Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Pia Olsen Dyhr : Dansk Industri har en tendens til at klynke

Handelsministeren ved ikke, om hun skal grine eller græde over DI's konstante fokus på skatter og afgifter.

Gem til liste

Når Dansk Industris (DI) administrerende direktør, Karsten Dybvad, i morgen er inviteret til kaffe med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), vil de sikkert holde en pæn tone.

Men Dybvad skal ikke være i tvivl. I ministerens øjne står han i spidsen for en organisation, der har gjort det til sit primære formål at pibe og jamre over de danske skatter og afgifter.

»Jeg synes, Dansk Industri har en tendens til at klynke«, lyder opsangen fra Pia Olsen Dyhr, der uddyber:

»Mit budskab er, at det er meget primitivt, at Dansk Industri og også Venstre i den grad kun fokuserer på skat og løn, når vi diskuterer rammebetingelser i Danmark«.

Skat er forudsætningen for akutpakken
Den verbale kindhest til erhvervslivet kommer i samme uge, som finanslovsforhandlingerne ventes at lande, og hvor der netop formentlig vil blive lettet skatter og afgifter for erhvervslivet.

Og kort tid efter, at blandt andre DI for et par uger siden var med til at lave en aftale om at skaffe tusindvis af såkaldte akutjob til de mange dagpengemodtagere, der står til at ryge ud af dagpengesystemet.

»Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har lavet akutpakken sammen med arbejdsgiverne. Jeg synes også, det tyder på, at nogle af arbejdsgiverne tænker mere end bare i skat og løn. De tænker faktisk på, hvordan vi skal have væksten i gang i Danmark igen«, siger hun og tilføjer:

»Men man skal bare også være opmærksom på, at forudsætningen for at lave noget som akutpakken også er, at man opkræver skat«, siger hun, med henvisning til at arbejdsgiverne kan få en bonus på 25.000 kr. for at ansætte en af de ramte ledige.

LÆS ARTIKEL Regeringen klar med 12.500 dagpengejob

Og tilsvarende burde DI i højere grad anerkende, at ting, som erhvervslivet nyder godt af, også finansieres af en høj beskatning i Danmark, mener Pia Olsen Dyhr.

Hun peger eksempelvis på et højt forskningsniveau og et sundhedssystem, der gør, at virksomheder i Danmark ikke behøver finansiere sundhedsforsikring til deres ansatte. Og for den sags skyld et velfærdssamfund, der sikrer lav kriminalitet, som igen gør, at virksomheder i Danmark ikke behøver at betale for store vagtkorps for at beskytte virksomhederne.

LÆS ARTIKELØkonomer: Stærke ledige vil snuppe akutjob

»Hvis du går ind på DI’s hjemmeside, ved jeg ikke rigtigt, om jeg skal græde eller grine, når de siger, at den eneste udfordring for danske virksomheder er skat og lønninger. Så glemmer de sørme alt det andet«, siger ministeren.

V: Skat er den største udfordring
Pia Olsen Dyhr peger på en række områder, hvor regeringen ifølge hende allerede har lavet eller planlægger at lave satsninger, der styrker danske virksomheders konkurrencevilkår. Det være sig uddannelsesområdet, hvor regeringen i 2013 lægger op til at bruge 2,9 milliarder kroner mere, modernisering af produktionsapparatet, hvor skattereformen åbner for at virksomhederne kan afskrive 115 procent af visse investeringer, og en ny konkurrencelov, regeringen har fremlagt.

»Mit signal til erhvervslivet er, at vi arbejder for bedre rammebetingelser. Det er bare alle rammebetingelser, der er i spil. Jeg synes, at Dansk Industri desværre går efter det, der er den laveste fællesnævner, i stedet for det, der faktisk kan løfte det her projekt i fællesskab«.

Kritikken fra ministeren kommer netop, som alt tegner til, at regeringen og Enhedslisten i den kommende finanslov fjerner fedt og sukkerafgifterne og har fundet penge til at bevarer den omdiskuterede skatterabat for udstationerede danskere.

Pia Olsen Dyhr, viser det ikke netop, at skatter og afgifter er en hindring, og at regeringen erkender det?

»Nu kan jeg ikke bekræfte, om de forsvinder, men vi kigger på afgifter og skatter ud fra, om de virker og for eksempel er adfærdsregulerende. Vores erkendelse er, at det ser de (fedt- og sukkerafgifterne, red.) ikke ud til at gøre. Derfor vil vi gerne afskaffe dem, hvis vi kan få flertal for det«, lyder det fra ministeren.

Ingen kommentarer fra andre ministre

Hverken SF’s formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) eller finansminister Bjarne Corydon (S) har ønsket at forholde sig til, om de er enige i Pia Olsen Dyhrs kritik.

Erhvervsskatteordfører Mads Rørvig (V) skyder tilbage: »Når vi kigger på, hvad der er Danmarks største udfordring lige i øjeblikket, kan vi ikke komme uden om, at det er er høje skatter og afgifter«.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb