Annonce
Annonce
Klima

Flugten fra kul og olie vil gå meget hurtigere, end vi tror

Interview. Jeremy Leggett har rejst verden tynd for at overbevise investorer om, at kul og olie er fortid. Nu tror han på, at klimakampen kan vindes.

Annonce

Den dag i januar, da Jeremy Leggetts bog ’The winning of the Carbon War’ (’Sejren i kulstofkrigen’) udkom, noterede han på sin nyhedsblog, at der nu er flere ansatte i USA’s solenergibranche end inden for olie- og gasudvinding.

Den dag, dette interview finder sted, er nyheden, at efterspørgslen på olie vokser langsommere end ventet.

»Og det er jo interessant, i betragtning af at priserne er i bund. Men vent bare, om få dage kommer BP’s årlige energirapport, og den vil helt sikkert gentage, at olieforbruget vil vokse og vokse de kommende årtier, så vi bliver nødt til at tillade dem at investere flere penge i nye boringer, uanset om de koger planeten«, siger den passionerede tidligere oliegeolog, som i dag rejser verden tynd med sit budskab om, at olie, gas og kul hører fortiden til.

I oliebranchen træffes de fleste beslutninger af mænd på vej mod pensionsalderen, som bliver ved med at gentage, at der vil være brug for olie i mange år endnu. Lad være med at tro på dem

Den historie er han ganske vist ikke alene om gerne at ville overbevise om. Men hans argumenter handler om andet og mere end smeltende isbjerge og små stillehavsøer, der opsluges af bølgerne.

LÆS OGSÅOliekollaps kapper 16 milliarder kroner af Dongs værdi

De handler om penge. Jeremy Leggett har i årevis advaret store institutionelle investorer om, at milliardinvesteringer i olie og gas udgør en ’boble’, der når som helst kan briste og vise sig lige så uholdbar som de berygtede subprimeboliglån, der i sin tid udløste finanskrisen.

Olie og gas er nemlig fortidens energikilder og skal blive liggende i jorden, hvis vi ønsker at redde kloden. Et budskab, det unægtelig var svært at sælge i de år, hvor priserne bare steg og steg, og industrien kastede milliarder ind i efterforskning og prøveboringer selv i de mest utilgængelige egne på kloden.

»Nu er der en pensionist, der har været Shell-medarbejder i 35 år, der skriver på min blog, at han vil foreslå sin pensionsfond at skille sig af med sine olieaktier og anbringe pengene i vedvarende energi«, konstaterer han med tilfredshed.

Dagbog om klimakrigen

Jeremy Leggett har de sidste 2-3 år rejst verden tynd på vegne af finanstænketanken Carbon Tracker, som han har stiftet, for at holde møder med mineselskaber, olieselskaber, investeringsbanker og finanseksperter. Det fortæller han om i en slags dagbog fra det, han kalder »the carbon war« – kulstofkrigen.

Jeremy Leggett

Blå Bog

Født i 1954 og uddannet i geologi fra Oxford Universitet. Har bl.a. arbejdet for Shell og BP.

Forfatter til ’The Energy of Nations’, ’The Carbon War’, ’Half Gone’ og nu ’The Winning of the Carbon War’.

Har grundlagt virksomhederne SolarCentury, som sælger solcelleanlæg, og SolarAid, som er Afrikas største forhandler af solcellelamper.

Formand og medgrundlægger af finanstænketanken Carbon Tracker.

'The Winning of the Carbon War' can købes eller downloades gratis som e-bog via dette link

I London er det vicepræsidenten for Bank of England, i Genève mødes han med World Economic Forum, i Sydkorea er han til World Energy Congress med bl.a. det saudiske olieselskab Aramco, i Oslo mødes han med analytikere fra den norske Oljefonden. I Amsterdam med den hollandske olieindustri og i New York med oliemagnaten John D. Rockefellers Rockefeller Foundation, som – ironisk nok – var blandt de første til at finansiere Carbon Tracker.

Efter at oliepriserne er kollapset, kan alle pludselig se, at olieinvesteringer er i højrisikozonen for enorme tab.

LÆS OGSÅMærsks olieforretning er 17 milliarder mindre værd

Olieselskaberne bløder på bundlinjen og nedskriver værdier for milliarder.

Aktiekurserne dykker. Kulaktierne har længe været sendt helt i bund på de globale markeder. Jeremy Leggett forudså det bare før de andre.

»Så er der selvfølgelig altid dem, der siger, at nu er kulaktierne billige, så hvis vi køber nu, kan vi tjene penge, når de stiger igen. Jeg siger held og lykke. Kul er dødsdømt, det er en strukturel nedtur. Efterspørgslen falder i Kina nu, det havde ingen set komme. Så siger man, at Indien vil bruge mere kul – lad os nu se«.

Olien er, i hvert fald lige nu, en næsten lige så elendig investering som kul. Milliarder af dollars, der er blevet investeret i svimlende dyre projekter i Arktis og andre vanskeligt tilgængelige lokaliteter, må allerede anses for tabt.

Kul er dødsdømt, det er en strukturel nedtur. Efterspørgslen falder i Kina nu, det havde ingen set komme. Så siger man, at Indien vil bruge mere kul ? lad os nu se

Selv hvis olieprisen retter sig op igen, vil det koste dyrt at hive mange af de skrinlagte projekter op af mølposen.

Mange vendepunkter

Imens buldrer den vedvarende energi frem med tocifrede vækstrater og faldende omkostninger og ligner pludselig en langt mere fremtidssikret forretning end olien.

LÆS OGSÅDong skal bygge verdens største havmøllepark

Danmarks egen energigigant Dong har nedskrevet sin olieforretning med 16 milliarder, men er på vej til at bygge verdens største havvindmøllepark.

Kan du tidsfæste bestemte begivenheder, som efter din mening viste, at vendepunktet var passeret?

»Det er snarere et utal af små begivenheder og udviklinger, som udgør den samlede fortælling. Men ja, hvis jeg skal pege på én begivenhed, var det den dag, Bank of England (den britiske nationalbank, red.) besluttede, at de ville kulegrave risikoen ved investeringer i fossile brændstoffer – noget, de klart havde afvist et år tidligere«.

Har olie- og finanseksperterne rystet på hovedet af dig gennem årene, og er de nu omsider begyndt at tage dine argumenter alvorligt?

»Både-og. Jeg har arbejdet 11 år i olie- og gasindustrien, og jeg har aldrig nedgjort mine tidligere kolleger eller ladet følelserne styre argumenterne. Og de har altid vidst, at de kunne stole på mig, hvis de ønskede en fortrolig samtale. Men der er ingen tvivl om, at disse argumenter bliver accepteret af stadig flere, selv om der altid er en lille hård kerne, der aldrig lader sig overbevise«.

Klimaaftalen indeholder potentialet for en vej til genfødsel, men intet er uundgåeligt. Vi har ikke vundet endnu.

En anden begivenhed, du fremhæver i din bog, er VW-skandalen. Hvad mener du, man kan lære af den?

»Den viser, at virksomheder, der går galt i byen på det her felt, kan være truet på deres eksistens. Det er langtfra givet, at Volkswagen vil overleve alle de erstatningssager, der regner ned over dem. Og de er ikke alene – mens Californien sagsøger VW, anlægger New York City sag mod Exxon Mobil for at have fortiet klimatruslen«.

LÆS OGSÅForskere: VW-svindel koster 45.000 sunde leveår

Du beskriver klimaaftalen i Paris som noget nær et genfødselsøjeblik for menneskeheden. Hvorfor det?

»Først og fremmest er min begejstring betinget. Klimaaftalen indeholder potentialet for en vej til genfødsel, men intet er uundgåeligt. Vi har ikke vundet endnu. Men aftalen er enormt betydningsfuld af flere grunde«:

»Fordi det, der står på spil, er så enormt – som minimum et sundt miljø, og måske hele artens fremtid, det bliver ikke større. Men også, fordi aftalen er så kolossalt omfattende: Hver eneste selvstændige nation på Jorden, selv nogle, som er i krig med hinanden, er omfattet, fordi alt, hvad vi mennesker finder på, kan være ligegyldigt, hvis vi ikke løser klimaproblemet. Og rækkevidden, fordi aftalen har tænder, især i kraft af den mekanisme, der strammer målene over tid, og som er juridisk bindende«.

Men som dog stadig afhænger af landenes vilje til at øge deres mål ...

»Javist, men det viser dog, at landene har valgt at sætte sig selv under pres. Og det hele styrkes kolossalt af de mangfoldige signaler fra store virksomheder, fra investorer og fra civilsamfundet, som kræver handling fra regeringerne«.

Det store gennembrud

Hele den internationale bevægelse, som betegnes divestment, og som handler om at trække investeringer ud af kul-, olie- og gassektoren, har fået enorm vind i sejlene det seneste års tid. København har netop meddelt sin tilslutning til bevægelsen. Andre store byer, pensionsfonde, professionelle investorer, universiteter og trossamfund har tilsluttet sig. Bølgen vokser dag for dag.

Leggett er overbevist om, at væksten i sol, vind, lagringsteknologi og ’tingenes internet’ tilsammen vil skabe et globalt gennembrud på energimarkedet, som vil gøre kul og olie forældet.

LÆS OGSÅOlienorge har været for ivrig: Nu gør det ondt

»Det vil gå meget hurtigere, end nogen kan forestille sig. Apple vil masseproducere soldrevne biler, som hver udgør et lille kraftværk. Google hyrer legioner af de kvikkeste unge mennesker i verden, hvad kan de ikke finde på?«.

»I oliebranchen træffes de fleste beslutninger af mænd på vej mod pensionsalderen, som bliver ved med at gentage, at der vil være brug for olie i mange år endnu. Lad være med at tro på dem«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

De globale oliemarkeder nærmer sig panik - ingen kender bunden for prisen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce