GENBRUG. En bunke snavset knust glas, der er indsamlet rundt om i landet, er en værdifuld råvare. Inde i den gamle fabriksbygning på Maglemølle midt i Næstved by (øverst) står et højteknologisk anlæg til sortering af glas. Det drives af den tyske virksomhed Reiling. Reiling er begyndt at modtage glas fra en af de andre virksomheder på havnen - og næste skridt er, at nabovirksomhederne måske kan bruge nogle af Reilings overskudsprodukter som glasstøv, der kan anvendes som isoleringsmateriale.
Foto: Finn Frandsen

GENBRUG. En bunke snavset knust glas, der er indsamlet rundt om i landet, er en værdifuld råvare. Inde i den gamle fabriksbygning på Maglemølle midt i Næstved by (øverst) står et højteknologisk anlæg til sortering af glas. Det drives af den tyske virksomhed Reiling. Reiling er begyndt at modtage glas fra en af de andre virksomheder på havnen - og næste skridt er, at nabovirksomhederne måske kan bruge nogle af Reilings overskudsprodukter som glasstøv, der kan anvendes som isoleringsmateriale.

Grøn omstilling

Dine tomme vinflasker er værdifulde i Næstved

Næstved lancerer Ressource City, hvor det ene firmas affald bliver til den næste virksomheds råvarer. Både en svensk og en tysk virksomhed er med på vognen.

Grøn omstilling

Udefra ligner bygningen noget fra den tidlige industrialisering af Midtengland. Indeni står et af verdens mest avancerede anlæg til sortering af knust glas. Det er så avanceret, at den tyske ejer ikke er meget for, at vi tager nærbilleder – konkurrenterne kunne jo opsnuse industrihemmeligheder.

For glasgenbrug er benhård forretning, hvor profitten afhænger af dygtighed og teknologisk niveau i produktionen – tilsat godt købmandskab.

»De moderne europæiske glasværker er blevet bygget om, så de kan producere med brugt glas, og det vil de rigtig gerne have, fordi det stadig er langt billigere end nye råvarer, og fordi du sparer 30-40 procent energi ved at bruge brugt glas«, fortæller afdelingsleder Kim Lykke fra Reiling Glasrecycling Danmark, der er en del af den tyske Reiling Gruppe.

Hård konkurrence om brugt glas

»Det betyder, at der er skarp konkurrence om at få fat i det brugte glas til den rigtige pris, og at der er penge at tjene ved at kunne lave de bedste sorteringer«, siger han. Han er selv ansvarlig for indkøb af brugt glas til virksomheden og kan tydeligt mærke, at markedet har ændret sig markant. Det er blevet langt dyrere at få fat i brugt glas. Så de vinflasker, vi almindelige mennesker smider i glascontainerne rundt om i landet, er et værdifult produkt.

Reiling har valgt at lægge sig midt i Næstved på den gamle papirfabrik Maglemølle, der har holdt til midt i byen fra 1930’erne og frem til 2012, da de sidste aktiviteter lukkede. Området ligger lige ned til havnen og kanalen, hvorfra der er skibsadgang til Østersøen og Storebælt.

De vil simpelthen et mekka for os recyclere

Mange af bygningerne er karakteriseret som bevaringsværdige – men er også godt slidt. Det er en udfordring at finde midler til at vedligeholde dem, og derfor har kommunen som mål at få nye virksomheder til at rykke ind.

Og her er Kim Lykke meget tilfreds.

»Vi må rose Næstved Kommune, for de har været imødekommende, hurtige og hjælpsomme, da vi kom og bankede på døren. De vil simpelthen et mekka for os recyclere«, siger han.

Insisterer på industri i centrum

Det tog Kim Lykke noget tid at overbevise ejerne om, at det kunne lade sig gøre at ligge i Næstved, hvor firmaet i dag har 35 medarbejdere.

»Mine tyske kollegaer troede ikke på det. De mente simpelthen ikke, at det kunne passe, at man kunne få lov at lægge en virksomhed af vores type lige midt i en by. Det ville aldrig være gået hos dem. Men her er kommunen imødekommende på en helt anden måde, så vi kom hurtigt i gang med produktionen«, siger Kim Lykke.

Reilings anlæg kører 24 timer i døgnet på alle hverdage og er dimensioneret til også at kunne køre i weekenden.

Sara Vergo fra Næstved Kommune bryder ind.

»Historisk har der altid været industri her på Maglemølle, og her i byen er alle jo i familie med en, som har arbejdet på papirfabrikken. Så det ligger i byens dna, at vi gerne ser industri på havnen«, siger hun.

Sara Vergo er projektleder for Ressource City, som er navnet på den strategiske satsning, kommunen er ude i sammen med Maglemølle Erhvervspark, hvor målet er at tiltrække virksomheder, der genbruger hinandens materialer. Ambitionen er at få 100 nye jobs og 10 nye virksomheder inden for genbrugsklyngen de næste par år. Derefter håber man på en sneboldeffekt.

»Ressource City passer godt ind på Maglemølle. Det er muligt at genetablere industri i de gamle fabriksbygninger – med respekt for omgivelserne, naturligvis – og med en placering midt i Næstved by med direkte adgang til havnen er beliggenheden optimal både for virksomheder og almindelige besøgende«, siger Sara Vergo.

Vinduer bliver til syltetøjsglas

Tyske Reiling er nabo til svenske Ragn-Sells, som er en anden stor virksomhed specialiseret i genbrug og genanvendelse.

Virksomheden modtager affald fra industri – og så modtager de også de containere, vi andre går og fylder nede på den kommunale genbrugsplads.

En af de containere er til gamle døre og vinduer. Og nu har Ragn-Sells netop indgået en aftale med Reiling om, at de tager glasset fra vinduerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi knuser vinduerne og dørene, og så grovsorterer vi træ og metal fra. Glasset kan Reiling så bruge til deres fraktion af klart glas«, fortæller Mads Nissen, der er maskinfører og formand på Ragn-Sells’ anlæg i Næstved.

»Det er netop den slags genanvendelse, vi gerne vil fremme med Ressource City«, forklarer Sara Vergo fra kommunen. Ressource City er ved at etablere et sekretariat, der kan tiltrække og servicere virksomheder. Foreløbig skal de bo i en nedlagt barak på området.

Næstved Byråd ser store muligheder i projektet og har bevilget 3 millioner kroner til arbejdet. Pengene skal bruges til bemanding af sekretariatet, til strategiudvikling og til etablering af permanente fysiske rammer for sekretariatet i Kraftcentralen, som er det tidligere kraftværk, der leverede elektricitet og varme til papirfabrikken.

Derudover har Miljøstyrelsen bevilget 3,5 millioner kroner til Ressource City. De penge skal bruges til at styrke innovationskraften og jobskabelsen ved at fokusere på iværksætteri.

»Vi vil arbejde målrettet for at rekruttere og hjælpe virksomheder, der viser interesse for at indgå i klyngen. Vi vil for eksempel tilbyde virksomheder en professionel gennemgang af deres virksomhed for at undersøge potentialerne i at blive mere ressourcebevidste. Disse ressourcetjek bliver gratis«, siger Sara Vergo.

Mange andre byer satser på at tiltrække forskning, it og anden højteknologi. Hvorfor går Næstved denne vej?

»For det første er genanvendelse ganske ofte højteknologisk – se bare på Reilings farveoptiske sorteringsanlæg. For det andet er det vores påstand, at materialer på et tidspunkt bliver så dyre, fordi verdens befolkning vokser, og efterspørgslen efter ting og sager dermed vokser, at det kan betale sig at genanvende i langt højere grad, end vi gør i dag«, siger hun.

Sekretariatet i Ressource City vil også tilbyde iværksættere mentorordninger, hjælp til grøn forretningsudvikling, kontorfællesskaber og ikke mindst et værksted med moderne maskiner, der kan hjælpe med udviklingen af nye prototyper.

Kan man bruge pvc til noget?

Hos Ragn-Sells fortæller formand Mads Nissen, at de modtager omkring 5 tons pvc hver uge, primært i form af trapezplader fra haveskure og carporte.

»Det fylder rigtig meget, og det skal køres til særligt deponi, fordi vi ikke kan genbruge det til noget, og det er for giftigt til at blive brændt af i affaldsforbrændingsanlæg«, siger Mads Nissen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er lige sådan noget, vi gerne vil prøve at hjælpe med til at løse. Hvis vi i Ressource City kan få nogle DTU-studerende til at se på det her og finde en løsning, ville det jo være så fedt«, siger hun.

Maglemølle har 60.000 etagemeter fordelt på 79 bygninger. Så der er plads til udvikling.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Thomas Færgeman, Grøn omstilling, 2050 eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce