Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Læger har forladt forhandlingsbordet efter uenighed med regionerne

De praktiserende læger siger nej til ny overenskomst, som regionerne ønsker.

Gem til liste

Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner er netop brudt sammen efter få møder.

»Vi skulle have drøftet en række vigtige punkter på torsdagens møde«, siger formanden for PLO, Henrik Dibbern.

»Men da vi ikke kunne gå med til at aflevere kompetencen til at styre almen praksis samt til honorarnedgang, så ville regionerne ikke med videre«.

LÆS DEBATLæger: Kan du nøjes med fem minutter hos din egen læge?

Danske Regioners chefforhandler Jens Stenbæk siger, at PLO ikke har været villig til reelle forhandlinger om en ny overenskomst.

»Lægerne vil ikke drøfte effektiviseringer i praksis, og lægerne vil fastholde vetoretten i planlægningen af lægedækningen. Derfor er der nu et sammenbrud i forhandlingerne«, siger Jens Stenbæk, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Mere kontrol
Rigsrevisionen kritiserede for nylig i en rapport, at regionerne med den nuværende overenskomst ikke har tilstrækkelig mulighed for at styre udviklingen i almen praksis.

Den rapport mener regionerne helt naturligt må lede til, at de skal have mere kontrol med, hvordan de 7,5 milliarder offentlige kroner, der årligt udbetales til de praktiserende læger, bliver brugt.

Regionerne mener, at den nuværende overenskomst blokerer for, at regionerne kan leve op til forpligtelsen til at sikre alle danskere i hele landet samme lige adgang til lægehjælp.

LÆS OGSÅLægerne i Midtjylland klumper sig sammen

I dag kan lægerne nedlægge veto mod regionens planer for at sikre almen lægehjælp til alle.

»Derfor er ét af vores afgørende hovedkrav til en ny overenskomst, at regionerne fremover får mulighed for at få bedre styring og større indsigt i, hvordan de praktiserende læger bruger de 2,3 millioner kroner, som lægerne i snit får om året i honorarer«, siger Jens Stenbæk.

Behandles som ansatte
Den udlægning kan Henrik Dibbern fra PLO slet ikke genkende:

»I dag har vi medbestemmelse, fordi vi også står for de økonomiske investeringer i lægepraksis samt aflønningen af personalet«.

»Men regionerne vil behandle de praktiserende læger som ansatte, mens lægerne stadig alligevel selv skal tage de økonomiske risici«, siger han og fortsætter:

»Hvis de vil, kan regionerne jo godt får den totale kontrol, hvis de afskaffer den private praksis og i stedet bare ansætter lægerne. Men hidtil har de ønsket den hidtidige model opretholdt«.

Vi er billige
Han mener, det nuværende system sikrer patienterne en god lægedækning for få penge.

»Husk på, at vi er den billige del af sundhedsvæsnet og kun tegner os for fem procent af de samlede udgifter«, siger han.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb