Annonce
Fødselsdage 29. aug. 2012 KL. 07.00

80 Christian Binder

Christian Binder, overlæge, dr. med., Hellerup, fylder 80 år den 30. august.

Christian Binder er fortsat engageret i design og evaluering af undervisning af personale, der arbejder med diabetesbehandling på globalt plan.

Han har i samarbejde med Steno Diabetes Center været med til at udvikle et simpelt, selvstændigt pc-baseret værktøj til kvalitetsudvikling af omsorg og behandling af mennesker i lande, hvis sundhedsvæsen er klar til at tage sig af bl.a. diabetes.

Christian Binder har været overlæge ved Hvidovre Hospital, ved Niels Steensens Hospital og senest ved Steno Diabetes Center 1990-97. Han har beklædt et væld af tillids- og redaktørhverv inden for diabetesfeltet.

navne@pol.dk