Eksemplarisk. »Se bare, den smukke park ligger og stråler som en grøn juvel i decembersolen. Her er søer, her er kanaler til at opsamle regnvand, her er løbestier og skateboardbane og hele syv legepladser til børn og voksne. Her er dejligt!« skriver Politikens journalist om den franske nye bydel Clichy-Batignolles.
Foto: Dorrit Saietz

Eksemplarisk. »Se bare, den smukke park ligger og stråler som en grøn juvel i decembersolen. Her er søer, her er kanaler til at opsamle regnvand, her er løbestier og skateboardbane og hele syv legepladser til børn og voksne. Her er dejligt!« skriver Politikens journalist om den franske nye bydel Clichy-Batignolles.

Klima

Ørestad, gå hjem. Paris har opskriften på den bæredygtige by

København elsker at fremhæve sig selv som grøn og bæredygtig. Men Paris kan også.

Klima

Ganske få kilometer nordvest for Champs Elysees og Louvre, lå engang et stort område med nedlagte jernbaneskinner og forladte lagerhaller.

I dag ligger her en kæmpe park omgivet af nye lejlighedsbyggerier med grønne planter på væggene og solceller på tagene. En ny klimavenlig bydel, som Paris-regionens erhvervskontor gerne vil vise frem i anledning af, at byen er vært for det store klimatopmøde.

»Parken virker som et naturligt aircondition-anlæg for hele bydelen«, fortæller vores guide.

»Den modvirker den opvarmning, som opstår i byområder, den såkaldte ’urban island-effekt’«, siger hun videre.

Den nye bydel Clichy-Batignolles skal være grøn, co2-neutral og klimavenlig på alle tænkelige måder. Og så skal her være plads til 7.500 indbyggere i alle aldre og samfundsklasser, fortæller vores guide til de cirka 50 udenlandske erhvervsfolk, som er taget med herud – forretningsfolk, som er kommet til byen i anledning af det store klimatopmøde, men som også gerne vil høre hvad nyt, der sker inden for fransk miljøteknologi og grønt byggeri.

Parken samler alle

Det vindende arkitektforslag sejrede især på ideen om at sætte hele ti hektarer af det 54 hektarer store område af til en kæmpe park. Der er stor tørst efter grønne områder i Paris, som er en af verdens tættest befolkede storbyer, og parken ville blive det samlingspunkt, som kunne forene den ny bydel med de omgivende kvarterer, som svinger mellem ’fine’ områder, med klassiske herskabslejligheder i den kendte haussmannske stil, og nedslidte arbejderkvarterer.

»Hele ideen er at skabe bedre forbindelser mellem forstæderne og selve Paris og gøre byen mere sammenhængende«, forklarer guiden videre.

København bygger også nye boligområder. Men flytter man ud i Teglholmen eller det ny Århusgadekvarter i Nordhavn, skal man have modet til at leve i årevis omgivet af byggerod. Man skal regne med, at der går år, før børnehaver og skoler er klar til de nye indbyggere. Og i heldigste fald er der en enkelt buslinje, som kører hver halve time, for metroen åbner først om 5 år.

Ikke en vindomsust ørken

I Paris gør de det lidt anderledes.

»Her startede vi med at gøre parken færdig, fordi vi vidste, den ville gøre det attraktivt at flytte ind i kvarteret«, forklarer vores guide.

Og se bare, den smukke park ligger og stråler som en grøn juvel i decembersolen. Her er søer, her er kanaler til at opsamle regnvand, her er løbestier og skateboardbane og hele syv legepladser til børn og voksne. Her er dejligt!

Bydelen er ikke en ørken af vindomsuste betonklodser midt i et mennesketomt landskab, som man kan opleve det i den københavnske Ørestad. Her er masser af mennesker denne hverdagsformiddag, selv om hele den sydlige side af parken stadig er en byggeplads med kraner og cementfabrik.

På nordsiden stod de første lejligheder klar i 2012, og 2.500 indbyggere er allerede flyttet ind.

Og sandelig om grundetagen i den ene bygning ikke er en grundskole og en børnehave! Med grønne planer på væggene og med kollegieværelser til de unge studerende i overetagerne.

»Vi har lagt meget vægt på, at der skal være en blandet beboersammensætning. 50 procent af lejlighederne er socialt boligbyggeri, og resten er en blanding af ejer- og lejerboliger. Der er både ældreboliger og studenterhybler blandet med familieboliger«, fortæller guiden videre.

Én ejendom kombinerer således et plejehjem med familieboliger, og flere ejendomme består af en blanding af socialt boligbyggeri og ejerlejligheder.

I den nordlige ende af bydelen skal der være et domhus, og der er allerede åbnet en biograf og en afdeling af det verdenskendte Odeonteater, så også kulturen er der sørget for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Affaldet suges under jorden

Alle områdets tage skal enten beklædes med solceller eller med grønne planter – på nogle af de offentlige bygninger kommer der taghaver med rigtige træer.

To metrostationer, bycykler og elektriske delebiler betjener bydelen med miljøvenlig trafik. Energien kommer blandt andet fra jordvarme.

Ørestad, gå hjem. Paris har opskriften på den bæredygtige by

Og affaldet vil ikke blive hentet af larmende, dieselosende skraldebiler. Det smider man bare ned i to skakter – en til genbrugsmaterialer og en til almindeligt skrald - som er forbundet under jorden af et fem kilometer langt rørsystem. Et stærkt vacuumsug siger sluuurp – og skraldet lander på genbrugscentralen, hvor det finsorteres og køres væk.

Husene vender så vidt muligt ud mod den grønne park, altanerne er skærmet for den værste sommersol, træerne er grønne, og de små fælles nyttehaver er fulde af blomster… børnene leger og bedsteforældre slikker sol på bænkene.

Ørestad, gå hjem. Paris har opskriften på den bæredygtige by.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce