MODSTAND. Skovakvitister i Cambodja gør fredeligt oprør mod ulovlig tømmerhugst og skovrydning. To repræsentanter for aktivistgruppen gæster i disse dage COP21 for at modtage hæderspris for deres indsats.
Foto: Allan Michaud

MODSTAND. Skovakvitister i Cambodja gør fredeligt oprør mod ulovlig tømmerhugst og skovrydning. To repræsentanter for aktivistgruppen gæster i disse dage COP21 for at modtage hæderspris for deres indsats.

Skovaktivister til klimatopmøde: »Næsten alle de kostbare træer er væk«

Når man er vant til at se stort på dødstrusler, lader man sig ikke dupere af en global klimakonference. Næh, man stiller krav, i hvert fald hvis man er skovaktivist fra Cambodja.

Klima

Hoenu Sopheap har kun tilbragt få timer ved COP21, og han har endnu ikke rigtig fået talt med nogen. Men han er ikke tvivl om, hvad der foregår:

»Alle statslederne har været her, også vores konge, for at tale om klimaændringer. Og skovfældning er en del af årsagen. Jeg håber, at de tager hjem og arbejder sammen med de oprindelige folk, som lever i og omkring skovene og hjælper dem til at beskytte skovene«, siger han i et bestemt tonefald.

SE OGSÅ

25-årige Phon Sopheak ved siden af ham nikker. Det er hun helt enig i, siger hun.

De to cambodjanere er repræsentanter for Prey Lang Community Network, et samarbejde mellem samfund i fire regioner omkring Cambodjas største skov, Prey Lang.

De er i Paris for at modtage The Equator Prize, som uddeles af FN’s udviklingsprogram til lokalsamfund og oprindelige folk, som kæmper for naturbeskyttelse og mod klimaændringer.

Kamp mod ulovlig skovrydning

Konkret kæmper Hoenu Sopheap og Phon Sopheak og alle de andre i Prey Lang Community Network for at bremse den ulovlige tømmerhugst, men også nogle af de på papiret lovlige aktiviteter i Prey Lang-skoven i Cambodja.

En kamp, hvor de kun bruger fredelige midler, selv om de har været udsat for dødstrusler og møder lige så meget modstand fra myndighederne som fra de firmaer, der gerne vil rydde skov og plante gummitræer i stedet for.

Ødelæggelsen af Prey Lang, som i udgangspunktet var omkring 6.000 kvadratkilometer, og som er den sidste store oprindelige skov af den art i regionen, tog for alvor fart i 1996.

I 2000 begyndte Kuyfolket, som bor i landsbyer omkring skoven, og som i udstrakt grad lever af den, at gå til modstand.

Bøjer sig for gruppepres

Målet var blandt andet de mange enkeltpersoner, som fælder træer illegalt i skoven.

»Vi går hen til dem og konfiskerer deres udstyr og får dem til at skrive under på, at de ikke vil fælde illegalt mere«, forklarer Hoenu Sopheap først, som om det er den enkleste sag i verden.

Og det gør de bare uden videre?

De to aktivister smiler. Og Hoenu Sopheap forklarer, at aktivisterne patruljerer i store grupper. Når tømmerhuggerne hører, at de nærmer sig, stikker de som oftest af. Og ellers bøjer de sig for overmagten.

SE OGSÅ

De har også forsøgt at blokere for de store maskiner, som firmaerne anvender. Men her finder de som regel vejen spærret af de lokale myndigheder.

Og så er vi fremme ved hovedproblemet: Kuyfolkets rettigheder til skoven anerkendes ikke af Cambodjas regering.

Den uddeler koncessioner til dele af skoven til forskellige firmaer, som så rydder dem og bruger jorden til gummitræer eller landbrug.

Myndighederne hjælper ikke

Over en tredjedel af Prey Lang er uddelt som koncessioner, og rydningen skrider frem i hastigt tempo.

»Næsten alle de store, kostbare træer er væk i hele skoven«, siger Hoenu Sopheap.

Og da lokale embedsmænd ofte er involveret i virksomhederne, er de ikke interesseret i at få sat en stopper for skovrydningen.

Det er heller ikke nemt at råbe de centrale myndigheder op. Aktivisterne fra Prey Lang Community Network har ved flere lejligheder forsøgt at overdrage konfiskerede motorsave til myndighedspersoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg var der, da de forsøgte at overrække en motorsav til en embedsmand i premierministerens kontor. Han truede dem og spurgte: Hvor har I den sav fra? I kan have hugget den og så forsøge at lægge skylden på de illegale skovhuggere«, siger Som Chanmony, der fungerer som tolk under interviewet, og som arbejder for Peace Bridges Organization, der i lighed med Danmission og Danida støtter aktivisterne.

Trusler og fremskridt

For tre år siden blev en miljøaktivist skudt og dræbt i hovedstaden Pnomh Penh. Siden har folk i Prey Lang-netværket af og til fået at vide »Se, hvordan det gik med ham. Det kan også ske for jer«.

De er også blevet truet med, at de bliver skudt, næste gang de viser sig i skoven. Eller at deres huse vil blive brændt ned.

Men kampen fortsætter. Nyeste våben er en app, som er udviklet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet. Den kan bruges til at dokumentere både illegale aktiviteter og skovens rige biodiversitet. Den sender direkte til nettet – når der ind imellem er forbindelse.

Der sker dog små fremskridt. De lokale myndigheder er holdt op med at true aktivisterne, når de drager på deres månedlige patruljer.

The Equator Prize er på 10.000 dollar. De skal blandt andet bruges til at styrke patruljeringen i Prey Lang.

Hvad håber de to aktivister på? Phon Sopheak tænker sig om, så kommer svaret: Hun kunne godt tænke sig, at regeringen kom ud og så på ødelæggelserne af skoven og begyndte at genskabe den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce