Grøn omstilling

Kommuner hyrer advokater til slagsmål om Amager Bakke

Økonomien hænger ikke sammen i det nye store forbrændingsanlæg, der skyder op på Amager. Kommunerne bag har bedt en advokat se på, om man kan placere et ansvar.

Grøn omstilling

Kan den tidligere bestyrelse for Amager Ressourcecenter (ARC) eller direktionen eller nogen af de fem ejerkommuner gøres ansvarlige, hvis økonomien i det nye store forbrændingsanlæg Amager Bakke, der er under opførelse på Amager, bliver så dårlig, som det lige nu ser ud til? Med andre ord: hvis de fem kommuner ikke kan blive enige om tiltag, som forhindrer anlægget i at gå konkurs om nogle år.

Det har de fem kommuner bedt et advokatfirma om at kigge på. Samtidig med at de er ved at få belyst tre forskellige muligheder for at rette op på økonomien i projektet, der er ramt af faldende mængder affald og meget lave elpriser.

Da byggeriet af det nye anlæg med to store ovne blev vedtaget i 2012, skete det efter et større politisk slagsmål om, hvor meget affald de fem kommuner ville sende til forbrænding i fremtiden. Økonomien i projektet bygger på en forventning om 480.000 tons affald om året. Det blev sidste sommer nedjusteret til 350.000 tons, hvilket svarer til niveauet i dag.

LÆS MERE

Som Politiken dengang skrev, vil anlægget med de nuværende forudsætninger om få år få underskud og på længere sigt gå konkurs, hvis ikke de fem kommuner bag selskabet griber ind.

ARC ejes af København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner, og de har besluttet at få analyseret tre mulige løsninger: en fusion med Vestforbrænding, en fusion med de ligeledes kommunalt ejede forsyningsselskaber Hofor og CTR eller at åbne for import af affald til anlægget fra udlandet, sådan som flere andre forbrændingsanlæg gør.

Dertil kommer altså den omtalte advokatredegørelse, som vækker stor undren hos Mogens Lønborg (K). Han var formand for ARC’s bestyrelse, da beslutningen om det nye anlæg blev truffet, men er i dag ikke medlem af hverken Borgerrepræsentationen eller ARC’s bestyrelse.

»Det er fuldstændig mystisk. Det er jo ejerkommunerne, der har godkendt det nye projekt«, siger Mogens Lønborg.

Man sidder med en fornemmelse af, at der er en dagsorden, som vi ikke rigtig ved noget om.

Han hæfter sig ved, at advokatredegørelsen drejer sig om placering af et ansvar i en situation, hvor kommunerne ikke kan blive enige om en løsning, der kan redde økonomien i det nye anlæg.

Annonce

»Ingen fornuftig ejerkommune vil lade anlægget komme i nærheden af at gå konkurs, for så skal skatteborgerne betale. Kommunerne har jo garanteret for lånene til anlægget. Så jeg ved ikke, om advokatredegørelsen er noget drilleri«, siger Mogens Lønborg.

En ekspert i forvaltningsret kalder bestillingen af advokatredegørelsen for »usædvanlig«.

»Man sidder med en fornemmelse af, at der er en dagsorden, som vi ikke rigtig ved noget om. Man kan selvfølgelig altid få lavet en undersøgelse af, om nogen har gjort et eller andet forkert, men det er relativt usædvanligt, hvis man ikke har noget fornuftigt at have det i«, siger Steen Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Politiken har forgæves forsøgt at få de implicerede borgmestre til at forklare, hvorfor man ønsker at bruge penge på en redegørelse, der kun vil være aktuel, hvis de fem ejerkommuner lader ARC gå fallit.

Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), som leder arbejdet i de fem ejerkommuners krisegruppe, siger i en skriftlig kommentar:

»De økonomiske forudsætninger (...) har ændret sig. For at udvise rettidig omhu har en enig ejerkreds derfor besluttet at gennemføre et grundigt analysearbejde af forskellige fremtidsscenarier, herunder en klarlægning af den juridiske stilling, så vi fortsat kan sikre solid økonomisk grund under ARC. Indtil analyserne er gennemført, har jeg ikke flere kommentarer«.

Enigheden er dog ikke større, end at Tårnbys borgmester, Henrik Zimino (S), som er den eneste genganger fra ARC’s gamle bestyrelse, om advokatredegørelsen siger: »Den del af undersøgelsen er ikke nødvendig«. Han ønsker ikke at uddybe sin kritik, fordi analyserne stadig er i gang. Men allerede i august sagde han til Politiken, at han foretrækker en løsning, hvor man åbner for import af affald.

Flere andre danske forbrændingsanlæg importerer affald fra Storbritannien og Irland. Argumentet er, at det er en miljømæssigt bedre løsning at brænde det og udnytte energien, frem for at det ligger på lossepladser og udvikler drivhusgassen metan. Samme løsning peger miljøordfører for Socialdemokraterne i København Jakob Hougaard på.

Advokatredegørelsen og analysen af de tre løsningsmuligheder skal være klar til foråret.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce