Martin Scorsese må være enhver filmelskers drøm om en filminstruktør.

Scorsese er en af sin generations giganter og en af amerikansk films helt store instruktører. Men ikke nok med det. Hele vejen igennem har han bibeholdt en smittende entusiasme for filmmediets muligheder og filmhistorien.

Der går ikke mange år, hvor den utrættelige ’Marty’ ikke er primus motor i et eller andet filmhistorisk redningsprojekt.

Ved siden af de berømte spillefilm, han har indspillet siden debuten i 1967, har han også været utrættelig som filmisk musikkronikør.

Hans film om The Bands afskedskoncert, ’The Last Waltz’, definerede den nye genre, den musikalsk biopic, og siden har han overkommet at portrættere og formidle ufattelige mængder musik lige fra en omfattende undersøgelse af bluesmusikkens historie til et gribende portræt af George Harrison.

LÆS ANMELDELSEScorseses portræt af Harrison er langt men fremragende

Forelsket i lyden af snurrende celluloid
Hvilen på laurbærrene er nok det sidste, man skal forvente fra den 70-årige Scorsese.

Drevet frem, som han er, af en umættelig nysgerrighed efter filmteknologiens anvendelsesmuligheder. Selv om han erklærer sig bundløst forelsket i lyden af snurrende celluloid, er han også den ældre herre, som går til den nye teknologi med næsten barnlig begejstring.

Det så man smukt demonstreret, da Scorsese med ’Hugo’ lavede en af de relativt få 3D-film, som både ydede den nye digitale 3D-teknologi retfærdighed og brugte det forkætrede legetøj til at fortælle en historie, hvor filmteknologien var en vigtig del af pointen.

LÆS ANMELDELSEScorsese-underværk er en skøn hyldest til filmkunstens barndom

Typisk for Scorsese i et på papiret noget så atypisk Scorsese-projekt som en børnefilm var ’Hugo’ en film, som handlede om filmteknologiske mirakler. 3D blev brugt til at fortælle om den franske filmpioner Melies, der for 110 år siden legede med filmmediets muligheder på en måde, som slet ikke var så forskellig endda fra nutidens hang til effekter.

Martin Scorsese har også et skarpt blik for den fortællemæssige frihed, HBO har tilbudt filmskaberne, og som har forvandlet tv-serien fra dåselatterreservat til det seriøse dramas ark.

Scorsese har således været executive producer og idémand bag ’Boardwalk Empire’, hvor han selv instruerede første afsnit. Serien udspiller sig i Atlantic i et gangstermiljø, og selv om æraen er 1920’erne, virker Scorsese lige så meget på hjemmebane, som når ’Don Marty’ portrætterer ’Goodfellas’ i sine berømmede gangsterfilm.

LÆS ANMELDELSEScorsese slår dørene op til tyvernes Atlantic City

Storhedstiden
Martin Scorsese er involveret i et hav af dokumentarfilm og søsætter som instruktør det ene store projekt efter det andet.

Foruden ’Hugo’ har han de senere år lavet den ikke helt vellykkede thriller ’Shutter Island’, Howard Hughes-portrætfilmen ’The Aviator’ og i 2006 ’The Departed’. Et remake af Hongkong-actionfilmen ’Infernal Affairs’, som omsider indbragte Scorsese hans første rigtige Oscar!

Men hvor Scorseses valg af temaer altid har været meget afvekslende, så er hans film de sidste 20 år også både blevet større og mere ujævne.

LÆS OGSÅScorsese-guide: 3 fede og 3 flade

For sine helt store film lavede han i 1970’erne og 80’erne.

Efter gennembruddet ’Mean Streets’ i 1973 kom i 1976 ’Taxi Driver’ med Robert De Niro. Filmen, som sammen med ’Godfather’ fra året før kom til at definere amerikansk film i 1970’erne.

Hvor Coppola i ’Godfather’ portrætterede mafiaen som amerikansk arkefamilie, havde Scorsese med sin opvækst i Little Italy i New York et mindre mytologisk og mere realistisk blik på broderskabet i mafiaen som en sammenslutning af dysfunktionelle psykopater og plattenhejmere. Hvilket han mesterligt udfoldede i ’Goodfellas’ i 1990.

Scorseses spidskompetencer
De første mange år var Scorsese helt viklet ind i Robert De Niro. På syv år lavede de to mænd fire vidt forskellige hovedværker.

Efter ’Taxi Driver’ om den ensomme taxichauffør og Vietnamveteran Travis Bickle på selvbestaltet mission som Guds ensomme rengøringsmand i New Yorks beskidte rendestensliv kom den skønne musical ’New York, New York’, alle tiders bedste boksespillefilm ’Raging Bull’ og den syrlige film om komediens væsen, ’King Of Comedy’.

LÆS OGSÅ'Taxi Driver'-bog minder os om hvor god filmen er

Scorsese holdt dampen oppe med bl.a. den overdådigt smukke Edith Wharton-filmatisering ’Uskyldens år’. Her så man to af Scorseses spidskompetencer på dansegulvet samtidig. Hans overvældende beherskelse af filmkameraets bevægelsesmulighed og en glødende historisk interesse for New York.

Sinatra-projektet
Martin Scorsese laver ikke mesterværker på stribe længere.

Men han laver stadigvæk bedre film end de fleste og gør det med større entusiasme og energi end de fleste. Mon ikke hans ’The Wolf of Wall Street’ bliver den tiltrængte bidske film om Wall Street?

Man kan kun krydse for, at hans drøm om at lave en Frank Sinatra-film bliver til noget. Frankieboy burde ligge lige til linsen for en filmskaber med så unik sans for populærmusik, amerikansk historie og gangsterkultur.

---------

Rettelse: 'Goodfellas' er fra 1990 - ikke 1980, som vi skrev i en tidligere version.