Annonce
Annonce
Energi

De globale oliemarkeder nærmer sig panik - ingen kender bunden for prisen

Ingen havde forudset, at olieprisen ville falde så dybt, som den gør nu. Men produktionen er fortsat for stor, og klimaaftalen i Paris er med til at presse prisen.

Er der slet ingen nedre grænse for, hvor billig olien kan blive?

31 dollars per tønde og faldende var tendensen tirsdag morgen. Alle forhåbninger om, at olieprisen i år ville rette sig og finde et stabilt leje omkring de 50 dollars tønden, synes lige nu gjort til skamme.

»Markedet er i en form for panik«, siger Ole Hansen, råvareanalytiker hos Saxo Bank.

»Ingen vil give sig. Iran er på vej ind på det globale oliemarked, USA holder produktionen oppe, og det eneste, der kan ændre situationen, er, at der sker så dramatisk et fald, at nogen bliver tvunget til helt at stoppe produktionen«.

LÆS OGSÅ Indtægtstab: Saudi-Arabien kan leve længe med lave oliepriser - og måske nyde godt af dem

Olien har nu i to år været genstand for en priskrig, hvor Opec-landene med Saudi-Arabien i spidsen forsøger at presse de dyre producenter ud og generobre markedsandele, som de har tabt til for eksempel amerikansk skiferolie.

Prisen er det rene lotteri. Men for at være ærlig, er jeg virkelig overrasket

Jeremy Leggett, formand for Carbon Tracker

Men selv om den saudiske olie er så billig at pumpe op af ørkensandet, at der stadig kan tjenes penge på den ved 32 dollars tønden, ændrer det ikke på, at den saudiske økonomi bløder.

Senest har kongedømmet sat den hjemlige benzinpris op med 50 procent og luftet planer om at sælge ud af aktierne i verdens største olieselskab, det statsejede Aramco.

Alle pumper løs

Men skrue ned for oliestrømmen vil sauderne ikke – det blev senest bekræftet, da Opec-landene i december, for andet år i træk siden priserne begyndte at dykke, opgav at beslutte at lægge et loft over produktionen.

Også Rusland fortsætter med at pumpe olie op i en rytme, der ikke er set siden sovjettiden. Præsident Putin har netop i et interview med tyske Bild erkendt, at den lave oliepris er den største trussel mod den russiske økonomi – langt større end de vestlige sanktioner.

LÆS OGSÅ Putin: Bunden er nået for Ruslands økonomi

»Problemet med olieprisen er, at der kun skal et ganske lille misforhold til mellem udbud og efterspørgsel for at sende prisen op eller ned«, siger Jeremy Leggett, formand for den britisk baserede tænketank Carbon Tracker.

»Prisen er det rene lotteri. Men for at være ærlig, er jeg virkelig overrasket. Jeg troede, at der ville opstå forsyningsmangel langt tidligere, fordi antallet af nye olieboringer i verden falder så hurtigt«, siger han.

Pressede producenter

Da olieprisen begyndte sit fald i 2014, pegede alle på den amerikanske skiferolie som årsagen – på få år var der kommet store nye mængder olie på markedet, som pressede de høje priser ned.

Men selv om billig olie er godt for den amerikanske økonomi, kom de selvsamme skiferolieproducenter under hårdt økonomisk pres af de lave priser.

»Omkring 40 amerikanske skiferolieselskaber er allerede gået konkurs. Selv da prisen var over 100 dollars, var de under pres, og de har nu en samlet gæld på 250 milliarder dollars (over 1.700 milliarder kroner)«, siger Jeremy Leggett.

»Det er en boble, og de kan kun fortsætte, fordi Wall Street låner dem penge, for prisen for at bore ligger langt over den pris, de kan sælge olien og gassen til«.

Men Saxo Banks råvareanalytiker Ole Hansen tror ikke på, at de amerikanske skiferproducenter vil bukke under så let.

»De er blevet mere effektive og kan i dag producere olie til en gennemsnitspris på omkring 50 dollars, hvor det før kostede 100. De er blevet hurtigere og bedre til at reagere, og i dag er der tusinder af brønde, som er boret, men ikke sat i produktion, fordi de ligger og venter på den rigtige pris«.

LÆS OGSÅConnie Hedegaard: Lav oliepris kan vise sig at være godt for klimaet

Ole Hansen tror på, at efterspørgslen i løbet af 2016 vil indhente udbuddet, så priserne finder et mere stabilt leje.

Jokeren i Iran

En sidste joker i oliespillet er Iran, som om få uger ventes at komme tilbage på verdens oliemarked.

Da atomaftalen med Iran blev indgået i september sidste år, varslede den iranske olieminister, Bijan Zanganeh, at »produktionen vil stige omgående med en halv million tønder om dagen, og efter fire-fem måneder med yderligere en halv million tønder«, skriver websitet Oilprice.com.

Nu siger international chef i det nationale iranske olieselskab, Nioc, Seyyid Mohsen Ghamsari til Bloomberg, at Iran vil »træde ind på markedet på en måde, der sikrer, at den øgede produktion ikke forårsager yderligere prisfald«.

Om det løfte holder, kan kun de kommende måneders udvikling vise.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Kulaktier taber på klimaaftalen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce