Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|





80 Den gådefulde socialdemokrat blev aldrig mr. Fremtid
Vogteren. Kjeld Olesen bestyrer med ildhu boet efter Jens Otto Krag. - Foto: Peter Hove Olesen
I dag fylder forhenværende udenrigsminister, 'Smukke' Kjeld Olesen, 80 år.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
Det amerikanske nyhedsmagasin Time kårede i 1974 Kjeld Olesen til en af verdens fremtidige ledere.
Han var ung, blev kaldt for ’Smukke Kjeld’ og var næstformand i Socialdemokratiet, så hvad var mere nærliggende end at føje danskeren til listen over de 150 mest håbefulde? Selv betragtede han det som »en pseudohistorie«.
»Det siges, at den, der bliver leder, er en, der har vilje til magt og bevidst stiler mod en magtposition. Den vilje har jeg ikke ...«, lød Kjeld Olesens umiddelbare reaktion.
Han fik ret. For når det kommer til stykket, har hjemmeværnskonsulentens søn fra København altid været mere soldat end general. Til gengæld er det svært at opdrive nogen, der har sloges hårdere for sagen.
»Kjeld er et pragteksemplar af en socialdemokrat. Opvokset i bevægelsen, sekretær i partiet og har haft markante socialdemokratiske synspunkter hele sit liv. Samtidig er han et hæderligt og ordentligt menneske«, siger partifællen Jens Kampmann, der stiftede en kaffeklub sammen med Kjeld Olesen, da de begge blev valgt til Folketinget i 1966.
En uddødende race
På tidspunktet tilhørte Kjeld Olesen allerede inderkredsen i Socialdemokratiet og tog aktivt del i den benhårde kamp mod kommunisterne.
Årtier senere bekræftede han rygterne om, at han i 1950’erne var med til at aflytte kommunistægteparret Alfred Jensen og Ragnhild Andersen ved en berømt – og tordnende ulovlig – operation i Vester Søgade.
Kjeld Olesen hører til den uddødende race, der kan holde på en hemmelighed, og når man sidder over for den lidt gådefulde politiker, er det svært at frigøre sig fra tanken, om han gemmer på flere ufortalte historier om dansk politik og koryfæer som H.C. Hansen, Jens Otto Krag, Urban Hansen og Niels Matthiasen?
Ingen nulevende har været tættere på de største socialdemokrater end Kjeld Olesen, der bestyrer boet efter Krag og er i løbende kontakt med tidligere statsminister Anker Jørgensen.
Firsernes store forvandling
Kjeld Olesen nåede at blive forsvarsminister, minister for offentlige arbejder og udenrigsminister, indtil Anker Jørgensen-regeringen faldt i 1982.
I diplomatiet husker embedsmænd ham som en omgængelig politiker, der var engageret, men nok havde sværere end sine akademisk uddannede kolleger ved at sætte sig ind i store mængder papir. Det virkede, som om den søfartsuddannede minister foretrak notater på højst to sider.
I 1980’erne undergik Kjeld Olesen en stor forvandling, og hvor han tidligere var kendt som koldkriger og antikommunist, blev han en del af fodnotebevægelsen, der forholdt sig kritisk til præsident Reagan og atomoprustningen.
Sammen med partifællerne Lasse Budtz og Poul Nielson drog han i 1984 på mission til Moskva for at finde ud af, hvordan Sovjetunionen stillede sig til Norden som atomvåbenfri zone.
Politik på havet
Rejsen faldt mildest talt den borgerlige regering for brystet, og hvis man skal tro Kjeld Olesen, udløste sagen direkte hans overraskende farvel til dansk politik.
Ifølge Olesens kilder havde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) stemplet rejsen til Moskva som undergravende virksomhed, hvilket han gjort et stort nummer ud af i pressen. Men siden kunne det ikke dokumenteres, at FE havde brugt udtryk som ’subversion’, og på den baggrund følte Kjeld Olesen, at han havde »svigtet vælgernes tillid«.
Om det er hele forklaringen på hans afgang, er ikke godt at vide, men i al fald tog Kjeld Olesen ud og sejle.
Siden fik han som 62-årig en styrmandsuddannelse, og spørgsmålet er, om 80-års-fødselaren i virkeligheden foretrækker skibsplanker frem for parket? For få år siden rejste han til Sydamerika og sejlede rundt om Kap Horn, der manglede i logbogen.
Vennen Jens Kampmann tvivler trods alt:
»Jeg opfatter hans tid på verdenshavene som en overgangsfase. For jeg kender ingen, der er mere levende optaget af politik. I sin mobiltelefon har Kjeld en lille klokke, der bimler, når der er breaking news. Politik er hans liv«.
Kaffeklub med tidligere ministre
Der bliver dog også tid til hustruen, Lis Holm, og til at holde sig i form med lange gåture på Orø, hvor han i 50 år har haft en hytte.
Kjeld Olesen er også flittig læserbrevsskribent og anbefaler nutidens politikere at gå på opdagelse i værtshuslivet i stedet for at gennemtvinge rygeforbud på de små listige steder.
Kaffeklubben med Jens Kampmann og andre fhv. ministre eksisterer den dag i dag, og her diskuterer man alt fra partiets krise, til om europaminister Nicolai Wammen (S) kunne være et godt bud på den næste leder?
Men de siger det nødig højt, for hvis man udnævner nogen til ’mr. Fremtid’, bliver de det sjældent. Spørg bare Kjeld Olesen.
Sundhedsministeren: Hvorfor skulle læger dog fuske med data?
Vi er ikke ude på at slå den enkelte læge i hovedet, siger Astrid Krag (SF).
Ekspert om udbrændt gods: Det er en af perlerne
Transferrygter: Real-angriber er tæt på rekordskifte til Arsenal
Tatto-Liz: De nye regler om farver er helt vanvittige
Skrappe krav til farver er ikke forelagt producenterne, kritiserer tatovører.
Kolleger reagerer med chok og sorg over 'Tony Sopranos' død
Forbrugertilliden er steget markant den sidste måned
Sexolog: Mænd har ofte brug for flere orgasmer end kvinder
Mange danske mænd er frustrerede over partnernes manglende sexlyst.
Over 36.000 lyn slog ned i Danmark og omegn
Mindst 65 oprørere i Syrien er fra Danmark
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Fødselsdage
Dødsfald
Nyt om navne