Pengeregn. USA fordobler sit bidrag til verdens fattigste lande, meddeler udenrigsminister John Kerry i Paris. Danmark skærer ned.
Foto: Mandel Ngan/AP

Pengeregn. USA fordobler sit bidrag til verdens fattigste lande, meddeler udenrigsminister John Kerry i Paris. Danmark skærer ned.

Klima

Klimamilliarderne ruller - men ikke fra Danmark

Det danske pengebidrag til at redde klimaet burde være på 2,7 milliarder kroner, hvis vi skal yde vores andel. I år giver vi 1,1 milliard og næste år endnu mindre.

Klima

Knap 3 milliarder danske kroner mere om året har USA’s udenrigsminister, John Kerry, med til Paris.

Pengene fordobler USA’s bidrag til de fattigste landes klimatilpasning. Og hans bidrag er langtfra det eneste. Lige fra dag 1 på klimatopmødet i Paris er millioner og milliarder rullet i en lind strøm.

»Spørgsmålet om klimapengene er afgørende for at nå en aftale i Paris«, siger klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.

»Hvis ulandene ikke stoler på, at der kommer støtte, kommer de ikke til at skrive under på en aftale, hvor de forventes at tage en stor del af ansvaret«, siger han.

Vækker bekymring

Tirsdag gav EU, Sverige og G7 i fællesskab tilsagn om 75 milliarder kroner til et gigantisk projekt for vedvarende energi i de afrikanske lande. Og samme dag lovede Norge at fordoble sit bidrag på 1,7 milliarder kroner til FN’s ’grønne klimafond’ inden 2020.

De udviklede lande har sammen forpligtet sig til at give 680 milliarder kroner til klimahjælp i 2020, og at nå op på det beløb kræver, at alle yder deres andel.

Den grønne realisme er blevet til en sort ansvarsflugt, hvor vi sender regningen videre til de fattigste lande

Derfor vækker det ekstra stor bekymring hos danske ngo’er, at Danmark skærer hårdt i klimabistanden både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft. I 2014 gav Danmark cirka 1,5 milliarder kroner i klimabistand.

I år er beløbet allerede faldet til 1,1 milliard, og med regeringens nedskæringer vil bidraget komme et stykke under 1 milliard. Ifølge beregninger fra udviklingsorganisationen Care giver vore nabolande Norge og Sverige 2-5 gange mere per indbygger til klimabistand.

»Sammenligner man, er det tydeligt, at regeringen ikke løfter sin del af ansvaret. Den grønne realisme er blevet til en sort ansvarsflugt, hvor vi sender regningen videre til de fattigste lande«, siger politisk koordinator i Care Alexander Ege.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp burde Danmark give 2,7 milliarder kroner årligt i klimabistand, hvis vi skulle yde vores andel af de 680 milliarder kroner i 2020. Beregningen bygger på samme fordelingsnøgle, som EU anvender ud fra en vægtning af landenes bnp og udledning af drivhusgasser.

Regeringen venter på analyse

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) anerkender ikke regnestykket.

»Det er deres bud«, siger han om de 2,7 milliarder. »Der er ikke lavet en byrdefordelingsnøgle«.

Lige nu er det endda uvist, om den klimapulje, som regeringen har skåret ned fra 500 millioner i 2013 til 270 millioner i 2016, vil blive tilført nye penge i 2017-18.

»Nej, vi har ikke sat noget af fremadrettet«, bekræfter Kristian Jensen og forklarer, at regeringen venter på Peter Taksøe-Jensens analyse af dansk udenrigspolitik, før den kan lægge sig fast på de danske bidrag til klimabistanden.

»Men det er utænkeligt, at analysen ikke vil adressere, at der er en klimaudfordring«, siger Kristian Jensen. Han henviser dog også til de store udgifter, Danmark har ved at modtage flygtninge, som en forklaring på, at klimastøtte og den øvrige udviklingshjælp er blevet skåret ned.

I Folkekirkens Nødhjælp har de svært ved at forstå logikken.

»Uden støtte vil ulandenes udslip øges, hvilket bidrager til klimaforandringer også i de rige lande, og uden hjælp til tilpasning bliver stadig flere mennesker nødt til at migrere eller flygte«, siger Mattias Söderberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce