Klima. Selvom 2015 var det varmeste år nogensinde observeret, vil vi i Dnamark stadig kunne opleve isvinter. Her et billede fra København tidligere i januar.
Foto: Miriam Dalsgaard

Klima. Selvom 2015 var det varmeste år nogensinde observeret, vil vi i Dnamark stadig kunne opleve isvinter. Her et billede fra København tidligere i januar.

Klima

Klima: Bølge af køligt vejr ændrer ikke på global opvarmning

Januar har budt på kuldebølge og snestorme, mens 2015 slog global varmerekord. Hvordan hænger det sammen?

Klima

Amerikanere graver sig fri af meterhøje snedriver, og en kuldebølge får store dele af Asien til at klapre tænder. Hvordan hænger det sammen med, at 2015 netop er erklæret som det varmeste år nogensinde?

»Det korte svar er, at der er forskel på klimaet og vejret«, siger Martin Stendel, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske institut (DMI).

Der er med andre ord tale om naturlige variationer, hvor det en gang imellem stadig bliver rigtig koldt, selv om verden som helhed bliver varmere.

Kuldebølgen, der lige nu rammer Asien, er således usædvanlig, men ikke ekstrem, forklarer han.

»Det er en helt normal situation, at der kommer forholdsvis kold luft til den østlige del af Kina om vinteren. Der ligger et kuldehøjtryksområde over Sibirien med kernen i et område nær grænsen til Kina. Her bevæger vinden sig med uret og blæser derfor nordøstfra ind over Kina – og en gang imellem kommer den luft lidt længere sydpå, end den plejer«, forklarer han.

Debat om klimaet i USA

I USA har de store snestorme, som har ramt Østkysten, fået medierne til endnu en gang at diskutere, om den globale opvarmning nu er afblæst. Det sker, kort efter at meteorologerne opgjorde 2015 til det varmeste år, der nogensinde er målt, med 0,9 grader over det globale gennemsnit for det 20. århundrede.

Flere amerikanske medier og hjemmesider har travlt med at forklare, at snestormene netop beviser den globale opvarmning.

Klima er det, du forventer i gennemsnit, mens vejret er det, du får

Michael E. Mann, som er professor i meteorologi ved Penn State-universitetets Earth System Science Center, siger til netavisen Climate Progress:

Annonce

»Der er forskning, som antyder, at klimaforandringerne vil føre til flere af disse intense snestormsfremkaldende nordøstenstorme af præcis samme årsag, som forårsager denne massive storm: usædvanlig varme havtemperaturer på Atlanterhavet ud for Virginias kyst«, siger han. Kombinationen af ekstra fugt i luften, som møder kolde luftstrømme fra Arktis, udløser »enorme mængder af energi og fugt og monstrøse snefald«, som dem, der netop har ramt i USA, siger han.

Martin Stendel fra DMI er inde på de samme tanker. Den globale opvarmning har fået havtemperaturerne til at stige gennem de senere år. Meget store energimængder er lagret i oceanerne.

»Det gælder også Atlanterhavet, som bortset fra lige sydøst for Grønland er mere end 1 grad varmere end normalt. Ud for USA’s østkyst er det faktisk mere end 2 grader. Det er kæmpestore temperaturafvigelser«.

Samtidig er det ganske koldt på den amerikanske østkyst, hvilket ikke er usædvanligt.

»I USA er det normalt, at det kan blive koldt langs østkysten en gang imellem. For selv om Washington ligger på højde med Napoli, kan den kolde luft strømme uhindret ned fra Arktis, fordi der ikke er nogen bjerge, der ligger i vejen på samme måde som Alperne i Europa«, forklarer han.

Når den kolde luft møder det relativt varme ocean, optager luften enorme mængder vanddamp – og når den rammer øst for Appalacherne (bjergkæde i det østlige Canada og USA, red.), kan der falde utrolige mængder sne. »Som sagt er der forskel på vejr og klima. Klima er det, du forventer i gennemsnit, mens vejret er det, du får«, siger Martin Stendel.

»Så selv om der slet ingen diskussion er om, at 2015 var langt det varmeste år, vi nogensinde har observeret, kan det stadig være koldt en gang imellem«.

Klimatolog John Cappelen, som følger vejret tæt for DMI, forsikrer, at også Danmark kan opleve kuldeperioder trods den globale opvarmning.

»Vi kan sagtens få en isvinter, selv om det godt nok er længe siden – sidste gang var i 1995-96. Men vi har helt sikkert hver vinter en kold periode, hvor vinden kommer fra øst. Det har vi lige haft, og den er nu afsluttet – men hvis det bare var fortsat nogle uger, kunne man begynde at tale om isvinter igen«, siger han.

Martin Stendel oplyser i øvrigt, at selv om januar 2016 har budt på kulde nogle steder på kloden, ser den stadig ud til at blive en ekstremt varm måned på globalt plan – det skyldes vejrfænomenet El Niño, som fortsætter ind i årets første måneder, hvorefter det forventes at klinge af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce