Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Regeringen forventer et dundrende underskud på statens finanser

Underskuddet på statens finanser i 2012 bliver på 85 milliarder forventer regeringen.

Gem til liste

Danmark går et dystert år i møde på den økonomiske front.

Regeringen forventer ifølge Ritzaus oplysninger et dundrende underskud på statens finanser i 2012 på 85 milliarder kroner. Det svarer til 4,6 procent af BNP.

Markant stigning i forhold til 2011
Tallet vil ifølge Ritzaus oplysninger blive offentliggjort i forbindelse med, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlægger finansloven for 2012 onsdag.

Det er en markant stigning i forhold til forventningerne til 2011.

Det store underskud skyldes blandt andet lavere indtægter fra såkaldt pensionsafkast-skat, ligesom forventet udbetaling af efterlønsbidrag spiller ind.

Dystre udsigter for ledigheden
Regeringen har i sin vækstpakke, som blev fremlagt i dag, foreslået, at efterlønsbidraget kan udbetales fra 1. januar 2012. Man forventer, at det vil koste statskassen 17 milliarder kroner.

DOKUMENTATIONHer er regeringens vækstplan

Regeringen ser også dystert på udviklingen i ledigheden.

Ifølge Ritzaus oplysninger venter regeringen, at ledigheden i 2012 vil blive 161.000 personer.

Det er en stigning i forhold til skønnet i maj måned, som 'kun' lød på 152.000 ledige personer i 2012.

International krise vil stadig kunne mærkes
Dermed vil den internationale økonomiske krise, som har præget aktiemarkederne og mediernes overskrifter hen over sommeren også kunne mærkes i Danmark.

Regeringen forventer, at ledigheden allerede i 2011 vil ende på 162.000 personer, og dermed vil der reelt være uændret ledighed næste år.

Det sker, selvom regeringen tirsdag fremlagde sin vækstpakke, der ifølge regeringens beregninger skal skaffe 6.-8.000 nye job.

Ritzau skrev tidligere, at underskudddet blev 78,9 mia. kr. Det tal er nu rettet.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb