Hvis nogen skandinavisk blondine kan kaldes for en sexkilling med barm i festhøjde og balder af stål, måtte det være den klejne og fagre Britt Ekland.

Men apropos somre, så debuterede Britt faktisk i Bjarne og Astrid Henning-Jensens gedigne Knut Hamsun-film fra 1962, ’Kort er sommeren’.

Ganske vist kun i en birolle, men snart efter en svensk spillefilm og nogle mere eller mindre lødige skrækfilm i Italien, som gjorde Britt Ekland til stjerne i Støvlelandet, fik den engelske komiker Peter Sellers øje på hende.

De blev gift i 1963, og hun spillede sammen med gemalen i den sporadisk morsomme gavtyvekomedie i 1966 ’Fang tyven’ uden at udvise den helt store talentmasse.

Det var imidlertid hendes medvirken i James Bond-filmen ’Manden med den gyldne pistol’ over for Roger Moore i 1974, der reelt viste, at hun kunne spille mere end blot en importeret dum blondine.

Typecastet som dekorativ sexgodte
Faktisk blev hun den Bondpige, man husker som en sød og skæg blond pige med både ben i næsen og under bæltestedet.

Men da var hun for længst skilt fra Sellers, som alt tyder på ikke var nogen bamsefar som ægtemand. Samme år som hun blev skilt, 1968, fik hun rollen som pigen, der var med til at opfinde striptease.

Nemlig i filmen 'Da strip-tease blev opfundet' instrueret af ingen ringere end William Friedkin og sat over for den fremragende Jason Robards.

Igen spiller hun lillepigen, endog med baggrund i det puritanske amishsamfund, med den sexdampende figur, som sådan set står i skarp modsætning til hendes generte og bornerte sind.

Generthed blev et sjældent aspekt ved de roller, der siden bød sig for. Hun blev gerne castet som dekorativ sexgodte i diverse genrer.

I sit eget livs genre havde hun en affære med sangeren Rod Stewart, som var hende utro. Hvilket hun enfoldigt troede, måtte koste ham kassen. Det skulle så ikke være.

Portrætteret af Charlize Theron
Hendes karrierehar været so oder so, små roller og det i den grad på tv, hvor hun har været med et par gange i 'Love Boat' og anden tomhjernet underholdning.

Hun har haft sit eget (korte) tv-show og er ellers gået over i historien som den berømte Peter Sellers' svenske kone.

I en biografisk film fra 2004 om denne spilles Britt såmænd af den yderst talentfulde Charlize Theron.

Hvad mere og bedre kan hun forlange, når hendes eget talent var markant og kropsligt, men også beskedent og begrænset?