Da Richard Møller Nielsen var dansk landstræner 1990-96, var han nem at få fat på for folk, der ville snakke fodbold med ham, og for journalister, som ville høre nyt om landsholdet.

Han frabad sig dog at blive ringet op mellem kl. 12 og kl. 14. De timer midt på dagen var til en frokostpause og en middagslur. Richard Møller Nielsen begyndte arbejdsdagen meget tidligt, ofte ved 5.30-tiden, og det kunne blive sent om aftenen, før det var fyraften.

Dengang havde cheftrænere og landstrænere jo ikke som nu til dags en sværm af assistenter, specialister og rådgivere til at hjælpe sig. Der var ikke tv fra de fleste kampe, så han kunne ikke sidde hjemme i fjernsynsstuen og se på landsholdsspillerne, og tekniske hjælpemidler som video og dvd var ikke helt fremme endnu.

LÆS OGSÅHeltene fra 92 tror på dansk EM-sensation

Det passede ham egentlig fint at klare det meste selv og være ude på stadioner i Danmark og i udlandet og se spillerne live, tale med dem og deres klubber og trænere.

Han besøgte klubtræninger og forberedte sig omhyggeligt med enorm flid til den næste kamp. Richard Møller Nielsen vidste, at nok kan held og uheld betyde noget for udfaldet i fodboldkampe, men der er større chancer for at få heldet på sin side, hvis man har lavet et godt forarbejde og ved alt om modstanderne, så man kan indrette sig taktisk klogt.

Hård, kompromisløs forsvarsspiller
Ved dagens begyndelse nød han i huset i Over Holluf en fredelig stund, når morgensolen begyndte at skinne over hans elskede Fyn.

Han kunne filosofere over livet og tilværelsen, og ved køkkenbordet havde han, inden han skulle drikke kaffe med fru Jonna, brikker klar med landsholdsemnernes navne, så han kunne flytte rundt på dem og finde frem til den allerbedste, mest slagkraftige holdopstilling.

Richard Møller Nielsen, uddannet som reservedelsekspedient og amatørspiller i OB, gik tidligt trænervejen. Han var en robust forsvarsspiller, der efter sigende kunne heade længere, end mange kunne sparke bolden.

En hård, kompromisløs stopper, angriberne slog sig på. Omkring 150 1.-holds-kampe blev det til, 5 U21- og 2 B-landskampe samt 2 optrædener på A-landsholdet. I den anden, da han blot var 24 år, pådrog han sig en knæskade, som afsluttede hans karriere.

»Bitter, det er noget man drikker«
Han blev klubtræner i Brobyværk, OB, Esbjerg, Svendborg, OB igen (i 10 år) og B1909. Han vandt sølv med Esbjerg og to gange DM-guld med OB plus en pokalfinale.

I 1978 ansatte DBU ham som træner for ungdomslandsholdet, og da Sepp Piontek kom til Danmark som landstræner, udviklede der sig et stærkt, frugtbart samarbejde og et godt, livslangt venskab.

Mange fandt det logisk, at Richard Møller Nielsen skulle afløse Sepp Piontek, da han stoppede. Men folk i DBU mente, at man skulle gå efter en udenlandsk løsning. Var Richard Møller bitter? »Næ«, sagde han, »bitter, det er noget man drikker«.

Efter en farce, hvor den ukendte, uerfarne tysker Horst Wohlers blev præsenteret som ny landstræner (hvad han ikke kunne blive, fordi han var bundet af en kontrakt i sin klub), måtte fodboldunionen krybe til korset og bede Richard Møller Nielsen træde til.

»Han er en god divisionstræner, men han mangler den sidste meter«, sagde den store divisionsleder Hans Bjerg-Pedersen om Richard Møller. Bulderbassen fra Lyngby havde ikke meget tilovers for det arbejde og de resultater, den dygtige træner havde lavet og skabt med det olympiske landshold. »Med det hold, han rådede over, kunne min bedstemor have gjort det lige så godt«.

Et omvandrende - og kontroversielt - paradoks
Richard Møller Nielsen bemærkede, at han ikke kendte Hans Bjergs bedstemor og derfor ikke kunne udtale sig om hendes trænerevner.

Lettere tirret af pressens spørgsmål kom så den nok mest berømte replik: »Et godt fynsk bøgetræ taber ikke så meget som ét blad, fordi et svin står og gnubber sig op ad det«.

På en måde var det jo grotesk og underligt, at Richard Møller Nielsen blev den landstræner, som nok er kritiseret mest, men også er den, der skabte de bedste resultater, og som den eneste har vundet noget med landsholdet.

Han var en stor resultattræner, men folk, der gik allermest op i spillets skønhed og måske ikke så meget i, hvem der vandt kampene, brød sig nogle gange ikke om, hvad de så på banen.

Michael Laudrup, Brian Laudrup og Jan Mølby stoppede på landsholdet, Jan Heintze diskvalificerede sig selv og fik en lang karantæne, fordi han tog hjem før en landskamp, hvor han skulle sidde på bænken.

LÆS OGSÅLaudrup: Sepp begik en stor fejl ved EM i 88

Brian Laudrup fortrød, meldte sig tilbage til landsholdstjeneste og blev en af 1992-heltene, da Danmark erobrede Europa og vandt EM-slutrunden i Sverige.

Richard Møller Nielsen, stolt over at være dansker, løb med på æresrunden med det danske flag på Nya Ullevi i Göteborg efter 2-0-sejren i finalen over tyskerne.

Hvilken triumf for manden, der blev hyldet sammen med sine spillere af hundredtusinde eller flere på Rådhuspladsen dagen efter.

Skægge og skæve udtalelser
Landstræneren blev rost for den linje i mandskabsbehandlingen, han lagde i Sverige, hvor spillerne var på McDonald’s og spiste burgere, brugte tid på minigolfkonkurrencer og fik lov at hygge sig med deres familier mellem kampene.

Han blev også populær på finurlige, nogle gange lidt kiksede, andre gange hylende morsomme udtalelser og små anekdoter, han krydrede pressemøderne med.

»Jeg kan godt lide hollændere«, bemærkede han sarkastisk efter sejren over Holland i gysersemifinalen, der endte i straffespark. »De ved mange ting bedre end alle andre«. De hollandske spillere optrådte med en vis arrogance, og måske tænkte han også på ’verdens klogeste fodboldanalytiker’, Johan Cruyff, der ikke brød sig om det danske spil.

Tre år senere vandt Danmark Intercontinental Championship i Saudi-Arabien, og efter EM-slutrunden i 1996 sagde Richard Møller Nielsen farvel og blev landstræner i Finland. Han afsluttede trænerkarrieren på højeste niveau med to år som landstræner i Israel.

Nyder sit otium
Nu glæder han sig over livet som pensionist.

Han er travlt optaget af cykelture om morgenen, af at se fodboldkampe, at hygge sig med familien og mange gode venner og holde foredrag rundt omkring i landet, hvor han, når han er på toppen, kan underholde, så folk næsten ligger flade af grin.

Han er fast gæst ved OB’s hjemmekampe, han følger sine landsholdsspilleres arbejde som trænere, men blander sig ikke i trænersønnen Tommy Møller Nielsens kampe med HB Køge. Det har han vist ikke nerver til.

Hjemme ved det store hus i Kerteminde med en fornem udsigt til Storebælt har Richard Møller Nielsen fået lavet en bane, hvor bl.a. børnebørnene Ruben og Benjamin kan spille. Farfar kører dem tit til træning i OB i Odense, hvor det hele begyndte for en mand, der har haft et fantastisk fodboldliv.