Annonce
Annonce
Økonomi

Staten går glip af 75 oliemilliarder

Siden VK-regeringen i 2003 indgik aftale om olien i Nordsøen, er olieprisen eksploderet, viser nye beregninger.

Gem til liste

Der er tale om en klar overbetaling til olieselskaberne og en økonomisk skandale af hidtil uset omfang

Frans Clemmesen, cheføkonom i Concito.

Mens olieselskaberne Shell, Chevron og A.P. Møller – Mærsk tjener styrtende på nordsøolien, går den danske statskasse hvert år glip af milliarder på grund af den beskatningsaftale, som VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale indgik med selskaberne i 2003.

Det viser helt nye beregninger udført af tænketanken Concito, der indtil for nylig havde nuværende energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) som formand.

Cheføkonom: »En økonomisk skandale«
Ifølge beregningerne er Danmark gået glip af 75 milliarder kroner, siden aftalen blev indgået. Og med de nuværende høje oliepriser på over 100 dollar tønden er tabet helt oppe på 10 milliarder kroner årlig, viser tallene.

»Der er tale om en klar overbetaling til olieselskaberne og en økonomisk skandale af hidtil uset omfang«, siger Frans Clemmesen, cheføkonom i Concito.

Ifølge tal fra Skatteministeriet er selskabernes overskud på nordsøolien i nogle år op til 28 gange højere end det gennemsnitlige overskud i resten af dansk erhvervsliv.

I Det Økonomiske Råd ønsker man ikke at kommentere beregningerne, men rådet understreger, at »den overnormale andel af indtægterne naturligt bør tilfalde staten«.

VK-regering ignorerede indbringende skattemodel
I 2001 anbefalede det såkaldte kulbrintebeskatningsudvalg en skattemodel, hvor staten – der har ejendomsret til olien – ville få helt op til 84 procent af olieindtægterne ved høje oliepriser.

Det valgte VK-regeringen imidlertid at se bort fra i 2003, da den støttet af DF og R indgik den nye aftale med selskaberne.

LÆS ARTIKELV: Regeringen skal holde fingrene fra Nordsø-aftalen

Aftalen fokuserede udelukkende på at sikre en rimelig beskatning ved de daværende lave oliepriser på omkring 20 dollar tønden. Og det betyder, at staten i perioden 2003-2011 er gået glip af 75 milliarder skattekroner.

»Man tog slet ikke højde for, at oliepriserne kunne stige væsentligt«, siger Frans Clemmesen.

Regeringen: Norsøaftalen behøver eftersyn
Olieaftalen løber helt til 2042. Men forelagt beregningerne fra Concito kommer regeringen med en overraskende melding til selskaberne:

»Nordsøaftalen skal underkastes et eftersyn. Vi har nogle betydelig højere oliepriser, der gør det naturligt at se på beskatningen«, siger energi- og klimaminister Martin Lidegaard.

LÆS OGSÅRegeringen genåbner Nordsøaftale

Han bekræfter, at serviceeftersynet kan føre til en højere beskatning af nordsøolien, hvilket vil gøre indhug i olieselskabernes milliardoverskud.

I Venstre er man ikke begejstret.

»Det her viser, at Enhedslisten kan presse regeringen til at bryde indgåede aftaler«, siger finansordfører Peter Christensen, der dog ikke vil svare på, om Venstre vil være med i en eventuel genforhandling af nordsøaftalen.

Usædvanlig klausul spænder ben
Skal aftalen genforhandles, bliver den første hurdle den kompensationsklausul, som A.P. Møller – Mærsk havde held til at presse ind i aftalen i 2003. Den siger, at selskaberne skal kompenseres, hvis fremtidige politiske flertal beslutter at stramme beskatningen.

Ifølge Anita Rønne, lektor i energiret på Københavns Universitet, er klausulen usædvanlig.

»Det er helt usædvanligt at indgå bindinger på fremtidige reguleringsmuligheder«, siger hun.

Energi- og klimaministeren vil på nuværende tidspunkt ikke gå ind i de juridiske aspekter af klausulen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb