Søren Robert Lund, arkitekt, København, landede som en sensation i 1980’ernes udtørrede danske arkitektmiljø. Bare 25 år gammel, stadig arkitektstuderende, vandt han førstepræmie i den åbne internationale konkurrence om Museet for Moderne Kunst i Ishøj.

Vinderprojektet var et vildt og uregerligt hus. Et væld af inspirationer fra Tintin til industriruiner og russisk konstruktivisme krydsede hinanden i det, der herhjemme blev det bedste eksempel på dekonstruktivisme.

En opløst arkitektur, hvor krydsende linjer, fortællinger og billeder mere eller mindre tilfældigt dannede en konstellation, der kunne bruges som et kunstmuseum.

Søren Robert Lund tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole året efter og blev ansat i arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen. I 1991 stiftede han sin egen tegnestue, der fik travlt med at projektere kunstmuseet.

Et sært oplevelsesrigt hus
Syv år efter konkurrencen blev museet indviet i 1996 under navnet Arken, og allerede da var dets sprælske arkitekturstil gået af mode, men mødte både harsk kritik og store roser. Det var et sært oplevelsesrigt hus.

Hovedmotivet var den lange diagonale kunstakse, der i en stejl betonvæg førte ud i landskabet , der sammen med tre skrå betonsejl fik museet til at ligne et strandet skib midt i de kunstige klitter i Ishøj Tanges landskab.

LÆS OGSÅ Danmarks flotteste museumsbygninger

Indgangen var helt speciel, næsten gemt under en v-formet tagrende i en dyb sprække mellem to store betonvægge, der rakte langt ud fra huset og blev landskabelige linjer. Indgangen var måske hverken venlig eller imødekommende, men den havde drama som ingen anden.

Indenfor bød huset på rå betonflader, døre med nitter, en gangbro, der ikke førte nogen steder hen, og en fødselskanal – en lang rød gang, der snævrede ind.

Studentikos, men et tiltrængt opgør
Det var en arkitektur, der mere var sensationel scenografi, leg og billede, end den var fornuftig ramme om nogle bestemte funktioner.

Studentikos måske, men ikke kedelig og helt sikkert et tiltrængt opgør med en forstenet funktionalisme i dansk arkitektur.

Som sådan var den alle tiders til at skubbe et nyt kunstmuseum uden samling i gang. Huset selv var i starten attraktionen.

Samme år modtog Søren Robert Lund Nykredits Arkitekturpris, der er Skandinaviens største, og Arken blev nomineret til Mies van der Rohe Prisen.

Den største opgave i Tivoli blev Dæmonen
Året efter blev han ansat som udviklingschef i Tivoli. Hans legesyge temperament måtte jo passe som fod i hose i forlystelseshaven. Han besad da også posten frem til 2004.

En af hans opgaver bestod i at åbne hjørnet mod Dantes Plads. Den indgang er nu lukket igen, men han fik styr på denne rodede og mere heftige ende af haven ved at give den et klart asiatisk og mellemøstligt tema.

Den norrøne restaurantborg Valhalla fra 1998 lige ved siden Plænen vendte dog op og ned på havens tradition for lyse og transparente bygninger. Sidste år var han med til at tegne dens afløser, der åbner stueetagen mod haven.

Den største opgave, han fik i Tivoli, var dog nok at tegne havens største og dengang mest larmende forlystelse, rutsjebanen Dæmonen, der med sine loop og tvist helt sikkert imødekom alle forventninger til, at udviklingen bringer større, vildere og voldsommere forlystelser. Kontrasten til naboerne Glyptoteket og Tivolis Koncertsal er i hvert fald slående.

I 2002 modtog han akademiets udmærkelse for sit virke, da han fik Eckersberg Medaillen.

Arken og Dæmonen - blandt meget andet
I Søren Robert Lunds arkitektur er der en glæde ved at danne store billeder og skulpturelle former og i de bedste en ikke uvæsentlig landskabelig tænkning, der danner forbindelser mellem ude og inde.

Det mærkedes særligt i Arkens oprindelige udformning. Desværre har dens spektakulære arkitektur ikke overlevet gennem flere udvidelser og ombygninger. De store sejl, der stod over dens indre gårde, er revet ned, og den markante indgangsbevægelse er slået i stykker af en ny bred og ’imødekommende’ glasfoyer, som Søren Robert Lund selv blev bedt om at tegne. Tænderne er trukket ud af dragen.

Jo længere vi kommer på afstand af den brydningstid, Arken blev tegnet i, jo tydeligere fremstår dens betydning i arkitekturhistorien, og des mere ærgerligt er det, at dens udtryk ikke er blevet bevaret.

LÆS OGSÅ A.P. Møller donerer milloner til Arken Kunstmuseum

Søren Robert Lund har sin tegnestue i Store Kongensgade, og her har han haft adskillige andre opgaver end det markante museum og den vilde rutsjebane. Han har tegnet både boliger, skoler og trykkerier. Og en udmærket blanding af bibliotek, park og sportshal er det også blevet til i Gentofte.

Men når talen falder på Søren Robert Lund, tænker man først og fremmeste på Arken og Dæmonen.