Boykot? Røg strømmer op fra et kraftværk i det nordlige Kina. En global bevægelse vil ramme den fossile energi fra kul, olie og gas ved at nægte at investere i selskaberne bag. Københavns Kommune overvejer nu at tilslutte sig boykotten, men det giver heftige diskussioner.

Boykot? Røg strømmer op fra et kraftværk i det nordlige Kina. En global bevægelse vil ramme den fossile energi fra kul, olie og gas ved at nægte at investere i selskaberne bag. Københavns Kommune overvejer nu at tilslutte sig boykotten, men det giver heftige diskussioner.

Klima

V raser over »latterligt« klimatiltag i København

København er tættere på at tilslutte sig en global boykot af fossile aktier.

Klima

Et vigtigt grønt initiativ, der kan markere København som en af foregangsbyerne inden for klimapolitik, mener Enhedslisten.

En formålsløs og tåbelig markering, der kan ramme klimapolitikken som en boomerang, mener Venstre.

Det var markante holdninger, der kom til udtryk, da Københavns Borgerrepræsentation torsdag ændrede kurs i et principielt klimapolitisk spørgsmål: Kan man både være grøn duks i hjembyen og samtidig eje aktier i kul- og olieselskaber?

LÆS ARTIKEL

For første gang er et flertal indstillet på at sige nej. Efter pres fra Enhedslisten og SF er Socialdemokraterne gået med til at bede kommunens økonomifolk om at undersøge, hvad der skal til, for at man kan tilslutte sig en voksende global boykotkampagne, der prøver at ramme fossile energiselskaber på pengepungen. Kommunen har mindre aktieposter i blandt andet russiske Gasprom.

Venstre: Det er symbolpolitik

Men det er en fejl at tro, at kommunal »symbolpolitik« kan påvirke selskaberne, mener Jens-Kristian Lütken (V).

Det er udelukkende for at pudse den grønne glorie, at det her forslag fremsættes

»Det er jo direkte latterligt at forestille sig, at Gasprom skulle stoppe med at udvinde gas, fordi København har besluttet at sælge sin ubetydelige beholdning af aktier i selskabet. Det er udelukkende for at pudse den grønne glorie, at det her forslag fremsættes«, siger han.

Han mener også, at det rammer skævt: Olieselskaber som BP, Eni og Total er også pionerer inden for grøn energi.

Enhedslisten: Et vigtigt skridt

Gruppeformand Rikke Lauritzen fra Enhedslisten mener derimod, at det er en vigtig markering.

Der er masser af andre brancher, man kan investere i i stedet

»Det her er et ikke et lille skridt, men et ret stort skridt«, siger hun og affejer også en anden protest: At det kan koste kommunens skatteborgere penge, hvis man skiller sig af med olie-, gas- og kulaktier: »Der er masser af andre brancher, man kan investere i i stedet«.

Der er ikke sat dato på, hvor lang tid kommunens økonomiafdeling har fået til at granske området.

LÆS ARTIKEL

I Norden har Roskilde, Oslo og Uppsala vedtaget en boykot inden for de seneste seks uger.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Adam Hannestad, Klima, 2050 eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce