKBliv ven med Politiken