Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Amerikansk gigant køber lille dansk it-firma

Lille danske Podio begyndte for tre år siden at lave ’facebook for erhvervslivet’. Nu er det solgt til it-kæmpen Citrix.

Gem til liste

Det begyndte med tre fyre i en kælder på Vesterbro for tre år siden.

Nu er deres it-firma Podio opkøbt fra udlandet for et hemmeligt, men eftersigende trecifret millionbeløb.

»Vi har haft så travlt det seneste døgn, at vi slet ikke har fået talt sammen. Nu skal vi have en øl eller to«, siger medstifter Jon Froda, da politiken.dk spørger til, hvordan det skal fejres.

Købt af it-gigant ét år efter lancering
De fleste vil nok medgive, at stifterne af Podio, som alle er mellem 30 og 40 år, har grund til at fejre.

Køberen af deres firma er den amerikanske gigant Citrix. Hvad Citrix har betalt er hemmeligt, men siden salget i går blev officielt, har rygter lydt på over 100 millioner kroner.

Et ganske stort beløb i betragtning af, at firmaet bag Podio blev startet i 2009. Og først for et år siden sendte Podio deres egentlige produkt på markedet. Det skete ved en storstilet lancering i it-mekkaet San Francisco, hvor firmaet siden har opbygget en afdeling med syv medarbejdere.

Facebook for erhvervslivet
Det danske firma har udviklet, hvad der populært er blevet kaldt ’Facebook for virksomheder’. Ligesom i Facebook kan kolleger og samarbejdspartnere dele informationer, video, billeder og lignende data, kommentere på dem og selv etablere arbejdsgrupper på nettet – alt sammen i det samme system. På den måde undgår man at rundsende dokumenter via email.

Inde i Podios system kan man bruge en lang række populære netbaserede tjenester som Google Documents og Dropbox.

LÆS OGSÅIT-ekspert: E-mailen dør - her er dens afløser

Podio gør det derudover muligt at bygge sine egne apps – små programmer, som man selv kan skræddersy til den enkelte bruger eller virksomhed.

Podios software bruges foreløbig af 40.000 virksomheder i 150 lande. Blandt de mest kendte er det sociale netværk Twitter og bilproducenten BMW.

Firmaet fortsætter som selvstændighed enhed
Med opkøbet bliver Podio del af Citrix og skal styrke selskabet på området 'social collarboration'. Virksomheden fortsætter som en selvstændig enhed i København og San Francisco, og produktet Podio beholder sit eget navn.

Sidstnævnte har været vigtigt for stifterne.

»Der står stadig Podio på det, og alle bliver på deres nuværende positioner. Det er vigtigt, for det er vores hjertebarn, og vi skal videre med det her. Når vi har drukket et par øl i aften, skal vi på arbejde igen i morgen«, siger medstifter Kasper Hulthin.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb