Foto: Michel Euler/AP
Klima

Klimaet handler også om menneskeret

Menneskerettigheder er røget langt ned på listen af emner i udkastet til en klimaaftale. Mødet i Paris ventes at slutte i dag.

Klima

Det er fint nok, at der står en kæmpe isbjørn og kigger på os«, siger John Knox, som er FN’s rapportør for menneskerettigheder og miljø, med henvisning til Greenpeaces enorme isbjørnefigur, som de sidste par dage har huseret i konferencecentret Le Bourget.

»Men det her handler ikke kun om isbjørne på isflager, men om hele menneskeheden. Selve forskellen på 2 og 1,5 grader er et seriøst menneskeretsproblem – det handler meget konkret om folks muligheder for at nyde deres mest basale rettigheder til mad, til vand og til livet selv«, siger han.

Der er i ngo-miljøet stor ærgrelse og undren over, at et helt afsnit om menneskerettigheder, indfødte folk og kvinder under de sidste dages forhandlinger er røget ud af selve aftaleteksten og henvist til de indledende bemærkninger. Der er det mindre bindende.

Selv om vi ikke kender det endelige udkast til en klimaaftale endnu, står det klart, at der er en del emner, som er blevet kraftigt neddroslet eller helt er forsvundet i slutspurten.

De mange projekter for vedvarende energi, som kommer rundt om i verden, skal også indregne menneskerettigheder

I forsøget på at opnå enighed om de helt centrale emner bliver andre spørgsmål ganske enkelt skubbet til side, hvis der ikke er enighed om dem.

»Jeg tror, det franske formandskab træffer nogle hårde valg, men jeg vil ikke sige, at de sælger ud«, siger Alastair Graham fra Humane Society International, som har været med til at forhandle aftaler om skov og klima.

Ngo’erne frygter, at pæne ord dermed har erstattet forpligtelser i forhold til de svageste grupper.

For ikke alene er klimaforandringer en trussel mod de mest sårbare og udsatte dele af menneskeheden – de fattige, øboerne, de oprindelige folk, kvinder og børn. Også nogle af de løsninger, der foreslås på klimaproblemet kan potentielt udgøre trusler og overgreb mod de selv samme grupper.

»De mange projekter for vedvarende energi, som kommer rundt om i verden, skal også indregne menneskerettigheder«, siger han og taler om beboere, der ikke bliver spurgt, før de tvangsflyttes for at give plads til vindmølleparker, dæmninger eller store skovprojekter.

De mest kritiske ngo’er frygter, at store skovprojekter, som skal opsuge CO2, vil blive vedtaget hen over hovedet på de lokale befolkninger, som kan blive fordrevet fra deres leveområder.

Omvendt vil klimaet nyde fordel af at for eksempel oprindelige folks rettigheder anerkendes, fordi stribevis af rapporter har dokumenteret, at skov bevares bedst, der hvor udnyttelsen af den styres af de mennesker, der bor i eller lige omkring den.

Skibe og fly slipper – igen

Et andet emne, som er forsvundet fra udkastet, er formuleringer om, at udslippet fra skibs- og flytrafik skal sænkes. Det er for øjeblikket helt ureguleret og i hastig stigning. Udslippet fra skibsfart udgør 2,2 procent af de globale udslip, og det ventes at stige 50-250 procent frem til 2050.

Sagen har været en prioritet for både EU og Danmark, hvis skibsfart har vist, at det er muligt at skære i brændstofforbrug og udledninger og oven i købet tjene penge på det. Men der har kun været opbakning fra få lande.

Et af de helt store uløste emner i forhandlingerne er stadig penge til de fattige landes klimaindsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De rige lande lovede ved COP15 i København, at der i 2020 ville være 100 milliarder dollars om året til rådighed fra offentlige og private kilder som bistand, lån og investeringer.

Udviklingslandene ønsker at få sikkerhed for, at beløbet vil stige efter 2020 – alle beregninger viser, at behovet for at finansiere grøn omstilling og klimatilpasning vil være enormt. De ’gamle’ rige lande ønsker omvendt at få kredsen af donorlande udvidet med nogle af de ’udviklingslande’, som allerede er meget velstående, som Singapore og de arabiske oliestater samt Kina og andre vækstøkonomier.

De pågældende lande kæmper voldsomt imod, at deres eventuelle bidrag omtales i andet end meget uforpligtende vendinger.

De har fået deres vilje i det seneste udkast til en ny klimaaftale. Det fastslår samtidig, at 100 milliarder dollars om året vil være minimum efter 2020, men hvis det sidste skal med, skal ordlyden om bidrag fra andre end de ’gamle’ rige lande formentlig strammes.

Frankrig fremlægger her til morgen et nyt udkast til aftale og har bebudet, at mødet, som skulle være sluttet i går, vil slutte i eftermiddag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce