Solceller og vindmøller leverer mere energi end aftalt. En øjenåbner for alle, mener minister.
Foto: Jacob Ehrbahn

Solceller og vindmøller leverer mere energi end aftalt. En øjenåbner for alle, mener minister.

Klima

Den grønne energi fra sol og vind vokser hurtigere end aftalt

Der er opsat langt mere sol- og landvindkraft, end politikerne besluttede i energiaftalen fra 2012, viser tal.

Klima

Danmarks udbygning af grøn energi i form af vindmøller på land og solceller sker i et højere tempo, end det var forventet i energiaftalen fra 2012.

Det viser en ny opgørelse fra Energi- og Klimaministeriet.

Energiaftalen løber frem til 2020 og blev vedtaget af et bredt politisk flertal, da Martin Lidegaard (R) var energi- og klimaminister.

I aftalen forventes en nettoudbygning med landvind på 500 megawatt (MW) i hele perioden. Sidst i november 2017 var der netto opstillet 924 MW siden 2012.

Det tal ventes at vokse til mere end 1250 MW landvindmøller frem mod 2020, viser ministeriets opgørelse. Den er udarbejdet efter ønske fra Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker.

Også for solceller går udviklingen noget hurtigere end forudsat i 2012. Den oprindelige ramme var sat til 500 MW og blev senere hævet til 918 MW frem mod 2020.

Minister: En øjenåbner

I dag er der installeret over 860 MW solceller og givet tilsagn om yderligere cirka 100 MW, oplyser energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

»Vi kan konstatere, at den grønne omstilling samlet set går over al forventning. Andelen af landbaseret vindkraft er meget, meget større end forventningen«, siger han til Ritzau.

Og det er ikke blot vurderinger - det er vindmøller, der står og snurrer, tilføjer Lilleholt.

»For mig at se er det en øjenåbner i forhold til det billede, som nogle forsøger at tegne af, at det går rigtig skidt med den grønne omstilling«.

Men du må vel dele en stor del af æren med dine ministerforgængere?

»Jeg deler æren med alle dem, der har været med i energiaftalen. Dette er resultatet af et langt, sejt træk og et godt og solidt bredt samarbejde i Folketinget«, siger Lars Christian Lilleholt.

Mikkel Dencker er også tilfreds.

»Især venstrefløjen kører meget med en fortælling om, at regeringen og Dansk Folkeparti prøver at bremse den grønne omstilling ved at lægge hindringer i vejen«, siger han.

De tal, der nu er på bordet, peger på, at kritikken ikke er berettiget, mener Dencker.

»Teknologiudviklingen har givet meget mere grøn energi for pengene. Ude i horisonten kan vi se, at grøn energi på et tidspunkt slet ikke behøver støtte mere«, siger han.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce