Nyt. Astrid Krag er for længst kommet videre efter nederlaget om formandsposten i SF og trives med sit ministerjob.
Foto: Jesper Mortensen

Nyt. Astrid Krag er for længst kommet videre efter nederlaget om formandsposten i SF og trives med sit ministerjob.

Fødselsdage

Astrid Krag fylder 30 år - og bliver aldrig formand

»Man stiller kun op til et formandsvalg en enkelt gang«, siger Astrid Krag.

Fødselsdage
FOR ABONNENTER

Det var ikke bare i denne omgang, at Astrid Krag ikke blev formand for SF.

Nederlaget i kampvalget mod Annette Vilhelmsen 13. oktober var ikke det første skud i bøssen ud af en række forsøg karrieren igennem. Der vil ikke komme flere forsøg. Formand bliver Astrid Krag aldrig.

Men allerede under formandsvalgkampen, hvor hun som umiddelbar favorit konstant kæmpede med ryggen mod muren, gjorde hun sin fremtidige stilling op, hvis hun skulle ende med de færreste stemmer urafstemningen.

»For mig var det aldrig et karrierespørgsmål. Det var et spørgsmål om, at SF havde brug for en ny leder. Jeg blev opfordret fra flere sider af folk, som mente, at jeg kunne styrke det politiske projekt. Det tænkte jeg så længe over med familien og konkluderede, at vi godt ville kunne få det til at hænge sammen. Men det var aldrig en karriereplan«.

Kan du ikke blive lidt ærgerlig over, at du har opbrugt dit skud i bøssen, allerede når du runder 30?

»Nej, nej, nej. Man skal ikke stille op, hvis man ikke kan tåle at tabe – og har overvejet, hvad konsekvenserne bliver, hvis man taber«.

Den foreløbige konsekvens har da også ’bare’ været, at Astrid Krag er vandret tilbage til sit ministerium tæt ved Kongens Nytorv og har fortsat kampen for at skabe et dansk sundhedssystem i verdensklasse – helst i offentligt regi.

Det gyldne punkt
Astrid Krag passerer i dag det, hun kalder »det gyldne punkt«: punktet, hvor hun har været SF’er længere tid, 15 år, end hun ikke har.

Hendes politiske interesse blev vakt, da hun som ung skoleelev kæmpede sig gennem samtlige bind af ’Pelle Erobreren’. Hun blev formand for SF Ungdom, men hendes tilgang til det i 00’erne så højspændte udlændingespørgsmål var anderledes end mange af de jævnaldrende storbytyper, for hvem Dansk Folkeparti var selve indbegrebet af ondskab.

Med sin opvækst i landsbyen Tørring uden for Vejle – hun gik på samme gymnasium som både Kristian Thulesen Dahl (DF) og Troels Lund Poulsen (V) – var Krag opflasket med et mere nuanceret syn på den politiske hovedmodstander.

»Når man er vokset op og har gået i skole med nogle af dem, der stemmer på Dansk Folkeparti, får man altså svært ved at dæmonisere dem«, har Krag engang sagt.

Nyder hver dag
Dermed erhistorien om Astrid Krag på mange måder også historien om den transformation, som SF har gennemgået fra hængekøjeparti med de rigtige meninger og fløjlshandskeretorik i udlændingedebatten – til indflydelsesparti med en masse småsejre og endnu flere moralske hovedbrud.

Hun fik meget passende sin debut på tinge som 23-årig i 2006 i rollen som vikar for Villy Søvndal – dog kun i en enkelt uge. Lige siden har hun som en af Søvndals tætte allierede domineret partiets kurs helt ind i regeringskontorerne.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce