Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|





Portræt Danmark får ny 'gesandt' i det franske
dobbeltrolle. Marius Hansteen skal både være presse- og kulturråd i Paris og direktør for Det Danske Studenterhus. - Foto: Marius Nyheim
Cand. mag. Marius Hansteen får omfattende og udfordrende chefstilling i Paris.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
Den danske udenrigstjeneste har i de seneste år skåret dramatisk ned på antallet af udsendte kulturformidlere rundt i verden.
I Berlin viser ambassaden dog, at dansk kultursatsning i udlandet kan gøres med succes, og nu får Marius Hansteen muligheden for at vise, at han kan gøre gavn for de danske interesser i det franske. 1. september tiltræder han jobbet som ny presse- og kulturråd ved den danske ambassade i Paris.
Med til det i forvejen ganske omfattende job hører fremover også tjansen som direktør for Det Danske Studenterhus i Cité Universitaire i den franske hovedstad, samtidig med at Hansteen skal være med til at skabe fortsat fremgang for aktiviteterne med et ambitiøst udstillings-, kultur- og foredragsprogram i Det Danske Hus på Champs-Élysées.
»Da begge job var ledige, var det oplagt at finde en stærk person, der kunne passe mange kasseroller på komfuret samtidigt – næsten som i en fransk, centralistiske tankegang«, siger Danmarks ambassadør i Paris, Anne Dorte Riggelsen.
»Marius Hansteen har vist, at han både kan arbejde kulturelt og kommercielt. Han er et dannet menneske, som har stor social intelligens, og det er meget vigtigt i forhold til de unge beboere i Studenterhuset«, siger ambassadøren.
Gammel frankofil
Marius Hansteen, 42, er godt bekendt med det franske. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i fransk og filosofi. Allerede umiddelbart efter gymnasiet drog han til Paris for at tale en masse fransk, og oven på tiden som værnepligtig var han tilbage i den franske hovedstad som overbygningsstuderende på Sorbonne-universitetet.
Hansteen skrev speciale om forfatteren Louis-Ferdinand Céline, og som redaktør har han udgivet en del oversættelser af værker af bl.a. Bourdieu og Foucault, ligesom han har oversat bl.a. Paul Gauguins selvbiografi ’Før og efter’ (’Avant & après’). En udsendelse om George Simenon på P1 blev det også til.
»Som gammel frankofil er det naturligvis enormt attraktivt at komme til Paris for at arbejde og bo der. Faktisk en gammel drøm, der går i opfyldelse. Og samtidig er det en vildt sjov opgave at skulle promovere kendskabet til Danmark i al dets mangfoldighed i et andet land«, siger Marius Hansteen, der med sig til Paris tager hustruen, studiechef på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, Katja Sander Johannsen, og parrets to døtre på seks og to år.
Perfekt castet til jobbet
Marius Hansteen kommer fra et job som kommunikations- og marketingchef på Gyldendal Akademisk. Siden 2006 har han hentet vægtig indsigt som medarbejdervalgt medlem af Gyldendal A/S’ bestyrelse.
Og tidligere har han virket på Museum Tusculanums Forlag og på Hans Reitzels Forlag med ansvar for sociologi og humaniora. Her var han forlagschef fra 2008 til 2010.
Hans hidtidige chef, koncerndirektør på Gyldendal Hanne Salomonsen, finder valget af Marius Hansteen helt evident.
»Han er utroligt godt castet – vidende på det kulturelle felt, god på de bonede gulve, en fremragende samtalepartner med dybde og ufattelig morsom – undertiden ganske fjollet. Simpelthen godt selskab. Og selv om han nu forlader sin post, kan jeg ikke være sur af den grund«, siger Hanne Salomonsen.
At 'brande' Danmark i en kulturmetropol
I Paris bliver en af de store opgaver for Marius Hansteen at få skabt ny interesse i Danmark for Det Danske Studenterhus, der blev bygget i 1932, som har plads til 48 danske og udenlandske beboere, og som netop har modtaget en donation til renovering og modernisering på 16 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Udfordringen for den nye kultur- og presseråd/studenterhusdirektør i Paris er at skabe en dansk kulturprofil og et program, der kan appellere til det enormt forvænte og privilegerede publikum i en af verdens største kulturmetropoler.
»På det klassiske kulturfelt har Danmark meget at byde på inden for f.eks. musik, film, litteratur og billedkunst, men jeg vil helt klart også satse på nogle af de yngre, spændende og innovative miljøer inden for blandt andet design og madkultur. Samtidig ligger der en stor opgave i at fortælle om ’Den danske model’ – måden, vi har indrettet vores samfund på, og hvordan vi forvalter den betydelige, sociale kapital i det danske samfund«, siger Marius Hansteen, der vil sætte sig i begge de parisiske stole, før han melder mere konkret ud, hvordan hans ideer skal omsættes til virkelighed. Men idélisten vokser efter sigende dag for dag.
»Hvis vi begynder at konkurrere med de store lande på den franske scene, bliver vi hurtigt meget små. Og hvis jeg løb rundt med en forestilling om, at jeg kommer til at fylde meget i Paris, så bliver jeg skuffet. Men for mange franskmænd er Danmark et eksotisk, nordisk land med en betydelig tiltrækningskraft. Derfor skal vi pirre deres nysgerrighed. I min rolle kan jeg arbejde i kulissen og forsøge at skabe netværk mellem Danmark og Frankrig. Bygge broer og så frø. Få ført de rigtige mennesker sammen i stedet for bare at satse på at henvende sig bredt. Det bliver en meget vigtig opgave i en tid, hvor det europæiske projekt virker skrøbeligt, og landene lukker sig om sig selv. Her kan jeg være med til at skabe sprækker og åbne døre. Men det kræver tålmodighed«, medgiver Marius Hansteen, der indtil videre må efterlade sin elskede båd i Frederiksholms Kanal. Hans kone har forbudt ham at lægge båden til kaj i Seinen. Det maritime vil tage for meget tid.
Sydsjællandsk renæssancegods står ikke til at redde
Flere hundrede års historie er gået op i røg efter storbrand ved Næstved.
PET og Bødskov vil drive klapjagt på danske krigere i Syrien
Sopranos-stjerne er død under ferie i Europa
Pyh: I dag kan vi få årets hidtil varmeste dag
Der er gode chancer for at nå 30 grader, siger meteorolog.
Bankerne vil slå det billige dankort ihjel
Svensk fodboldlegende i kort comeback sammen med sønnen
Microsoft laver en kovending i Xbox-sagen
Det bliver alligevel ikke nødvendigt at være konstant på nettet med ny Xbox.
Brasilien opgiver prisstigninger efter flere døgn med protester
Uventet aftale: Fagbevægelsen og regeringen er enige om milliardplan
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Fødselsdage
Dødsfald
Nyt om navne