Magien er nok så småt begyndte at svinde. Alderen kan man trods alt ikke helt løbe fra, når man først og fremmest er manden, der fører an i actionbetonede film.

Der er blevet længere mellem rollerne og de store film. Men helt afskrive den nu 70-årige amerikanske skuespiller Harrison Ford skal man nok heller ikke. For sammen med filmkoryfæerne Steven Spielberg og George Lucas er han meget langt fremme med planerne for at tage en femte tur som den piskesvingende arkæologiprofessor Indiana Jones.

Lykkes planerne – og det er der meget, der tyder på – er der lagt op til en meget flot og passende form for finale for en skuespiller, der i over 30 år har formået at trække millioner af mennesker verden over i biografen. Ikke til de store intellektuelle, dybdeborende psykologiske dramaer, men til solid eskapistisk underholdning i den form, som filmindustrien i Hollywood har perfektioneret.

Film som håndværk
Der er derfor heller ikke rigtig nogen mening i at tale om Harrison Ford som egentlig, traditionel karakterskuespiller. Han har gennem årene nærmest udviklet sig til at være et brand, en mærkevare – og vel at mærke en mærkevare, hvis største kvalifikation er, at man ligesom med andre mærkevarer ved, at man får det, man har forventet.

Gang på gang har han udfyldt rollen som den ufrivillige helt, der alligevel på ganske effektiv måde får løst problemerne.

Han kan elegant veksle mellem det selvironiske og charmerende og så en indædt alvor. Og hans skæve smil er nærmest blevet ikonisk.

Filmanmelderne har anerkendt Harrison Fords tyngde og ’tilstedeværelse’ i genren for underholdende film, men så har han heller ikke fået meget mere kredit. Heller ikke priser fra de mest prestigefyldte filmfestivaler.

Det nærmeste, han er kommet, var i 1986, da han blev nomineret til en Oscar for bedste hovedrolle i filmen ’Vidnet’. Det har dog aldrig gjort ham bitter eller tynget ham. Han ser ud til at hvile meget fint i det rollefag, der nu engang er blevet hans.

LÆS OGSÅHarrison Ford: »Nu kender I alle mine hemmeligheder«

»Jeg ser primært film som et håndværk. Er der kunst i det, ligger det i manuskriptet eller i instruktionen. Jeg betragter mig selv som en håndværker, men jeg skaber gerne kunst. Film er imidlertid instruktørens medium. Det er hans eller hendes resultat, der i sidste ende når ud til publikum. Og jeg skal være den sidste til at beklage denne tingenes tilstand«, lød det fra Harrison Ford, da jeg interviewede ham i forbindelse med en af de få skurkeroller, han har haft, nemlig i Robert Zemeckis Hitchcock-inspirerede thriller ’Bag facaden’.

Ydmyg brandmand
De få skurkeroller forklarede han med, at skurkerollen som regel ikke er en hovedrolle, og det har i mange år kun været hovedroller, der interesserer ham.

Lige så ydmyg han er over for det, han eventuelt kan levere rent kunstnerisk, lige så bevidst er han om sin egen position som superstjerne.

LÆS OGSÅGnaven Harrison Ford redder næsten slatten komedie

»Jeg har det som en brandmand, der har det bedst, når han bliver kaldt ud for at slukke den helt store brand, og ikke ser de store udfordringer i en skorstensbrand«.

Bortvist fra engelsk og filosofi
Så er det på plads, og han kan mildt sagt også tillade sig at have denne tilgang til sit fag, som faktisk først meget sent blev hans fag.

Han var oprindelig i gang med en akademisk uddannelse med engelsk og filosofi som fag, men blev bortvist kort før eksamen for ikke at have afleveret de krævede opgaver. I stedet forsøgte han sig som skuespiller. Fik statistroller og mindre roller i flere tv-serier, bl.a. i den legendariske ’Ironside’, men der var tilsyneladende ikke noget legendarisk over hans skuespilpræstationer dengang, for det blev ikke til mere.

Perlerække af store Hollywoodproduktioner
I stedet uddannede han sig selv som tømrer og blev en ganske god af slagsen. Var efterspurgt til ombygninger af boliger, men fik så en mindre rolle i 1973 i George Lucas’ ’Sidste nat med kliken’ (’American Graffiti’). Det førte til, at han kom i betragtning til rollen som Han Solo i den første Star Wars-film ’Stjernekrigen’ (originaltitel ’Star Wars’) i 1977.

Og herfra og i de næste over 30 år har Harrison Ford så medvirket i en perlerække af store Hollywoodproduktioner.

LÆS OGSÅ Harrison Ford passer bekymrende godt ind som morgentv-vært

Ud over de tre første Star Wars-film og de indtil nu fire Indiana Jones-film er det film som ’Blade Runner’, ’Vidnet’, ’Moskito-kysten’, ’Frantic’, ’Working Girl, ’Måske uskyldig’, ’Regarding Henry’, ’Patrioternes spil’, ’Flygtningen’,’ Dødens karteller’, ’Sabrina’, 'The Devil's Own – en fjende iblandt os', 'Air Force One', '6 dage, syv nætter', 'Bag facaden', 'K-19', 'Hollywood Cops', 'Firewall' og 'Crossing over'.

Privat person med milliardindtægt
Og ja, det er ikke kun actionfilm, han har gjort sig i. Der er også i dette imponerende udvalg af titler nogle romantiske lystspil, men det er som den hæderlige, handlekraftige mand i actionfilm, Harrison Ford mest af alt har sat sine markante spor i den nyere filmhistorie.

Han har tjent milliarder af kroner hjem til filmselskaberne, men har også sørget for at få sin del af kagen. Fra en aflønning på 150 dollar for sin første filmrolle i 1966 gik han fra slutningen af 1990'erne til en gage på 20 millioner dollar pr. film og har ifølge erhvervsmagasinet Forbes alene i løbet af det seneste år haft en indtægt på 343 mio. kr.

Positionen som superstjerne har han mediemæssigt ikke udnyttet synderligt meget. Han giver sjældent interview – og slet ikke om sit privatliv – er fåmælt og har kun få gange ytret sig politisk, men har ikke lagt skjul på, at han er på demokraternes side, at våbenlovgivningen er for slap i USA, og at han var imod krigen i Irak.