SVÆRT. Det er ikke lige nemt at genanvende plastik fra de københavnske husholdninger. (Arkiv)
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

SVÆRT. Det er ikke lige nemt at genanvende plastik fra de københavnske husholdninger. (Arkiv)

Københavnerne sorterer plastik - men det er svært at genbruge

En fjerdedel af indholdet fra plastikcontainerne bliver brændt af i Sverige.

Grøn omstilling

Vores kylling kommer i det. Ligesom champignonerne og tomaterne ligger i bakker lavet af det.

Siden 2012 har Københavnerne haft mulighed for at sortere plastik i deres baggårde. En mulighed, de i stigende grad gør brug af.

De 263 tons sorteret plastik i 2013 var i 2015 steget til 970 tons, viser en opgørelse fra Teknik- og miljøforvaltningen. Det svarer til et sted mellem 6 og 9 procent af den samlede mængde plastik fra de københavnske husholdninger.

Men lige så længe, københavnerne har kunnet sortere plastik, er det blevet sendt til Tyskland, hvor 40 procent af mængderne ikke er blevet genanvendt optimalt, vurderer enhedschef i Teknik- og miljøforvaltningen, Merete Kristoffersen.

Omkring 20 procent er blevet brændt af, og yderligere 20 procent har tyskerne ikke kunne redegøre godt nok for.

Fra begyndelsen af 2016 er Københavnernes plastik derfor blevet sendt til Sverige i stedet for. Her har kommunen forhåbninger om, at 75 procent af plastikken kan blive genanvendt.

»Men der kan vi ikke helt nå op endnu«, vurderer enhedschef Merete Kristoffersen dog.

Nok har Københavns Kommune høje ambitioner om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, men Danmark har ikke et anlæg, der kan håndtere plastikken fra husholdningerne, som derfor sendes til genanvendelse i udlandet.

Når plastikken brændes af, udleder det CO2, fordi plastik er lavet af olie, og afbrænding af plastik modarbejder derfor Københavns mål om at være den grønne duksehovedstad.

Dakofa: Der vil altid være spild

Der er flere grunde til, at dele af indholdet fra plastikcontainerne ender på forbrændingen, forklarer direktør i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (Dakofa), Ole Morten Petersen:

»Der er to halvlege i den kamp. Den første er, hvordan affaldet bliver sorteret. Den anden er, hvor effektiv teknologien, man vælger til at behandle affaldsmængden, er«.

Genanvendelsesprocenten afhænger derfor både af, hvor robust teknologien på genanvendelsesanlægget er, og af, om københavnerne sorterer rigtigt og ikke smider forkerte typer affald i containeren til hård plast i deres baggård.

»Så der er flere fejlfaktorere. Det er der ikke noget odiøst i. Man kan ikke forvente, der er 100 procent succes. Men det gælder selvfølgelig om at finde nogle sorteringsløsninger og behandlingsteknologier, der kan sikre mest mulig genanvendelse«, siger Ole Morten Petersen.

Besværligt plastik

Når det kommer til teknologien i dag, er en af udfordringerne, at sorteringsanlægget scanner plastikken, men ikke kan læse det plastik, som er sort, hvorfor det ryger til forbrænding.

En anden udfordring er, at emballagen tit består af flere forskellige typer materiale, som ikke kan genanvendes sammen og derfor også bliver brændt. Mens en tredje udfordring er de ting, der ikke kan renses ordentligt, fordi de er umulige eller svære at skille ad, og derfor heller ikke kan genanvendes.

Ifølge chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø, Anders Christiansen, er plastik generelt svært at genanvende. Både fordi det er teknisk avanceret, og fordi det skal kunne betale sig økonomisk.

»Plastik er en af de fraktioner, der er en udfordring at sortere. Plast er rigtig mange forskellige ting, og det er tit sammensatte produkter. Forudsætningen for, at man meningsfyldt kan bringe plast tilbage i kredsløbet, er, at dem, der skal bruge den, får plast af en vis renhedsgrad og i en kontinuerlig mængde«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce