Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





70 Don 'Marty' Scorsese arbejder utrætteligt videre
Filmelsker. Martin Scorsese er ikke kun filminstruktør ? han er et symbol på filmens magi. - Foto: Jaap Buitendijk/AP/ Paramount Pictures
I en alder af 70 laver Martin Scorsese stadigvæk bedre film end de fleste.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
Martin Scorsese må være enhver filmelskers drøm om en filminstruktør.
Scorsese er en af sin generations giganter og en af amerikansk films helt store instruktører. Men ikke nok med det. Hele vejen igennem har han bibeholdt en smittende entusiasme for filmmediets muligheder og filmhistorien.
Der går ikke mange år, hvor den utrættelige ’Marty’ ikke er primus motor i et eller andet filmhistorisk redningsprojekt.
Ved siden af de berømte spillefilm, han har indspillet siden debuten i 1967, har han også været utrættelig som filmisk musikkronikør.
Hans film om The Bands afskedskoncert, ’The Last Waltz’, definerede den nye genre, den musikalsk biopic, og siden har han overkommet at portrættere og formidle ufattelige mængder musik lige fra en omfattende undersøgelse af bluesmusikkens historie til et gribende portræt af George Harrison.
LÆS ANMELDELSEScorseses portræt af Harrison er langt men fremragende
Forelsket i lyden af snurrende celluloid
Hvilen på laurbærrene er nok det sidste, man skal forvente fra den 70-årige Scorsese.
Drevet frem, som han er, af en umættelig nysgerrighed efter filmteknologiens anvendelsesmuligheder. Selv om han erklærer sig bundløst forelsket i lyden af snurrende celluloid, er han også den ældre herre, som går til den nye teknologi med næsten barnlig begejstring.
Det så man smukt demonstreret, da Scorsese med ’Hugo’ lavede en af de relativt få 3D-film, som både ydede den nye digitale 3D-teknologi retfærdighed og brugte det forkætrede legetøj til at fortælle en historie, hvor filmteknologien var en vigtig del af pointen.
LÆS ANMELDELSEScorsese-underværk er en skøn hyldest til filmkunstens barndom
Typisk for Scorsese i et på papiret noget så atypisk Scorsese-projekt som en børnefilm var ’Hugo’ en film, som handlede om filmteknologiske mirakler. 3D blev brugt til at fortælle om den franske filmpioner Melies, der for 110 år siden legede med filmmediets muligheder på en måde, som slet ikke var så forskellig endda fra nutidens hang til effekter.
Martin Scorsese har også et skarpt blik for den fortællemæssige frihed, HBO har tilbudt filmskaberne, og som har forvandlet tv-serien fra dåselatterreservat til det seriøse dramas ark.
Scorsese har således været executive producer og idémand bag ’Boardwalk Empire’, hvor han selv instruerede første afsnit. Serien udspiller sig i Atlantic i et gangstermiljø, og selv om æraen er 1920’erne, virker Scorsese lige så meget på hjemmebane, som når ’Don Marty’ portrætterer ’Goodfellas’ i sine berømmede gangsterfilm.
LÆS ANMELDELSEScorsese slår dørene op til tyvernes Atlantic City
Storhedstiden
Martin Scorsese er involveret i et hav af dokumentarfilm og søsætter som instruktør det ene store projekt efter det andet.
Foruden ’Hugo’ har han de senere år lavet den ikke helt vellykkede thriller ’Shutter Island’, Howard Hughes-portrætfilmen ’The Aviator’ og i 2006 ’The Departed’. Et remake af Hongkong-actionfilmen ’Infernal Affairs’, som omsider indbragte Scorsese hans første rigtige Oscar!
Men hvor Scorseses valg af temaer altid har været meget afvekslende, så er hans film de sidste 20 år også både blevet større og mere ujævne.
LÆS OGSÅScorsese-guide: 3 fede og 3 flade
For sine helt store film lavede han i 1970’erne og 80’erne.
Efter gennembruddet ’Mean Streets’ i 1973 kom i 1976 ’Taxi Driver’ med Robert De Niro. Filmen, som sammen med ’Godfather’ fra året før kom til at definere amerikansk film i 1970’erne.
Hvor Coppola i ’Godfather’ portrætterede mafiaen som amerikansk arkefamilie, havde Scorsese med sin opvækst i Little Italy i New York et mindre mytologisk og mere realistisk blik på broderskabet i mafiaen som en sammenslutning af dysfunktionelle psykopater og plattenhejmere. Hvilket han mesterligt udfoldede i ’Goodfellas’ i 1990.
Scorseses spidskompetencer
De første mange år var Scorsese helt viklet ind i Robert De Niro. På syv år lavede de to mænd fire vidt forskellige hovedværker.
Efter ’Taxi Driver’ om den ensomme taxichauffør og Vietnamveteran Travis Bickle på selvbestaltet mission som Guds ensomme rengøringsmand i New Yorks beskidte rendestensliv kom den skønne musical ’New York, New York’, alle tiders bedste boksespillefilm ’Raging Bull’ og den syrlige film om komediens væsen, ’King Of Comedy’.
LÆS OGSÅ'Taxi Driver'-bog minder os om hvor god filmen er
Scorsese holdt dampen oppe med bl.a. den overdådigt smukke Edith Wharton-filmatisering ’Uskyldens år’. Her så man to af Scorseses spidskompetencer på dansegulvet samtidig. Hans overvældende beherskelse af filmkameraets bevægelsesmulighed og en glødende historisk interesse for New York.
Sinatra-projektet
Martin Scorsese laver ikke mesterværker på stribe længere.
Men han laver stadigvæk bedre film end de fleste og gør det med større entusiasme og energi end de fleste. Mon ikke hans ’The Wolf of Wall Street’ bliver den tiltrængte bidske film om Wall Street?
Man kan kun krydse for, at hans drøm om at lave en Frank Sinatra-film bliver til noget. Frankieboy burde ligge lige til linsen for en filmskaber med så unik sans for populærmusik, amerikansk historie og gangsterkultur.
---------
Rettelse: 'Goodfellas' er fra 1990 - ikke 1980, som vi skrev i en tidligere version.
Se også
Regeringen tager tæskene - men Venstre har også skiftet kurs
Det er typisk, at vælgerne straffer en regering og lader oppositionen køre på frihjul, mener forsker.
Pensionskunder i tusindvis er villige til at gamble med opsparingen
Der kan være penge at tjene på at omlægge pensionen, siger forbrugerøkonom.
København under anklage: Metrobyggeri er ulovligt
Londons Politi kigger mod udlandet efter nedslagtning af soldat
Efterforskerne forsøger at opklare, om udenlandske terrororganisationer står bag drabet på soldat.
Mordtruslerne mod Kessler kommer fra en gadedreng
Carl Froch lærte at slås som udsmider på sine families pubber.
Skuespillerinde misbrugt på Facebook: Jeg har da ikke tabt 14 kilo
Guide: Her er musikskribenternes bedste festival-tip
Vi giver et bud på sommerens bedste festivalkoncerter.
Brandvæsenet måtte i nat rykke ud til nye bilbrande i Stockholm
Forbud skrottet: Nu må USA's drengespejdere gerne være homoseksuelle
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Fødselsdage
Dødsfald
Nyt om navne