Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Der er dækket op til kursfest for Novo

Aktien ventes at spurte af sted efter vigtig afgørelse i USA, der kan øge insulingigantens salg med milliarder.

Gem til liste

Aktionærerne i medicinalkoncernen Novo Nordisk bliver efter alt at dømme forgyldt på dagens aktiemarked.

Kursen på aktien ventes at stige næsten 10 procent, når der åbnes for dagens handel klokken 9 på børsen i København.

Sent i aftes dansk tid var to nye produkter fra den succesfulde Bagsværd-virksomhed til eksamen i den amerikanske lægemiddelstyrelse. Og Novo bestod.

Dermed er der udsigt til, at Novo får tilladelse til at sælge de to nye insulintyper i USA - verdens største marked for lægemidler.

Novos forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, siger, at det er et vigtigt skridt på vejen til at gøre de nye insulintyper tilgængelige for diabetes-patienterne i USA.

Gøre indhug i franskmændenes marked
Produkterne - der er langtidsvirkende - vil på apotekernes hylder bære navnene Tresiba og Ryzodeg.

Den endelige godkendelse anses for at være en formalitet. Lægemiddelstyrelsen, FDA, retter sig normalt efter sine eksperter.

Med anbefalingen følger som ventet et krav om, at Novo gennemfører en undersøgelse af eventuelle hjerte-kar-mæssige risici efter godkendelsen. Novo havde inden afstemningen selv tilbudt at gennemføre studiet.

Aktieanalytikere anser en godkendelse af Tresiba i USA for at være af stor betydning for Novos vækstmuligheder.

LÆS OGSÅNovo Nordisk bløder på børsen inden vigtig afgørelse

Det franske medicinalselskab Sanofi sidder solidt på det amerikanske marked for langtidsvirkende insuliner med sit middel Lantus.

Novos Tresiba spås på sigt at kunne gøre indhug i Lantus' markedsandel på godt 80 procent.

»Det er vigtigt, at Tresiba godkendes lige netop i USA. Sanofi venter et salg af Lantus på omkring 35 milliarder kroner, og 60 procent af salget relaterer sig til USA«, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Raketkurs
Tresiba er i forvejen godkendt i Japan, og et ekspertpanel har ligeledes anbefalet midlet godkendt i Europa.

Sydbank skønner, at de to produkter samlet kan nå et topsalg på cirka 36 milliarder kroner. Heraf cirka 18 milliarder kroner alene i USA.

Som en glad tidlig budbringer for, hvad der kursmæssigt er i vente i dag, steg Novos USA-noterede aktier kraftigt i går.

Stigningen kom, inden den endelige afgørelse var faldet, men aktiemarkedet havde tydeligvis lugtet lunten. Omregnet til danske kroner svarer lukkekursen i New York til cirka 943. Det er ni procent højere end slutkursen i går i København.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb